RejserChicago kaldes The Windy City, men den er heldigvis også bøffernes, Weber-grillens og Obamas by. Det kan med andre ord blæse, mens du har mad i munden. Pleasure besøgte byen på en forlænget weekend.
Chicago er en by, man spiser sig igennem med hovedet vendt opad. Chicago er bøffernes by og arkitekturens by, og efter seneste præsidentvalg er den i den grad også kendt som en vis Obamas by. Som turist kan du tage hele mundfulden med på en forlænget weekend.
For at få plantet fødderne ordentlig på denne metropol med 8 mio. indbyggere, kan det anbefales at sluge al stolthed og tilslutte dig gåsegangen på en af de populære guidede ture, som Chicago Architecture Foundation arrangerer. I bus, i båd eller til fods får du historien bag de højhuse og arkitektoniske perler, som Chicago er bygget af, og som resten af verden er blevet inspireret af.
Byen har fået samme feber, som mange andre er ramt af – Obamafeberen – og der bliver spundet guld, hvor der kan
Pleasure møffer sig ind i bussen til Greg Dreyer, en byplanlægger, der rent faktisk ved noget om arkitektur og frivilligt tager rejsende ved hånden og får os til at følge hans pegefinger mod højderne.
Vi kigger op på Sears Tower, der med sine 443 meter indtil for nyligt var verdens højeste bygning, og lærer, at den første skyskraber, som himlen så, blev bygget i Chicago i 1885 og var knap 43 meter høj.

Chicago ses bedst med hovedet vendt opad, f.eks. mod The John Hancock Centre (modsatte side) eller byens handelsbørs.
Greg Dreyer kører os også til det fredede Robie House i universitetsbyen i den sydlige og mondæne del af byen. Det er under restaurering, men vi får undtagelsesvist lov at træde indenfor og beundre arkitekten Frank Lloyd Wrights en-families hus fra 1909, som han byggede til rigmanden Frederick Robie. Det har været svimlende moderne på den tid med sine strenge lige linier og flade struktur, der var karakteristisk for den såkaldte præriestil, som han stod for.
Arkitektonisk kan Barack Obamas røde georgianske villa i samme kvarter selvfølgelig ikke helt hamle op, men vi knipser løs alligevel, da vi kører forbi huset med en begrænset have, tre garager og et basketballnet bagest. 1,4 mio. dollar (ca. 7,7 mio. kr.) siges det at have kostet, men det luner lidt i lommen, at salget af præsidentens bøger går så godt, indskyder guiden.
Ja, byen har fået samme feber, som mange andre er ramt af – Obamafeberen – og der bliver spundet guld, hvor der kan. Som nu i the T-shirt deli på Damen Avenue i et helt andet hjørne af byen, nemlig bohemernes Bucktown, det ene af de to knudepunkter for indkøbsivrige rejsende, som kan anbefales på en kortere tur.

Byen er fyldt med gode shoppingmuligheder – de mere mondæne butikker ligger f.eks. her langs Michigan Avenue.
The T-shirt deli er indrettet som en mad-deli med glasdisk og menu på væggen og trykker t-shirts på bestilling, mens du venter. »Black Is the New President«, »01.02.09. The End of an Error« og »Barack to the Future« er bare nogle af de fiffige påfund, du kan bryste dig med, hvis du køber med hjem fra butikken. De serveres på deli-vis som en sandwich i papirspose med medfølgende chips og regning klipset på.
Du kan passende vente i en af de fristende cafeer i området. Lige ved siden af deli’en ligger »Hot Chocolate,« der er et hot sted at blive fed og glad. Prøv f.eks. en varm columbiansk chokoladeganache- og muscovado-tærte med chokolade-soufflé, saltet karamel-is og hjemmelavede kiks til 11 dollar (ca. 60 kr.). Og måske en milkshake med Brooklyn Brewery Chocolate Stout og karamel. Nok ikke sammen med kagen.
Et helserigtigt alternativ
Man kan også vælge det sundere alternativ lidt længere nede ad gaden hos »The Goddess and the Grocer,« der frister med et skilt på døren: »The economy’s in turmoil. The sweet potatoes are in canola oil.« Deres pommes frites er med andre ord lavet i en helsekorrekt version af søde kartofler stegt i rapsolie og dertil serveret med nede-på-jorden venlighed.
I denne gade finder man også en skøn blanding af Marc by Marc Jacobs, cigarbutikken Burning Leaf og Chicago-designeren Cynthia Rowley, der er leveringsdygtig i både cocktailkjoler og håndtasker.
Det er gaden, der for alvor kan sætte dit kreditkort i svingninger hos f.eks. diamantbutikken Tiffany & Co
Nu du er i Bucktown, er det en idé også at spadsere en rundtur i de beslægtede kvarterer Wicker Park og Ukranian Village. I disse gamle kvarterer behøver du ikke lægge nakken slet så langt tilbage for at se til hustagene. Det er tidligere europæiske håndværkerkvarterer, der blev hjemsted for ludere og lommetyve med tunge våben i 1990’erne og pengestærke ejendomsgrever og deres nye boligbyggerier efter årtusindskiftet.
Men undergrundsmiljøet lever stadig i udsøgte genbrugsbutikker, skønhedssaloner, boghandlere, café-lounger om dagen og på geschäftige barer og natklubber efter mørkets frembrud. Og man behøver ikke selv at have piercinger på uortodokse steder for at hygge sig i de lokales selskab.
Totalt piercingfrit er til gengæld det mondæne shoppingområde omkring Michigan Avenue, eller the Magnificent Mile, som den så inciterende også hedder. Den er downtowns rygrad og løber bred og vigtig fra det eksklusive Gold Coast i nord ned forbi byens centrum, the Loop, og det store, grønne område med museer og cykelstier, Museum Campus.

