RejserNu hvor Queen Elisabeth 2 snart lægger til kaj for sidste gang rykker Queen Mary 2 snart op på krydstogtindustriens trone. Børsen Weekend har rejst på skibets bedste klasse over Atlanterhavet
Det er ofte et gedemarked, når man skal om bord på et stort krydstogsskib. Gustav Wied beskrev stemningen rammende i fortællingen om Knagsteds skibsrejse til et tysk kursted.
"Det er, som om folk bliver grebet af en slags transportrabies, der får selv ellers sindige personer til at stimle sammen i én stor masen og skubben, hele halve timer før damperen lægger til kaj," noterede Knagsted sig på vejen til Hamborg.
Med nød og næppe undslipper en ladtrækvogn, læsset med et dusin bugnende Louis Vuitton-tasker og kufferter
Vi skal også til Hamborg, derfor har den gule taxi fragtet vore kufferter fra hotellet på Manhattan den korte vej ned til Pier 92. Første stræk på den rejse, som skal foregå fra New York til København, uden at skulle igennem én eneste lufthavns sikkerhedskontrol. En tur hvor man hver dag stiller uret en time frem, mens tidszonerne passeres i ro og mag. Altså en Amerikarejse uden jetlag.
Ved krydstogterminalen i New Yorks havn myldrer det med passagerer, som er stressede i varierende grad. Det er lykkedes mig at slippe helskindet fra en uges intens indkøbstur i New York City uden at have været i trafikal fare en eneste gang.
Men statistikken er ved at ændre sig fatalt, da jeg med nød og næppe undslipper en ladtrækvogn, læsset med et dusin bugnende Louis Vuitton-tasker og kufferter. Føreren er en af de mange dragere, som er mødt frem i stort tal for at hjælpe de 2500 passagerer om bord.
Jeg har netop genfundet balancen, da en dame – kuffertkaravanens ejerinde – støder ind i mig bagfra. Det lader til, at hun ikke er helt tryg ved at overlade sin bagage til en vildt fremmed newyorker, drager eller ej. Så hun skygger kuffertkaravanen på vejen hen til det transportbånd, som kører bagagen videre op til skibet.
Den særlige grill-kø
Man kan udmærket selv gå hen til transportbåndet og selv sætte kufferterne op. Så sparer man en femdollarseddel pr. styk, hvilket er den gældende rate. Indkøbsturen har været intens, effektiv og lang, så jeg sparer her en betragtelig sum ved selv at lempe kufferterne op på båndet, hvilket lykkes, efter at Louis Vuitton-partiet er lastet.
De billigste dobbeltkahytter på Grill-Class koster 50.000 kr. og de dyreste 230.000 kr.
Så kan kursen sættes mod check-in-diskene. Her møder jeg atter før omtalte dame – nu i selskab med mand og chihuahua-hund – strygende forbi i en tæt indenomsoverhaling, som var der ikke to timer, men to minutter til skibets afgang. Inde i afgangshallen er der 30 skranker, hvor passagerene tjekket ind, man fotograferes til adgangskortet, der også er nøgle og kreditkort i skibets butikker, restauranter og ikke mindst kasinoet.
Nu er køerne betragtelige, der står 20-30 personer i hver – undtagen de to yderst til venstre. De er forbeholdt passagerer, der rejser på Grill-Class. Det viser sig, at førnævnte dame ikke har billet til klassen, og hun må nu lide tilbagetogets tort. Jeg træder venligt smilende til side og frem til den kø-fri skranke, filosoferende over det gamle mundheld om, at »de gratis glæder er de største«. Ikke i dette tilfælde, for de billigste dobbeltkahytter på Grill-Class koster 50.000 kr. og de dyreste 230.000 kr.
Indtjekningen tager bare fem minutter, og så er der fri bane til skibet. Man går om bord via en lobby, der ikke står tilbage for landjordens mest imposante af slagsen. Det er en sal med 20 meter til loftet, gulve af blankpoleret marmor, møbler i ædelt træ og farvestrålende, ægte tæpper.
Forvandlingen total
Sidst jeg var her, fremstod skibets jernskrog nøgent, og det, som nu er en prangende marmortrappe, var bare et tarveligt jernstativ. Det var i 2003 ved det såkaldte keel-laying party, en stor begivenhed der finder sted, når et nyt krydstogtsskib er tilpas langt fremme i byggeprocessen.
