RejserTempoet bliver sat heeeelt ned. Det eneste, man skal bekymre sig om på Dixie Dude Ranch i Texas, USA, er at nå til spisning, når klokken ringer og vælge mellem at svømme i poolen eller kaste med lasso, mens man venter på at komme ud at ride i bjergene.
En kraftig lugt af røg hænger i tøjet og i håret. Efter et døgn i det fri, hvor al mad og kaffe er tilberedt over et bål af egetræ, lugter man som en bedre røget ål. Men det er ikke en grim lugt, for det er duften af det søde liv som cowboy i Texas’ kuperede terræn.
Bærer man rundt på bare den mindste lille cowboy eller -girl i maven, er det en oplevelse, der opfylder de helt basale drømme om cowboyhatte, støv og store bøffer
Oplevelsen af arbejdsomme heste, en jødeharpespillende kok, en cowboy, der synger præriesange under stjernehimlen, og overnatning i sovepose, får man, hvis man bestiller et »overnight trail ride« på Dixie Dude Ranch i Bandera, USA.
Tid til lidt græsning i det rå landskab.
Ranchen ligger i Texas’ Hill Country, og her kan byboere og naturelskere få en snert af det vilde vesten ind i blodet. Bærer man rundt på bare den mindste lille cowboy eller -girl i maven, er det en oplevelse, der opfylder de helt basale drømme om cowboyhatte, støv og store bøffer.
Det er chefcowboyen DC, der er mester for turen med overnatning i Hill Country. Hestene er DC’s egne, og det er hans kone, Melissa, som gør dem klar. Vores bagage, der begrænser sig til tandbørste, drikkevarer og en ekstra trøje, bliver transporteret ud til campen i forvejen.
DC er chefcowboy og ser ud, som om han bor på sin hest.
På den to en halv times ridetur gennem tørre klipper, træer og buske, der ikke har fået en eneste dråbe vand i to år, vejrer næsen frisk luft og en snert af læder. Sadlen knirker under jeansene, og hestens hove knaser mod grus og klipper, mens vi rider igennem Dixie-land og to andre ranches jorde.
Dixie Dude Ranch strækker sig over 725 acres, hvor longhorn-kvæg og 70 geder græsser.
Siden 1901 har ranchen tilhørt den samme familie og bliver i dag drevet af Clay og Diane Conoly.
I 101 år har ranchen været en Dude-ranch (gæsteranch), men er også en arbejdende ranch, selvom der mest er tale om gedehold og chilidyrkning til produktionen af Clays egen chilisauce.
Blik og søde kartofler
DC ser ud, som om han bor på hesten. Indimellem standser han for at få ild på en cigaret, andre gange sidder han næsten omvendt i sadlen for at tale med os andre. Hesten lader ikke til at bemærke det, den arbejder sig i stærke skridt op og ned ad skråningerne.
I det fjerne – eller måske ikke så fjernt, som man kunne ønske – hyler prærieulvene.
Da vi når frem til det sted, hvor vi skal campere, har Joe the Cook allerede sat sit bål og udekøkken op. Fire bølgeblikplader skærmer ham og ilden fra vinden, og en gammeldags prærievogn fungerer som opbevaring og køkkenbord. Med få potter og pander får han lavet stegte grøntsager, bønner og bøffer og sød kartoffeltærte til dessert. Og så er det ellers bare at nyde vidderne, maden og det gode selskab. Solen forsvinder hurtigt, men over os er himlen strøet med stjerner. I det fjerne – eller måske ikke så fjernt, som man kunne ønske – hyler prærieulvene.
Det er chefen selv, Clay Conoly, der serverer »bisquits and gravy« til morgenmaden, som gæsterne rider op til tidlig fredag morgen. Prærievognen er doneret til Clays familie af western-stjernen John Wayne.
Et par knuder mere bliver smidt på bålet, og ud af mørket ankommer en pickup-truck med en cowboy og hans guitar.
I skæret fra bålet synger han sange om at drive kvæg og pejle efter stjernerne. Cowboysange har ikke meget med country and western-musik at gøre, finder vi hurtigt ud af.
Vis mig dit bæltespænde
Her i området gælder nogle andre værdier. Navne kommer i forkortelser, og bæltespænder fortæller noget om ens heltemod. Hesten hedder BJ, den ene cowboy hedder DC, den anden hedder JD. På JD’s overdimensionerede bæltespænde står der, at han har udmærket sig som den bedste roper – en disciplin inden for lasso-sport.
Selvom de daglige rideture ikke udfordrer en garvet rytter som JD, er det ægte cowboys, vi omgiver os med.
JD har arbejdet på en stor kvægranch – når han ikke lige har været i krig for sit fædreland.
Imellem måltider og rideture er der tid til at finpudse sin lassoform - hvis man altså har en. Ellers lærer Justin gerne fra sig.
Efter både at have været i Korea, Afghanistan og Irak, som han stadig har en kugle i bagdelen som bevis for, har han valgt en mere rolig tilværelse på Dixie Dude Ranch ligesom DC, der var professionel bull rider i sine yngre dage.
På ranchen arrangerer DC fordelingen af de daglige rideture, så grupperne passer nogenlunde sammen. Han sørger for, at hestene er sadlet op og klar.
På turen med overnatning kan man selv få lov til at tage saddel af og på. Men hestene er ikke vant til så meget opmærksomhed, fortæller DC, så hvis man har hang til at forkæle de firbenede, må man snige sig til det, inden turen går tilbage til ranchen gennem det kuperede terræn.
I to dage har vi haft det samme tøj på, og temperaturskiftene fra stegende sol til isnende kulde sidder i ansigtet. Så det gør godt at komme tilbage til ranchen og hytterne.
Cowboydrømmen lever
Udenfor kan man nyde solnedgangen i en hængesofa på sin veranda, mens det håndsyede kludetæppe på sengen, koskindet og gyngestolen indenfor tager varmt imod en og sender tankerne på vandring til tv-serien »Det lille hus på prærien«. Man kan lige nå at tage et bad og en tur i den store, opvarmede pool med udsigt over området, før madklokken lyder.
En lille hilsen til fotografen, mens der spises morgenmad i baggrunden.
Første gang er der en halv time til at nå fra sin hytte til hovedhuset, hvor dagens tre solide måltider bliver serveret.
Anden gang er det »Come’n get it!«, tredje gang er det for sent.
Da vi denne aften sidder omkring bordet, er der kommet flere gæster til i løbet af de to dage, vi har været væk.
De kommer fra New York, Austin, Tyskland og Australien, og nye bekendtskaber skal udforskes.
Vi er tre par omkring bordet, der har haft en helt særlig oplevelse, som sidder i kroppen, længe efter udlejningsbilen er afleveret i San Antonio.
