13.07.2009 tekst: Karin Sundström foto: Christina Áslund

Det kreative Stockholm

RejserEn spadseretur langs Söders strand er en god måde at lære bydelen at kende på.

Det kongelige slot, Gamla Stan og Vasamuseet – det er her, turister fra hele verden samles, når de besøger Stockholm.

Men der findes også et andet Stockholm, væk fra de mest befærdede turiststrøg. En by med svalende badesteder, gratis teater og sene baraftener – det hele finder man i bydelen Södermalm.

Södermalm eller Söder, som stockholmerne selv siger, symboliserede længe det ægte, fattige Stockholm. Da arealerne på Östermalm i 1800-tallet blev jævnet ud for at give plads til esplanader, parker og nye boliger, fik Söders bakker og træhuse lov til at stå urørt.

Söder symboliserer fortsat det ægte, kreative Stockholm 



Der var ofte kneben plads i boligerne på Södermalm – uden vand og afløb. I arbejderklassen opstod en unik dialekt »Söderslang« og i dag kalder man stadig en pige fra Södermalm »söderböna«.

Nu bor byens kulturelite i træhusene, og det koster næsten lige så meget at købe en lejlighed her som på Östermalm. Men Söder symboliserer fortsat det ægte, kreative Stockholm, Söder vil ikke være et snobbe-sted.



En spadseretur langs Söders strand er en god måde at lære bydelen at kende. Södermalm er egentlig en ø omgivet af både Østersøen og Mälaren. På strandpromenaden fra Skanstull til Hornstull går de unge, nybagte forældre med deres barnevogne.

De hurtige jogger. De forelskede par sidder ved vandet. Strandpromenaden fører forbi blomstrende koloniområder, der blev skabt tidligt i 1900-tallet. Der findes også en række bådklubber og brygger langs vandet med omhyggeligt plejede mahognibåde.

Sandstrande og klipper

I et af de slidte bådehuse findes der i dag en Reggae-café, hvor man kan spise is til skønne jamaicanske rytmer. Lige før Hornstull breder Tantos græsarealer sig ud. Her spiller drenge og piger fodbold og drømmer om Zlatan, mens andre soler sig i bikini.

At bade i Mälaren på en solbeskinnet dag er et must for den, der vil opleve det bedste af Söder. Man kan bade ved Tanto, men det bedste sted er på Långholmen, en grøn ø lige uden for Hornstull.

Der er både sandstrande og klipper, og fra Mälarens vand har man udsigt over Stadshuset og Kungsholmen 



Der er både sandstrande og klipper, og fra Mälarens vand har man udsigt over Stadshuset og Kungsholmen. Efter en dag ved Söders strande, anbefales en af sommerens fornøjeligste traditioner.

Hvert år byder Stockholms Stadsteater på gratis teater- og danseforestillinger. Unge og gamle samles under kastanietræerne i Vitabergsparken med velfyldte picnic-kurve. Så kan det ikke blive mere Söder!

Shopping

Shopping på Södermalm bestod længe af tilfældige lampeforretninger og butikker, som solgte praktisk dameundertøj, men nu ligger her forretninger med alle de nyeste designvarer.

På Götagatan trænges giganter som Hennes & Mauritz, Filippa K, Body Shop med unge succes-forretninger som Weekday, hvor dets eget jeansmærke Cheap Monday går som varmt brød. I Sofo-området, South of Folkungagatan, findes endnu flere unikke butikker.

Hvert år byder Stockholms Stadsteater på gratis teater- og danseforestillinger. Unge og gamle samles under kastanietræerne i Vitabergsparken med velfyldte picnic-kurve. Så kan det ikke blive mere Söder! 



Her frådser sko-freaks i gummisko hos Sneakers and Stuff, Rockabillies drømmer om 50’erne blandt tøjet hos Silvetto, og Vintage-entusiasten får sin lyst styret hos Beyond Retro og Lisa Larsson Second Hand.

Stockholms eget Camden Market Street ligger ved Hornstull. Der sælges alt fra storblomstrede 50’er-tøj til rensdyrpølser.

På natklubberne rundt om på Stureplan i det centrale Stockholm er det champagne og jakkesæt, der gælder. På Södermalm drikker man øl og går i skindjakke.

Barerne rundt om Skånegatan i Sofo er populære blandt Söders medie- og kulturarbejdere: Pet Sounds Bar, Snottys, Berlin og Nada – alle barer med egne dj’s. Ved Mariatorget ligger Morfar Ginko og Sjögräs, også der blandes barliv og dans.

Luksusdrinks og natklub

De fleste barer på Söder lukker desværre klokken et. Så er der kun en håndfuld alternativer tilbage for dem, der ikke vil tage en taxa til Stureplan.

De, der godt kan lide live musik og rock, tager til Debaser, mens Marie Leveau passer til dem, der vil have luksusdrinks og natklub, og Kvarnen er det bedste alternativ for alle, der vil fortsætte med at drikke øl og snakke om fodbold.

Spisesteder

Gondolen. Det mest luksuriøse. Det bedste. Restaurantværten Erik Lallerstedt er en legende inden for svensk kogekunst. Gondolen er hans restaurant. Her spiser man med udsigt over hele Stockholm.

Gondolen findes på adressen Stadsgården 6.

Gondolen. Det mest luksuriøse. Det bedste 



På restaurant Pelikan gælder det sild og snaps, frikadeller og kartofler. Pelikan er en klassisk øl-hal, hvor der serveres rigtigt god husmandskost. Det ægte miljø er et besøg værd.

Adressen er Blekingegatan 40.

Når man besøger restaurant Koh Phangan er det som at træde lige ind i en thailandsk nat.

Græshopperne synger, folk sidder på puder omkring lave borde. Desværre kan der ikke reserveres bord på denne populære thai-restaurant, men det er ikke nogen dårlig idé at vente over en drink i bambus-baren. Adressen er Skånegatan 57.

Overnatning

Ved Skanstull, lige oven for det store Eriksdalsbadet ligger det nye hotel Clarion. Her har man satset på nordisk design og nutidig kunst. I Upstairs-baren er der live musik flere gange om ugen.

Priser fra 1.000. – danske kroner pr. person pr. nat i dobbeltværelse.

Hotell Rival ligger i en ombygget gammel biograf ved Mariatorget. Hotellet har også en café, et bageri, og natklubben drives bl.a. af Benny Andersson fra ABBA.

Priser fra 630 danske kr. pr. person pr. nat i dobbeltværelse.

På Långholmens vandrerhjem, hvor der fra 1840 til 1975 lå et fængsel på Långholmen. I dag er cellerne og bygningerne renoveret, og man sover bag lås og slå. Lej en cykel og udforsk Södermalm.

Priser fra 210 danske kr. pr. person pr. nat i dobbeltcelle.

Långholmens vandrerhjem findes på adressen Långholmsmuren 20.

borsen statistik bnt
Land
Sverige
Region
Stockholmslän
By
Stockholm
Se også
Hippe Stockholm
Kom tilfældigt forbi
Find varmen i det iskolde paradis
Fakta
Yderligere oplysninger om hvad der sker i Stockholm findes på: www.alltomstockholm.se
Børsen Weekend
 
 
 

Seneste rejse artikler


 
 
 

Seneste