Villaerne på den caribiske paradisø Mustique er reelt private hoteller, hvor milliardærer kan holde hof helt uden nysgerrige blikke.

2.01.2009 tekst: Boris Gullev

Verdens fem bedste milliardær-hotspots

RejserDet er her Rupert Murdoch og Bill Gates lader hår og skæg stå, mens de for en stund lader sig omslutte af luksus af en anden verden.

Magasinet Forbes har fundet frem til de største milliardærers fristeder – og her snakker vi også godtfolk som Mick Jagger, dronning Elizabeth og Donald Trump.

"Hvis yacht er den største i år?" - er det mest adspurgte spørgsmål i byen 



Mustique

I foyeren på den såkaldte ”milliardærø” Mustiques eneste hotel kan man finde sig selv sidde side om side med mega-rige folk som Bill Gates, der en en stamkunde på Cotton House Hotel.


Mustique er en ægte milliardær-ø i det caribiske

Det caribiske paradis har været privatejet siden 1958 og siden da har milliardærer frekventeret øen for at finde ligesindede. Gates betaler gerne op til 150.000 dollar om ugen for en af i alt 120 private villaer proppet med kokke, butlere og al tænkelig luksus.

St. Tropez

Skal der mere glamour og action på menuen søger milliardærerne mod den klassiske destination St. tropez på den franske middelhavskyst.

Her er der plads til selv de største yachts og selv de største milliardær-egoer såsom Donald Trump har masser af publikum på de mange dyre natklubber, hvor både guldgravere og lykkeriddere af enhver karat sidder klar på spring.


Her er festen altid sikret – en fest der år for år bliver større og større. ”Hvis yacht er den største i år?” - er det det mest adspurgte spørgsmål i byen.

Sun Valley

For de mere jordbundne milliardærer som Rupert Murdoch, Tom Hanks, Arnold Schwarzenegger eller Steve Wynn har det Vilde Vesten i Sun Valley i Idaho i USA meget at byde på.


Sportsfiskeri i Silver Creek eller riverrafting Salmon River er bladt magneterne, men også lokalbefolkningens evne til ikke at genere de sky milliardærer er guld værd.

St. Andrews

Hjemstavn for golfsporten, St. Andrews i Skotland ligger højt placeret på milliardærernes ønskeliste.


Her kan de tage golfvognen direkte fra golfbanen ned gennem middelalderbyen og hen til helikopteren ved hotel Fairmont eller Old Course Hotel, som er områdets to milliardær-favoritter.

Four Seasons Maui

Når der skal paradis på menuen I den engelsktalende del af verden er det Maui på Hawaii og det 370-værelser store hotel Four Seasons med de nedkølede håndklæder og Evian-springvand, der trækker.


Øens bedste hotelværelse er den 14.000 dollar per nat dyre Maile Suite, der dækker hele 17. etage.

På terrassen er der direkte udsigt til en af Stillehavets foretrukne legepladser for hvaler. I 2004 var computermilliardæren Michael Dell på besøg på Four Seasons i Maui. Inden ferien var omme, havde han købt hele hotellet.

borsen statistik bnt
Se også
- Genfødsel for terroriseret business-hotel
- Maldiverne - topchefernes helle
- Et overdådigt døgn i Monaco
Fakta
1. Mustique, Caribien. Hot Hotel: Cotton House Hotel Gourmet: Basil's Bar & Restaurant Milliardærer: Bill Gates 2. St. Tropez, Frankrig Hot Hotel: The Byblos Hotel Gourmet: Alain Ducasse's Spoon restaurant Milliardærer: Ejendoms-mogulen Jeff Greene og investor-guruen Rupert Murdoch 3. Sun Valley, Idaho Hot Hotel: The Sun Valley Lodge Gourmet: The Trail Creek Cabin Milliardærer: Finans-fyrsten Herb Allen, Rupert Murdoch, musikeren Steve Wynn 4. St. Andrews, Scotland Hot Hotel: The Fairmont, The Old Course Hotel Gourmet: Esperante Milliardærer: Donald Trump, interiør-kongen Herbert Kohler. 5. Maui, Hawaii Hot Hotel: The Four Seasons Maui Gourmet: Duo Steak and Sea Food, Spago, Ferraro's Milliardærer: Michael Dell
 
 
 

Seneste rejse artikler


 
 
 

Seneste