RejserVandskræk og alle andre tanker forsvinder, hvis man tager til Floridas sydspids for at opleve delfiner på tæt hold. Med gummistøvlehud, søgende øjenkontakt og vådt nærvær stiller de sølvblanke dyr beredvilligt op til en svømmetur.
Key Largo. Vandet er mørkt, men ikke stille. At der er bevægelse i det fem meter dybe bassin skyldes to delfiner, som leger vandudgaven af, hvem kommer først. Siddende på kanten iført stram svømmevest, sender vi nervøse blikke til hinanden, for fem meter er dybt, hvis man har vandskræk i blodet – og derudover er dyrene store.
Tilbage på hotellet i hængekøjen – stadig høj af oplevelsen – beslutter vi at spare op til et endnu en rejse
Mens vi sidder og samler mod til os, er delfintræneren i ivrig dialog med delfinerne, som går for at være Floridas mest populære havpattedyr. Marinecentret Dolphins Plus er en blandt flere muligheder for – mod betaling – at komme tæt på de grå hurtigsvømmere, som gennem århundreder har fascineret mennesker.
Læs også:
Strandparadis excl. turisthelvede
Aber, krokodiller og flodsvin i hemmeligt fransk paradis
Luksusliner til de utopiske millionærer
Hos de gamle grækere havde delfinerne eksempelvis en så høj status, at et drab på en delfin blev sidestillet med et drab på et menneske. De altid smilende vandentusiaster er gennem tiderne blevet tillagt menneskelige egenskaber som empati og intelligens, og de har ry for at kunne forvandle mørke til lys og mildne fysiske skavanker hos mennesker.
Mærk din mave
Spændingen har fundet vej til maven, allerede inden flyet rører amerikansk jord. I hvert fald rumler den i kroppen hos 10-årige Christoffer, som sammen med sin lettere vandforskrækkede mor skal i baljen med delfinerne.
Morgenmaden glider ned med stort besvær, da dagen oprinder, og det er NU. Den på en gang usikre og vilde forventning om, hvad der mon venter os, viser sig aldrig til at stå mål med virkeligheden. For da to 200 kilo tunge delfiner venligt presser deres maveskind mod vores, banker hjertet ikke bare hårdt i brystkassen – det føles samtidig som at blive lukket ind i en osteklokke med kun dem og os.
Det er også i det øjeblik, at det bliver lettere at forstå, hvordan de mange myter er opstået, og hvorfor nogle mennesker mener, at delfiner er i stand til at hjælpe både store og små med ondt i psyken eller fysikken.
Det tager få sekunder at overgive sig til de to store, lysegrå klumper
For det ER svært ikke at overgive sig til de små øjne, som på mystisk vis har ry for at kunne kigge ind i sjælen. En overdrivelse, ja, men alligevel med den grad af sandhed i sig, at delfiner vitterlig kigger en i øjnene forud for legen og den fælles svømmetur i vandet, fortæller marinbiolog og leder af Dolphins Plus, Art Cooper.
»Delfiner måler og vejer dig ved at søge øjenkontakt og derud fra vurdere, om du er til at stole på,« bekræfter han. Heldigvis består vi troværdighedsprøven – også selvom de må have mærket vores nervøsitet.
»At svømme med delfiner« betyder ikke nødvendigvis at glide af sted i åbent hav omgivet af de sølvblanke mestersvømmere. Ofte – hvis man ikke er opmærksom – kan det ende med et bassin, hvor man efter tur, får lov at klappe en delfin.
Hos Dolphins Plus er det muligt at vælge mellem en ægte svømmetur enten i havet eller i et fem meter dybt, svømmehalsstort naturbassin, hvor vandet er indlemmet fra havet, Florida-lunt og desuden – synes vi – en tryg ramme for en første date.
Entusiasmen smitter
Delfintræneren, Laura Simpson, som er mindst lige så entusiastisk over for delfinerne, Sarah og Julie, som forældre ofte er i selskab med deres små børn. Med høj stemme roser hun dem, smiler bredt og siger »good job« non stop – og Sarah og Julie kvitterer med kæmpesmil, der viser alle 100 tænder. Det vil sige, vi er ikke sikre på, at der er 100, men får fortalt at en delfin har mellem 82 og 100 tænder.
Endelig er der de mange praktiske informationer – alle med den fællesnævner, at vi er her på delfinernes præmisser.
Tiden i vandet føles som få minutter, og det er derfor næsten ikke til at bære, da legen er slut og der skal tages afsked
Det er forbudt at hive i deres finner, kradse dem på ryggen eller sprælle umotiveret med benene. Først kigger en ellers vandglad Christoffer betuttet ned i det gråsorte vand, som ikke er hverken beskidt eller grumset.
Bare virkelig mørkt. Pludselig er de der – Sarah og Julie – med deres våde, gummistøvlebløde hud, som fjerner enhver utryghed. Det tager få sekunder at overgive sig til de to store, lysegrå klumper. Som om de er klar over deres egen kraft og størrelse, er de til at begynde med langsomme og forsigtige i deres bevægelser.
Først henter de tang på bunden, som vi opfordres til at tage imod. Og hvem havde troet, at tang kunne føles som en fin gave? Da de lidt senere svømmer op på hver sin side af en nu frygtløs Christoffer, bliver han af delfintræneren bedt om at tage fat i rygfinnerne og lade sig bodysurfe i en fart, der fremkalder det helt store smil.
Og da de lidt senere med hver deres mund under mine fødder skubber til, så jeg liggende på maven med strakte arme føler mig som den kvindelige udgave af supermand – til vands, er vi for alvor solgt. Tiden i vandet føles som få minutter, og det er derfor næsten ikke til at bære, da legen er slut og der skal tages afsked.
Tilbage på hotellet i hængekøjen – stadig høj af oplevelsen – beslutter vi at spare op til et endnu en rejse og et nyt møde med Sarah og Julie. Men næste gang skal svømmeturene foregå på åbent hav.
