RejserFransk Guyana i Sydamerika er et fransk amt og stort set ukendt som rejsemål, så man møder kun få turister – er man til vilde eventyr i amazoneskoven eller afslapning på de hvide sandstrande, så fås det her.
Pludselig standser minibussen brat for at gøre plads for en abemor, der er kommet ud af skoven. Hun har sin baby på ryggen og vil over vejen. Vi må blive holdende de næste 10 minutter, da hele abe-familien efterhånden dukker frem fra junglens underskov. De kommer ganske tæt hen til bussen.
Landet er på 84.000 kvadratkilometer med 5000 dyre- og blomsterarter
Chaufføren slukker motoren. Vi stiger ud med vores kameraer og nærmer os forsigtigt for at få aberne i linsen. De har gule poter og de kønneste mørke øjne, og vi kan ikke få nok af at betragte dem. Et højt hyl fra fortroppen får dog de sidste til at vende bagen til os og slutte sig til resten af familien.
Også en familie af flodsvin støder vi på undervejs.
Det er mit første tætte møde med Fransk Guyanas dyreliv efter at være landet blot et døgn tidligere.
Læs også:
Blandt grumme dyr i Amazon-junglen
Her benchmarkes luksusbranchen
Brasiliens danske perle
Fransk Guyana, der kiler sig ind mellem Brasilien og Surinam på nordkysten af Sydamerika, er ikke et rigtigt land, men et fransk område, et amt (departement) med nummeret 973. Man lander med sit rødbedefarvede pas i den lille lufthavn efter en otte timers flyvetur fra Paris og møder franske toldere og politibetjente i de klassiske kraftige franske uniformer, hvilket varmen taget i betragtning, virker underligt.
Flodhotellet i naturreservatet Marais de Kaw, som er et stort marskområde.
Alt går let og smertefrit, ingen visa og hurtigt igennem tolden i den lille lufthavn, som mest af alt ligner en pavillon. Den lokale mønt er euro, men her hører ligheden med Frankrig op. For der bor kun 195.000 mennesker i Fransk Guyana, og heraf er kun 10 pct. af fransk afstamning. De øvrige er en blanding af afroamerikanere, kreolere og indianere.
Vi er en lille gruppe, der med vores guide Sonia er på vej ud til det store naturreservat Marais de Kaw. Det er et fredet marskområde ved floden Kaw, der ligger et par timers kørsel fra hovedstaden Cayenne.
Der gøres meget for øko-turismen i landet – både med hjælp fra EU og ESA-rumcentret (European Space Agency), som siden begyndelsen af 1960’erne har haft base i Fransk Guyana.
Parat i båden
Da vi ankommer til floden står Thierry allerede parat med en af de fladbundede både – pirogger – som i løbet af en times tid skal bringe os op ad floden til vores flodhotel. Vi har alle iført os sportstøj og medbragt rygsæk og ikke mindst lommelygter.
Området blev fredet i 1995, og inden da var det boplads for 3000 mennesker. Fredningen skete blandt andet for at bevare dyrelivet, specielt de sorte uddøende krokodiller af arten »caiman noire«.
Vores ven fra tidligere – det tunge flodsvin – dukker atter op på bredden, denne gang fulgt af sin kone og fire kraftige børn
De store slangefugle følger os, mens søanemonerne bremser bådens hastighed. Solen er ved at gå ned, og flere og flere dyr dukker op inde på bredden. Pludselig ser vi et stort flodsvin på den højre bred. Thierry mener, at det vejer omkring 500 kg. I vandet får vi øje på nogle krokodillehaler.
Vel fremme får vi en overdådig middag, som består af friskfangede fisk i kokosmælk, søde kartofler og stegte bananer, hvortil der serveres nationaldrikken rom. Nu er vi klar til vores møde med dyrene.
Vi slukker pandelamperne, som vi har benyttet under hele måltidet, da flodhotellets generator kun kan lave energi til at pumpe vandet op og sikre, at der kan laves mad. Vi stiger om bord i båden, der er bygget til formålet.
Det ser idyllisk ud, men for franske straffefanger var Djævleøerne bestemt ikke noget ferieparadis.
Den er par meter høj, så vi sidder godt i sikkerhed i bløde sofaer, mens bådens mange projektører sendes i alle retninger.
Vores ven fra tidligere – det tunge flodsvin – dukker atter op på bredden, denne gang fulgt af sin kone og fire kraftige børn. De misser lidt med øjnene og trækker sig straks roligt tilbage. Thierry kender stederne, og vi ser, hvor krokodillerne holder til – deres røde øjne stikker op over vandet. Aberne begynder at holde fest inde på bredden og bliver ret højrøstede, men kommer ikke frem.
Landet er på 84.000 kvadratkilometer med 5000 dyre- og blomsterarter. Mange steder kan ikke nås med bil, da der ikke er mange veje, så stort set al transport foregår på floderne i piroggerne.
En anden spændende udflugt går ind i Amazonskoven. Her sejler vi ad Approuague-floden i et par timer og møder undervejs nogle strømfald. Det gyser lidt i maven, da vi passerer dem, for det kræver en speciel teknik af vores kaptajn at komme forbi.
Ind i skoven
Vel ankommet til vores næste opholdssted, lodgen Cisame, modtages vi af ejeren Philippe. Området består af fem store træhuse med 25 meter høje tage lavet på lokal vis, hvilket vil sige at loftet består af pressede palmeblade.
Efter at have smurt os godt ind i myggebalsam følger vi guiden Aloa ind i skoven. Først skal vi dog lige grave efter guld – desværre uden held.
Man kan ikke undgå at få adskillige kulinariske oplevelser i Fransk Guyana
Skoven summer af dyrelyde. Vi møder nogle kæmpegrønne firben og store røde myretuer, som beskrives af Henri Charriere i hans berømte bog »Papillon«, hvor han fortæller, hvordan han undslap som straffefange fra Fransk Guyana – eller rettere sagt fra Djævleøerne, der ligger få kilometer uden for kysten.
Selv om Aloa næppe har læst bogen, råber han dog med det samme til mig: »No touch!«. Han ønsker ikke, at de røde sataner begynder at røre på sig.
Der er ikke mange veje i Fransk Guyana, så transporten foregår til vands.
Overalt, hvor man færdes, er der lokale hjælpere og stor gæstfrihed. Fransk Gyana er i det hele taget en spændende mosaik af mennesker og kultur, hvor man føler sig velkommen.
Et par dage senere når vi til byen Kourou, der ligger i et dejligt område ud til havet. Her indlogerer vi os på luksushotellet Des Roches, som bruges af ESA Rumcentret til gæster fra hele verden.
Værelserne er lækre med altan og udsigt til de tre Djævleøer. I baren serveres »Planteur«, som består af rom og juice, blandet efter behag. Den hvide rom laves i landet.
Man kan ikke undgå at få adskillige kulinariske oplevelser i Fransk Guyana. Der serveres frisk fisk med et meget krydret tilbehør, og der er primært tale om kreolerkøkkenet, fulgt af det franske, med et vietnamesisk og kinesisk islæt.
Der serveres et stort sortiment af vine, der alle er bragt over fra hovedlandet, da vindyrkning her ikke er muligt. På markederne kan man til gengæld stifte bekendtskab med de mange ukendte grøntsager og frugter, og ikke mindst det utal af kreolske krydderier, der sælges på markeder og i byerne.