Michigan Avenue er dekoreret med stormagasiner som Saks Fifth Avenue og Nieman Marcus og kæder som Gap og Victoria’s Secret, og så er det gaden, der for alvor kan sætte dit kreditkort i svingninger hos f.eks. diamantbutikken Tiffany & Co.
Slå også et smut forbi Crate & Barrel, en boligindretningskæde, der tog sit udspring her i byen, og som kan opfylde dine drømme inden for stilfulde måleskeer, bogstøtter og økologiske gulvmåtter.
Bloomingdale Home et par blokke derfra går et par klasser op med guldrandet porcelæn, sprøde krystalglas og ægte tæpper. Bygningen er i sig selv et besøg værd med sine glasmosaikker i vinduerne og arkitektur inspireret af et maurisk palads.
Der er et par oplagte steder at tanke op i området mellem alle indkøbene, først restauranten The Signature Room i John Hancock Centre. At spise sin frokost der er den snedige måde at få en udsigt gratis, som ellers koster 15 dollar (ca. 83 kr.) at få i observatoriet en etage længere nede.
Ud og se på mennesker
OK, på en klar dag kan man derfra se fire stater: Illionois, Indiana, Michigan og Wisconsin, men i Signature Room får du tre retter god middelhavsinspireret mad, høfligt afslappet betjening, jazzmusik i højtalerne og en mageløs udsigt over Michigan Lake og Chicago i tern så langt øjet rækker – for 18 dollar (ca. 100 kr.).
Ikke langt derfra ligger et andet udsøgt spisested, Ralph Lauren Restaurant, der ikke har udsigt over så store vidder, men dog over gaden, når der om sommeren er udeservering, så man kan praktisere en gedigen omgang people watching. Stilen er Ralph Lauren’sk med mørkt træ, læderstole og ildsted, og menukortet byder på f.eks. lammekoteletter i tomat-cognacsauce til 31 dollar (ca. 170 kr.) og østers med mignonette granité for 3 dollar (ca. 17 kr.) stykket.
Dette er også området med de bedste hoteller, og Pleasure tjekkede ind på et loft på ét af dem, designhotellet The James. Her bliver hundene budt velkommen med hundekiks og vandskål allerede ved svingdøren, for det er et såkaldt pet friendly hotel. Derfor kunne en medgæst også arbejde på sin bærbare computer i lobbyen med sine tre greyhounds utålmodigt trippende ved siden.

Der er både caféer, deli’er, konditorier og hotdog-boder i tusindvis, så ingen går sultne i seng i Chicago, der endda har sin egen Weber-grill-restaurant.
The James er dog også særdeles menneske-friendly med en altid smilende portier, en beredvillig concierge, der fikser dig plads på de gode restauranter uden postyr og et room service-kort, der indeholder hyggelige sager som mælk og småkager som »late night snack.«
Man behøver faktisk ikke bevæge sig uden for værelset, der har badekar, Kiehl’s sæbe og shampoo, en minibar med cocktail-udstyr og stærke sager i halve flasker for ikke at nævne mediehjørnet med sofaseng, storskærm og surround sound. Der kan du plante børnene eller selv hænge ud, måske med en æggehvide-omelet eller en »high performance blend« med proteinpulver og frugt fra morgenstunden.
Og der er virkelig dage, hvor man kunne føle sig fristet til at holde en lun siesta på The James i stedet for at bevæge sig ud, specielt hvis man som Pleasure aflægger byen visit i de køligere måneder.
Chicago har givet verden:
Rulleskøjter (1884) – Cafeteriet (1895)
Pinball (1930) – Tv-sæbeoperaer i
dagtimerne (1949) – Weber-grillen (1951)
Lava-lamper (1965)
The Oprah Winfrey Show (1986)
Byen er kendt som The Windy City, et ikke så flatterende tilnavn, som kan have noget svært ved at konkurrere med det saftige The Big Apple, og som turistmyndighederne da heller ikke ligefrem skilter med på store bannere. Men det er et tilnavn, man gør bedst i at tage alvorligt.
Chicago kan være ubarmhjertig kold mellem november og marts, og da må man glæde sig over, at køerne til seværdighederne er meget kortere end for sommerturisterne, og at der er masser af indendørs glæder at hapse af, som det berømte Shedd Aquarium med hajer, delfiner og koralrev.