De, som rejser på Grill Class, har nemlig et lille privat dæk, ligesom de har en privat lounge, hvor en concierge står til rådighed det meste af dagen
Før og efter-betragtningen understreger, hvor meget det hele handler om historiefortælling og dekoration. Det britiske rederi Cunard, som ejer Queen Mary 2, er nemlig verdens ældste og mest sagnomspundne rederi med rødder i en tid, hvor det var en sensation at krydse Atlanterhavet på bare 20 dage. Så det er altså med en vis ret, at rederiet indretter et splinternyt efter nostalgisk forbillede.
Man kan så vælge at vrænge næse ad al den forstilling, pomp, pragt og overfladiskhed. Eller glæde sig over, hvor gennemført det hele er gjort. Hele foretagendet emmer af høj kvalitet i modsætning til visse krydstogtsskibe, som med rette kan kaldes enorme yoghurtbægre fyldt med alt for mange mennesker.
Paradokset er, at Queen Mary 2 faktisk ER et kæmpe krydstogsskib i klasse med førnævnte yoghurtbægerskibe, hvor man føler sig som medlem af en gigantisk kvægflok. Men her er der fråset så meget med pladsen, at man sjældent føler tilstedeværelsen af de tusindvis andre.
Det skal da lige være, hvis man vælger at deltage i »Captains Party«, hvor hundreder står i kø for at blive fotograferet med skibets celebritet nummer ét, kaptajnen. Hvilket der nu ikke er særlig festligt.
Privat dæk i ro og mag
En anden stor forskel er, at hvor de moderne kæmpeskibe ofte ligner en science fiction-films månebase, dér ligner Queen Mary et »rigtigt« skib fra gamle dage,med spids stævn og et stort, åbent agterdæk. De gængse kæmpeskibe plastrer som regel dette areal til med kahytter, mens Queen Mary har åbent dæk med swimmingpool og dæksstole.
Her kan hundreder af passagerer nyde friluftslivet uden at sidde lårene af hinanden. Særligt de, som rejser på Grill Class, for de har nemlig et lille privat dæk, ligesom de har en privat lounge, hvor en concierge står til rådighed det meste af dagen.
Her kan man indtage sin afternoon tea i ro og mag, medmindre man vil ned til orkestret i salonen eller tage teen hjemme i suiten. Vores suite er omkring 100 kvadratmeter inklusiv en stor balkon, marmorbadeværelse med kar og brus, en lille kontorafdeling, et makeup-bord, et soveværelse, en sofagruppe og et såkaldt walk-in closet.
Det kan være fristende slet ikke at forlade suiten, for man kan søge tilflugt på den store balkon de to-tre gange om dagen, hvor butleren – sådan én er der tilknyttet hver suite – og stuepigen kommer for at rydde op, polere spejle, rede senge og alt det andet hårde arbejde, som en Grill-passager ikke har godt af at udføre.
Der er 24 timers roomservice, komplet med foie gras og kaviar canapéer kl. 17.00. Senere kan man få en femretters menu serveret, ret for ret, hvis det skal være. Men nej, man må ud. Ikke mindst fordi Grill-Class netop hedder sådan, fordi man spiser i Queens Grill, som intet – absolut intet – har at gøre med det, vi danskere kalder for en grill. Hverken Wongs eller Webers.
Dette går for at være verdenshavenes fineste restaurant, et omdømme Cunard mener at have ret til at overføre fra Queen Elisabeth 2, som havde noget at have omdømmet i. Nemlig over 30 års godt rygte opretholdt af en stab, der for manges vedkommende havde været med helt fra starten.
Nogle af dem er fulgt med over på det nye skib, jeg genkender for eksempel en overtjener fra Queen Elisabeth 2, som ikke er helt så begejstret for sin nye tjans, hvor alle de gamle kollegaer er skiftet ud med yngre, uprøvede kræfter.
»Det er ikke det samme,« siger han med et vemodigt udtryk i ansigtet. Og det har han ret i, selvfølgelig har han det. Queen Mary er en ny epoke, og med tiden vil dette skib såmænd nok udvikle sin egen identitet.
