RejserBudapest er de mange bades by. Turister fra hele vandet besøger byen for at blive genopladet af det naturligt opvarmede vand.
Pleasure.dk tog til Budapest, for at undersøge, om der er noget om snakken
”Det er ikke skønhedsbehandlinger, men helsebehandlinger,” siger vores guide igen og igen, og vi har da heller ikke været længe i Budapest, før det går op for os, at hun har ret i sin påstand.
Byen har en sårbar skønhed over sig, som stikker frem mellem de mange revner i husene
Det virker som om, at man ikke kan grave et hul i jorden i Ungarn, uden at støde på en kilde med termalvand, og det er de gode til at udnytte. Alene i landets hovedstad, Budapest, er der 800 kilder, og ungarerne er helt vilde med dyppe sig i det efter sigende helbredende vand.

Ramada Plaza i Budapest har kælderen fyldt med vand af den gode slags.
Da vi første gang hopper i bassinerne i spa-afdelingen på hotellet Ramada Plaza kort efter ankomsten, er vi også overbeviste. De varme bade og vandet med den mærkelige svovl-agtige lugt bløder på mirakuløs vis alle ømme rejsemuskler op - selv hos en noget skeptisk dansker.
Dampende udendørs bassiner
Forventningerne er derfor naturligt høje, da vi dagen efter skal besøge et af Budapests mest berømte bade, Széchenyi Kurbad. Med sine 15 bassiner er et af de største af sin slags i Europa, og der er endda tilknyttet et hospital, hvor ømme lemmer kan få tiltrængt lindring. Det er dog forbeholdt ungarer med lægehenvisning.
Det er lige før, at personalet bliver nødt til at smide os ud af døren
Det varmeste bad er 40 grader varmt og udendørs, men selv ikke vinterkulden kan holde os væk fra det dampende vand. De fleste gæster flyder lige så stille rundt eller sider på kanten af bassinet, og efter jeg har forsøgt mig med et par svømmetag, forstår jeg hvorfor.

Det femstjernede Corinthia Grand Hotel Royal er centralt placeret og har en stor wellness sektion
Vandet er simpelthen for varmt til at foretage sig andet. En gruppe gamle mænd har eksempelvis taget et skakbræt med ud i vandet. Med strikhuerne trukket ned om ørerne ligner de nogen, der har været her flere timer.

Skønhed i lange baner
Tunge i kroppen forlader vi de mange bassiner. Nu må helsebehandlingernes vige for skønhedsbehandlingerne. Vi besøger derfor Isis Day Spa, som er en nyere klinik i Budapest, der drives af to søstre. Her er ingen termalvand og helsebehandlinger, men her er skønhed i lange baner.
Vi glemmer også hurtigt alt om begyndende julestress, da vi iført bløde badekåber drikker champagne i deres lounge-område. Her serverer personalet kager, frugt og the, mens vi flader ud i det bløde sofaer.
Blandt de mange andre behandlinger Isis tilbyder kan nævnes Choco Magic, som er en slags bad i chokolade
Jeg vælger behandlingen ”Tahitian Coco Glamour”, som er en kropsmassage med kokosolie. Efter den timelange massage føler jeg mig afslappet og glad, og da jeg slutter mig til mine medrejsende, ser de mindst lige så tilfredse ud. Her kan man sagtens bruge en hel dag, og det er lige før, at personalet bliver nødt til at smide os ud af døren.

Isis Day Spa tilbyder en lang række anderledes og lækre behandlinger
Blandt de mange andre behandlinger Isis tilbyder kan nævnes Choco Magic, som er en slags bad i chokolade og Hungarian Temperament, hvor det er ungarsk vin, der er hovedingrediensen.
Byens kilder
Hvis du tager til Budapest uden at hoppe i vandet fra byens kilder, så snyder du dig selv. Der er ingen tvivl om, at der er noget særligt ved det naturligt opvarmende vand.
Især Széchenyi Kurbadet kan anbefales. Det er ikke just luksus, men du får et unikt indblik i den kurbads-kultur, der præger byen. Har du ikke tid tid til at besøge badene, så kan det lade sig gøre at finde hoteller som f.eks. Ramada Plaza, hvor vandet i poolen kommer fra de varme kilder.
Budapest er selvfølgelig meget andet end kurbade og behandlinger. Byen har en sårbar skønhed over sig, som stikker frem mellem de mange revner i husene, og på samme måde sidder landets historie lige under huden på befolkningen.
Man kunne bruge milliarder på at lappe facader, men det er befriende ærligt, at det ikke er sket, og det er med til at gøre et besøg i Budapest til noget særligt.