Skulpturen »Cloud Gate« (herover) af den britiske kunstner Anish Kapoor pynter gevaldigt i byens Millennium Park og blev ivrigt fotograferet i forbindelse med Barack Obamas valgkampagne.
Om sommeren er vinden fra den gigantiske Lake Michigan liflig, og da åbner byen sig virkelig mod turisterne. Hvor der før gik store befærdede indfaldsveje, ligger nu en række parker i forlængelse af hinanden langs søen, og i den snoer sig en lang sti, der indbyder til at gå, løbe, cykle eller rulleskøjte sig rundt som gæst.
Der er guidede ture at melde sig på forskellige steder i byen, så man får set de listige kvarterer, de mest bemærkelsesværdige huse og kørt ad de smukkeste ruter.
Den læge, der anbefalede Pleasure restauranten, måtte der engang udføre en Heimlich Maneuver (tryk på brystkassen, red.) på en ven, der var ved at blive kvalt i tyk cheddar
Den slags giver appetit, og hvor er det heldigt så, at byen har et væld af originale spisesteder. Som MK Restaurant, der er lige så uprætentiøst i sin fremtoning, som maden er fantasifuld og delikat. Man sidder til bords i et åbent lokale, der ligner en tidligere fabrik med blottede træbjælker, rå vægge og store gule forsythiagrene i vaser.
Restaurantens mission består af sympatiske udsagn som »mad er en metafor for de gode ting i livet« og »at forceret formalitet er for fakers«, og »ingredienser er vigtigere end opskrifter.« Det kom denne aften til udtryk i yderst opmærksomt og hjælpsomt personale, der bragte lækkerier som ande confit med pocherede porrer og timian-ande fond og dertil en dessert af gedeoste-is med smørkager og æblecidersirup.
Snup en tur på grillen
Når man nu er dansker og er i Chicago, er det næsten ikke til at komme uden om Weber Grill Restauranten. Weber-grillen blev opfundet her i 1950’erne og er siden gået sin sejrsgang til ikke mindst hver eneste danske villahave med respekt for sig selv.
Her i restauranten er travlt, larmende og varmt, for grillerne står i samme lokale som bordene, så du kan se majskolber, kæmperejer og bøffer riste over kullene, mens du venter. Husk bare hvis du tager taxa til restauranten, at Weber ikke udtales med det lange danske ‘e’, men med et kort som i »Webber.«

Chicago var da også på den anden ende, da bysbarnet Obama blev udnævnt til demokraternes kandidat til præsidentposten, hvilket blev fejret med flere hundrede bannere i byens gader.
Og når nu vi er ved de amerikanske klassikere, er Gino’s East stedet at spise deep pan-pizza, som sør’me også er opfundet her. Restaurantens vægge er overskrevet og overtegnet af tidligere gæster, og fremtidige kan også få en spritpen at sætte sit aftryk med. Mængden af ost på ét sted gør også sit indtryk, men pas på: Den læge, der anbefalede Pleasure restauranten, måtte der engang udføre en Heimlich Maneuver (tryk på brystkassen, red.) på en ven, der var ved at blive kvalt i tyk cheddar.
Så er det nok mere sikkert at gribe en hotdog på Hot Doug’s, som The New York Times har på sin liste over gode steder at spise i byen. Pølse-menuerne er opkaldt efter stjerner som Keira Knightley og Elvis (med polske pølser – »røgede og tiltrækkende, ligesom the King«), og fredag og lørdag kan man få pommes fritter stegt i andefedt.
Dem, der har fået kød nok nu eller bare er nysgerrige på eksklusiv vegetarmad, bør forsøge at få bord på Green Zebra i Ukranian Village. Den er hyldet for sit stilfulde interiør med asiatiske undertoner og sit ambitiøse køkken, der ikke lader gourmeterne noget at ønske i smag og æstetik. Prøv f.eks. tasting menuen til 55 dollar (ca. 300 kr.).











