RejserSå har man hørt det med. Jovist, en (krops-)varm seng er bestemt guld værd, men hos Holiday Inn har de taget konceptet lige en tand for bogstaveligt og tilbyder nu, at du kan krybe under dynerne i en seng, der er blevet forvarmet af en fra hotellets stab.
Sengevarmeren skal nok forlade dynerne, inden gæsten selv hopper i kanen.
På to af kædens London-hoteller og et enkelt i Manchester tilbyder Holiday Inn nu ifølge Reuters, at en af hotellets ansatte - iført hårnet og en heldragt i fleece – kan forvarme din seng til 20 grader, inden du selv hopper under dynerne.
"Den nye Holiday Inn sengevarmer-service er lidt ligesom at have en varmedunk under dynen," siger talskvinde Jane Bednall fra Holiday Inn. Hun forklarer, at servicen er udsprunget af det enormt kolde vintervejr og desuden skal hjælpe til at markere åbningen af 3200 nye Holiday Inn-hoteller verden over.
Penthouse-suite med pomp og pondus
Luksusweekend i Nordens designby 2012
Arabien, Indien og Afrika på én ø
Hvorfor et elektrisk tæppe eller en varmedunk ikke er tilstrækkeligt, kan Jane Bednall ikke svare på, men hun lover, at sengevarmeren nok skal have forladt dynerne, inden gæsten selv hopper i kanen.










