RejserI landsbyen Deià på Mallorcas nordlige kyst ligger et skjulested for dem, der vil nyde livet, roen og naturen. La Residencia er über-luksus af den diskrete slags.

Det er som om, han tøver lidt, men så lyser ansigtet op i et stort smil: »Jeg tror godt, jeg kan sige, at jeg har ramt jackpot med dette sted.« 19-årige Miquel sætter tasken fra sig. Han åbner døren til værelset og byder indenfor.

Der bliver helt stille på værelset. Ikke en lyd. Hverken aircondition, naboens fjernsyn eller en mobiltelefon, der ringer i det fjerne. Absolut ro. 

På turen fra hotellets hovedbygning og op til værelset, der ligger på en lidt afsides bakketop, har han forklaret, at han ikke er fastansat på La Residencia, men blot er i praktik. Til dagligt studerer han på en schweizisk hotelskole, der bryster sig af at være en af klodens bedste.

Knap 180 ansatte sørger for, at gæsterne på det femstjernede hotel, der breder sig over en hel bjergskråning, ikke savner noget.

Nu samler den unge italiener erfaring ved bl.a. at bære gæsternes kufferter, stå lidt i receptionen og hjælpe til, hvor der er behov. Han kendte dog ikke til hotellet på forhånd, så han var lidt nervøs ved at rejse alene til Deià – en lille landsby på Mallorcas nordvestlige side.

»Men her er simpelthen vidunderligt. Jeg nyder det stille liv, hotellet og mine kolleger, og hvis det engang imellem bliver lidt for kedeligt, tager jeg bare ned på den lokale pub. Her møder jeg både mine venner og gæster fra hotellet, så det er lidt sjovt,« siger han med kraftig italiensk accent.

Miquel viser rundt i værelset, går hen forbi den enorme himmelseng og trykker på en knap bag ved hovedgærdet.

Et 42 tommers fladskærms-tv kører automatisk op fra en kommode ved fodenden af sengen.

»Ja, der er selvfølgelig tv på værelset, men de fleste af gæsterne bruger det ikke. De er her for at slappe af og ligger hellere ved poolen eller går rundt i bjergene,« fortæller Miquel og viser ind på badeværelset på små 20 kvadratmeter.

»Jeg har virkelig glædet mig til at vise dig dette værelse. Er her ikke lækkert?« spørger Miquel og rækker værelsesnøglen frem.

»Nyd dit ophold,« siger han og lukker døren bag sig.

I baren og loungen kan gæsterne bl.a. kaste et blik på hotellets vinkort, der af magasinet Wine Spectator er udnævnt som »one of the most outstanding wine lists in the world.«

Der bliver helt stille på værelset. Ikke en lyd. Hverken aircondition, naboens fjernsyn eller en mobiltelefon, der ringer i det fjerne. Absolut ro.

Og det er netop hensigten med La Residencia, fortæller Louise Davis, der har arbejdet på hotellet i over femten år:

»Vi er et »hideaway« – et sted, hvor folk kan rejse til for at koble af fra hverdagens stress og jag, men i yderst luksuriøse omgivelser,« påpeger hun.

Udsagnet passer meget godt til hotellets motto: »Your revenge on every day life«. Måske et slogan fra dengang, den entreprenante Virgin-ejer, Richard Branson, drev hotellet. Han gjorde det populært blandt engelske VIP’s og rige forretningsfolk. Siden solgte han La Residencia til Orient-Express Hotels, der dog har videreført stilen i helt i Bransons ånd.

La Residencia består af to herregårde fra det 16. og 17. århundrede, som i 1984 blev sammenlagt til et mindre hotel med blot 15 værelser. Senere kom flere bygninger og en større villa til – alle holdt i den traditionelle mallorcinske stil – så hotellet i dag byder på 67 værelser af forskellig karakter. Alle er individuelt indrettet, fire af dem har egen pool og minder mest af alt om mindre lejligheder.

Selvom temperaturen på Mallorca i gennemsnit ligger på omkring 20 grader, er La Residencia smukkest om sommeren, hvor der dækkes op udendørs flere steder på området.

På bjergskråningen ligger de nyopførte Tramuntana suiter, der har egen terrasse med havemøbler samt liggestole og ikke mindst en storslået udsigt over landsbyen Deià, hvor de knap 900 indbyggere lever deres daglige liv trods massive stigninger i huspriserne her i området.

Efterhånden er halvdelen af husene i landsbyen ejet af udlændinge, og det mærkes ikke alene på prisniveauet, men også på byens liv, der til tider går helt i stå, når de udenlandske husejere rejser hjem til hverdag og arbejde.

Alle værelser er udstyret med antikke møbler samt originale malerier – ofte fra lokale kunstnere, der igennem generationer har bosat sig i Deíà, hvor også den engelske forfatter Robert Graves boede i en længere årrække. Han ligger i dag begravet på den lokale kirkegård, der ligger højt hævet over byen.

