RejserGramercy Park er et af New Yorks mest omtalte hoteller, og med Ian Schragers fingeraftryk er der nok at tale om. Han er manden bag boutique hotel-trenden, der raser over hele verden, og pengene har siddet løst under indretningen
NEW YORK – Der hænger en original Damien Hirst i baren på toppen af hotellet. En original Andy Warhol i den populære Rose Bar og en Julian Schnabel i Jade Bar og en Cy Twombly over kaminen i lobbyen. Verdenskunst er der nok af, men det mest iøjnefaldende er i første omgang den opulente, barokke stil, der møder gæsten i lobbyen og omslutter hvert et hjørne af Gramercy Park Hotel.
Ideen kom som en modbevægelse til de anonyme og ensrettede hotelkæder, der ser lige ens og lige uinspirerende ud
Gæster i Rooftop Garden bliver mødt af dette vægmaleri af kunstneren Julian Schnabel, der også er designeren bag resten af Gramercy Park Hotels stil og indretning. Billedet hedder »Blue Japanese Painting no. 2«.
Den kan man takke hotelguruen Ian Schrager for, hvis altså man er til fløjlsgardiner, tykke tæpper, mørke træpaneler og farver, der er som hentet fra et Rembrandt-maleri.
Ian Schrager er manden bag det legendariske diskotek Studio 54, der i slutningen af 1970’erne var epicenteret for fest og livsnydelse for horder af kendisser som Gloria Gaynor, Mick Jagger og Salvador Dalí.
Millionerne har han dog tjent på hoteller. Han er kendt som grundlæggeren af boutique hotel-trenden, som betyder mere intime og personlige hoteller.
Hipt og scenograferet
Det første af slagsen, Morgan’s på Madison Avenue i New York, åbnede han i 1984 og fulgte op med flere i samme hippe, minimalistiske, lyse stil, hvor alt var smukt scenograferet og konceptet skabt til netop det ene hotel.
Ideen kom som en modbevægelse til de anonyme og ensrettede hotelkæder, der ser lige ens og lige uinspirerende ud, om de har udsigt til Oslo eller Orlando, og den blev snart kopieret af andre og ses nu over hele verden.
Designerne bag Gramercy Park Hotel havde til hensigt at skabe stemningen af en kunstners liv og arbejde, og hans nogle gange tilfældige og særegne måde at sætte tingene sammen på. En del værelser er som dette endda kaldt »loft« efter den typiske amerikanske kunstnerbolig.
Store kæder som Hyatt og Marriott er sprunget med på vognen, sidstnævnte med Ian Schrager som partner og connaisseur.
Tiden indhentede stedet, og »the grand old lady« af et hotel fik en tur i skønhedssalonen til en værdi af 200 mio. dollar
Med Gramercy Park Hotel ville Ian Schrager dog skabe en modtrend til det påfund, der efterhånden er blevet mainstream, og ud har han skrællet alt, der forekom ham hipt og strømlinet. For som han siger til Vogue:
»Der er ikke noget, der er hipt længere. Hver gang du laver noget hipt, bliver det overtaget af mainstream inden for fem minutter. Quirky (sært, red.) er det nye hip,« siger den i dag 62-årige igangsætter.
Ven fra Studio 54
Han engagerede en gammel ven fra Studio 54-dagene, kunstneren og filminstruktøren Julian Schnabel, der er i god kontakt med sin »quirky« side, til at designe indretningen til det lidt bedagede hotel, der åbnede i 1925.
Som navnet antyder, ligger det lige ved Manhattans eneste private park, Gramercy Park, i et af byens dyreste kvarterer. Det gamle hotel var en institution, og baren var en af den slags halv- tarvelige, halv-glamourøse steder, hvor kendisser som Cary Grant og Frank Sinatra plejede at hænge ud, og hvor ældre damer søbede martinier.
Intet Ian Schrager hotel er komplet uden en ambitiøs restaurant
Men tiden indhentede stedet, og »the grand old lady« af et hotel fik en tur i skønhedssalonen til en værdi af 200 mio. dollar.
I dag er de gamle damer væk, og yngre kendisser som Sienna Miller og P. Diddy indtager med jævne mellemrum lokalerne.
At de tropper op er essentielt for Ian Schragers måde at tiltrække det rigtige klientel. Barerne er hans måde at skabe en aura om hele stedet. Rose Bar og Jade Bar står ikke tilbage for resten af hotellet i smagfuld indretning og ægte kunstværker, og det samme gælder den nyeste Roof Top Garden på 18. etage. Her spiser hotellets gæster morgenmad ved frodige bougainvilleaer, og om sommeren er loftet skudt til side i godt vejr.
Kræver medlemskab
Hotelgæster kan også sippe drinks deroppe om aftenen, men ellers er baren kun åben for medlemmer. 300 udvalgte newyorkere og 500 europæiske VIP’er fik en invitation til medlemskab, da den åbnede tidligere i år. Prisen er omkring 1500 dollar, hvilket matcher prislejet på private klubber i London, som for eksempel Annabel’s.
Intet Ian Schrager hotel er komplet uden en ambitiøs restaurant.
Her er restauranten kinesisk og ledet af japanske Yuji Wakiya, der fører en nyfortolket version af det ellers så udskældte kinesiske køkken, så sirligt præsenteret som kun en japaner kan gøre det.
Boutique-hotellerne har været udskældte for at have for ensidig fokus på indpakningen, omgivelserne, lir og luksusdesign, snarere end mennesket der skal overnatte der.
I den sammenhæng er betjeningen udmærket om end lidt snobbet i receptionen og i baren, da Børsen Weekend kommer forbi. Mens room- service var hurtig til at komme op med en ekstern el- radiator, da varmesystemet ikke virkede, og temperaturen i værelset var iskold.
For nok er det storartet for et par nætter at bo under samme tag som kunstværker af Damien Hirst og Andy Warhol. Men de varmer ikke tæerne en kold vinternat.
