RejserHemsedal kaldes for De Skandinaviske Alper og er så afgjort blandt Norges absolutte sværvægtere med sit højt beliggende og snesikre skiløb. I mange år har Hemsedal haft en særlig status blandt freeriderne, og i år er der også gemt en lille overraskelse til dem.
Gensynet har altid været noget helt særligt. Det at drømme sig tilbage. At vende tilbage. Som regel med forventningen om at genfinde alt, som det var, da man sidst tog derfra. »Mon der stadig …,« kan vi spørge os selv og hinanden? Følelsen er både god og tryg. Det er hyggeligt. Alligevel må gensynet også gerne overraske lidt. Gerne med noget nyt. Og helst noget spændende.
I de kommende år bliver der endnu mere af det hele. Det er nu mere end 10 år siden, Hemsedal lavede en superambitiøs masterplan for områdets udvikling
For denne skireporter er en del af gensynet med Hemsedal bundet til Tindenheisen. Næsten to kilometers lifttur og oftest med vinden lige i næsen. Det bider lidt. Til gengæld afleveres skiløberen langt over trægrænsen i omgivelser, der først og fremmest fascinerer, men som også giver en fornemmelse af isolation.

Kort over lifte i Hemsedal.
Norges højeste
Alene udsigten fra Tinden er næsten hele turen værd. Måske er man ligefrem så heldig, at man kan sidde deroppe og betragte en flok rensdyr, mens de skraber i den ellers så nydeligt piste efter græs og lav og andet rensdyr-guf. I hvert fald er der fra Tinden garanti for skiløb i storslåede, alpine omgivelser på brede og meget lange pister.
Halvvejs nede kommer skillelinjen, Turistløypa, den grønne 11’er. På mange måder er pisten Hemsedals vigtigste. Midt på fjeldet er det den, der forbinder det hele med det meste. Det er den, der skaber overskueligheden; på dalsiden af Turistløypa dukker pisterne nemlig op en efter en. Først kommer de sorte, så de røde og så de blå. Og skulle alt dette virke for stejlt, er det bare at fortsætte på den grønne boulevard hele vejen til bunden af skiområdet, hvor man så igen kan hoppe på Hollvin Express, der er stedets helt centrale lift.

Otte ad gangen løftes skiløbere og boardere mod Fjellkafeen, hvor danske Sandra Nygaard driver sit hyggelige sted. Hver morgen tager hun snescooteren eller en tidlig lift op på fjeldet for at starte produktionen af sin berømmede hjemmebag, der blandt meget andet godt tæller friskbagte vafler og tærter. Og med det i maven, er det måske tid til nye udfordringer.
Lige over Sandra Nygaards cafe ligger Totten, fjeldtoppen, der med sine 1.497 meter markerer Vinter-norges højeste punkt for alpint skiløb. Derfra er der mere end 6 kilometers sammenhængende skiløb til liftstationen i bunden af skicenteret, og undervejs smides imponerende 810 højdemeter. I den anden ende, længst mod vest, ligger Røgjin, der med sine 1.370 meter også kan give et langt og sammenhængende løb mod bunden. Og fra Røgjin kan de fleste være med. Pisterne er brede og behøver ikke være sværere end blå, hvorimod turen ned fra Totten kan afsluttes med det stejleste af det stejle på en af flere sorte bakker.
Fjeldets logik
I Hemsedal er det nemt at finde rundt, og det er super nemt at finde tilbage igen. Det er som om, pisternes placering i forhold til hinanden har sin egen logik; godt hjulpet af fjeldmassivets kurver og hældningsgrad. På samme måde har området en fantastisk sammenhæng, der altid giver mulighed for afstikkere og nye idéer.
Skal det alligevel ikke være en rød piste, så kører man bare på den blå. Og vil man noget, der er mere stejlt, så findes det rundt om hjørnet.
Og i de kommende år bliver der endnu mere af det hele. Det er nu mere end 10 år siden, Hemsedal lavede en superambitiøs masterplan for områdets udvikling.
Siden har de taget det step by step. Og hvis planen fortsat følges, vil der i de kommende år blive udbygget med helt nye pister fra Totten og hele vejen ned til byen. Ligesom der på Røgjin-siden allerede er ryddet skov til kommende nedfarter. Og dermed er årets overraskelse afsløret. Hemmeligheden er ikke hemmelig længere, så nu er det bare at sætte af sted. Højt oppe fra Røgjin og hele vejen ned til hovedvejen, der hvor der næste år skal være lækre pister, har Hemsedal nu fået det ultimative spot for offpiste-hungrende freeridere. Og kun i år.
I sagens natur præpareres området ikke, da lifterne først opføres til sommer. Så derfor er det nok en tanke værd, for de der vover sig af sted, også at alliere sig med den lokale taxa-service, så man slipper for traveturen tilbage ad hovedvejen. Og indtil taxaen kommer, kan man så passende kigge sig over skulderen og nyde sporene fra gensynets artige overraskelse i Hemsedal.