Men så meget desto bedre, for helt uden larm og stress, kan man give sig hen til den afslappede boheme-stemning, der præger La Residencia. Her er ingen dresscode og stramme instrukser. Gæsterne slentrer omkring i hvide badekåber på vej til spa-behandlinger eller ned til en af hotellets tre pools. Den ene er i øvrigt reserveret kun til voksne, ligesom børn under ti år kun er velkomne på hotellet i højsæsonen samt i efterårsferien. Det hele handler om, at der skal være tid til eftertænksomhed, forklarer Louse Davis.

»Det er f.eks. heller ikke tilladt at tale i mobiltelefon andre steder end på gæsternes egne værelser. Folk betaler for at bo her i fred og ro, og det er så op til os at skabe den rette stemning. Det tager vi skam meget seriøst,« siger hun og åbner døren ind til The Tower Suite – det foretrukne værelse blandt bryllupsrejsende.

Helt alene i verden

Her fører en hvidkalket stejl trappe op til første sal. Der er ingen gelænder, for bygningen er fredet, så det er ikke tilladt at lave nogen som helst ændringer i den oprindelige arkitektur.

»Men det er vel også en del af charmen. Alt er autentisk, og vi har indrettet alle værelser med lokale, antikke møbler samt ægte kunst. Mange af værkerne, du ser rundt omkring på hotellet, er også malet af lokale kunstnere, som udstiller i vores eget galleri,« fortæller Louse Davis og viser ud på suitens egen tagterrasse.

Boblebadet er installeret nede i jorden på niveau med klippen, således at gæsterne kan ligge helt uforstyrret med det mest fantastiske vue over Tramuntana-bjergene 

Kun lyden af gederne på markerne bag os samt byens kirkeklokke minder om, at vi ikke er helt alene. Gæsterne synes som sunket i jorden overalt i det kuperede terræn, der forbindes af et sindrigt system af trapper og nærmest usynlige elevatorer, der er bygget ind i klippevæggen.

»Selv når vi er fuldt optaget, så vil du opleve, at du stort set går alene omkring. Du kan altid finde et sted, hvor du kan være alene, som f.eks. i jacuzzien derovre,« siger Louise Davis og peger hen på et øde stykke jord lidt oppe af bjergskråningen.

Og jo, den er god nok. Boblebadet er installeret nede i jorden på niveau med klippen, således at gæsterne kan ligge helt uforstyrret med det mest fantastiske vue over Tramuntana-bjergene. I det fjerne anes havet, for der er faktisk et godt stykke derned. Heldigvis har La Residencia egen shuttlebus, der hver time fragter gæsterne ned til hotellets private strand, hvor der er mulighed for en lille snack fra caféen, der er åben hver dag i højsæsonen.

Det kræver sit at finde frem til jacuzzien, der nærmest er gemt væk på en klippeside. Turen derop er dog det hele værd – alene på grund af udsigten over bjergene. Ren idyl.

Er appetitten til mere end blot en lille forfriskning, kan gæsterne vælge mellem hotellets gourmetrestaurant, El Olivio, under ledelse af den mallorcinske kok Guillermo Mendez, der byder på international cuisine tilsat lokale råvarer eller den mere uformelle Son Fony-restuarant.

Desuden har Deià flere hyggelige spisesteder at byde på – ofte med en fremragende udsigt over dalen, der frister de besøgende til en tur ud på mountainbike eller bare en hurtig løbetur. Stedet er oplagt til motion af enhver art. Tennis er der f.eks. også mulighed for, da hotellet har fået to baner opført blot et par hundrede meter fra poolområdet.

La Residencias egen tennistræner giver gerne gode råd. Det gør hotellets egen yoga- og Tai Chi-instruktør også, når de ugentlige timer finder sted under åben himmel fra tidlig morgen.

Klokken 07.30 er personalet allerede i fuld gang. Pigerne fra spaen trisser omkring i deres brune uniformer, gartnerne er i blåt, mens stuepigerne klædt helt i hvidt får stedet til at ligne et refugium. Ved poolen lægger de diskret de store, blå frottéhåndklæder klar til gæsterne, der endnu nyder morgenmaden – enten i hotellets restaurant eller på de private terrasser, hvor tjenere fra roomservice dækker op med hvid stofdug, sølvbestik og friskpresset juice fra de omkringliggende appelsinlunde samt kaffe, te, frugt og croissanter.

Det kan være svært at forlade La Residencia, og der er da heller ikke trængsel i receptionen ved middagstid. Måske skyldes det, at gæsterne bare kan forlade hotellet hen ad eftermiddagen, når det passer dem. De skulle jo nødigt blive stressede. Det kan de så til gengæld blive, når de ser regningen. Et ophold på La Residencia er ikke billigt. Stilhed koster.

I lobbyen, der mest af alt minder om en hyggelig dagligstue med stengulv, tykke hvide sofaer og kraftige træborde, hænger enkelte breve fra hotellets mere prominente gæster. Et af dem er en håndskrevet hilsen fra Prinsesse Diana, dateret den 13. maj 1996 – lidt over et år før sin død. Hun takker for et vidunderligt ophold. Det var lige præcis sådan en afslappet »weekend away«, som hun havde håbet på.

Siden da har hotellet fået mange flere af den slags breve.