Men allerede som standarden er nu, lever det ny skib op til undertegnedes forventninger, også rent gastronomisk. Jeg venter nemlig ikke et køkken, der kan stå mål med de trestjernede restauranter i land, men ét, der lever flot op til topniveauet i sin genre.
Ypperlig gastronomi
Ud over at man naturligvis bør benytte sig af det daglige tilbud om kaviar, er det klogt at fokusere på de velprøvede krydstogtklassikere som den indbagte oksemørbrad Beef Wellington, omelet surprise á la Baked Alaska og så videre.
Dette er gastronomi af høj kvalitet, men det skarpeste køkken findes dog på restaurant Todd English, der repræsenterer en nyskabelse hos Cunard, om end andre rederier har haft konceptet i nogle år.
Det er noget så ubritisk som en ikke-klassedelt restaurant i topklassen. Hvor man på Cunards skibe tidligere skulle løse billet til Grill Class for at spise på de bedste restauranter – eller kende nogen, der rejste på klassen og således havde mulighed for at invitere middagsgæster – så er Todd English og andre af slagsen åbne for alle, som vil betale de 25 dollar, adgangen koster.
At iagttage havet er en i sig selv en beskæftigelse, der kan gå timer eller dage med, ikke mindst hvis man indimellem holder udkig efter hvaler og delfiner
Det er et latterligt lille beløb, taget i betragtning hvor meget mere man får sammenlignet med de almindelige restauranter, som betjener sig af et stort centralt køkken.
De små betalingsrestauranter har eget lokalt køkken samt en stab af kokke og tjenere, som er mere ambitiøse end gennemsnittet. Og da flertallet af krydstogtturister ikke vil gå glip af den mad, de nu én gang har betalt for – da måltiderne altid er indregnet i billetprisen – så kan man sidde i fred og ro på for eksempel Todd English.
En del af charmen ved et britisk skib som Queen Mary 2, er de faste rutiner med afternoon tea, drinks før maden og de obligatoriske show-forestillinger. Skibets teater har plads til over 1000 tilskuere på magelige pladser, hvor der serveres drinks under forestillingen. Den skifter dagligt og kan være såvel Broadway-shows som klassisk engelsk varieté, ballet og opera. Så på en seks dages atlanterhavskrydsning kommer man vidt omkring i repertoiret.
Når 2500 passagerer skal fragtes bort, bliver der uundgåeligt kødannelse
Derudover byder skibet på adskillige andre former for underholdning. Der er levende musik af forskellig slags, for eksempel en bar med pianist, en anden med en jazz trio og sågar en karaokebar blandt de mange tilbud.
Senere på aftenen spiller en dj op til dans i diskoteket, ligesom der typisk er mulighed for at svinge benene foran et danseorkester. Som regel står valget mellem en caribisk gruppe i en af barerne og det klassiske bigband i balsalen kaldet The Queens Room.
Men den største attraktion er dog havet, som til stadighed omslutter skibet og udgør en evigt skiftende kulisse, alt efter hvilket lys eller hvilken position fra skibet man betragter det. Fra den private balkon, fra en liggestol på dækket, i stævnen, agter eller måske en fredelig krog midtskibs.
Eller fra det nederste dæk, hvor man kommer tæt på bølgebruset og hører vandet tydeligt.
At iagttage havet er en i sig selv en beskæftigelse, der kan gå timer eller dage med, ikke mindst hvis man indimellem holder udkig efter hvaler og delfiner, som om sommeren er sandsynlige følgesvende på sejladsen, der i sig selv er en fornøjelse.
I modsætning til den gamle Queen Elisabeth er der nemlig anvendt den mest moderne teknologi. Derfor er der så godt som ingen rystelser fra skibets motorer, der i øvrigt er drevet af miljøvenlige gasturbiner. Skrogets stabilisatorer sikrer en sejlads, der er så godt som uden søgang, medmindre det blæser op.
Efter fem dage i rum sø, hvor man de første par dage synes at have al den tid, der er i verden, begynder virkeligheden at indfinde sig igen. Snart dukker den første måge op som tegn på, at landjorden nærmer sig, og snart må man bede butleren om at pakke ens kufferter.
Først i land
Hamborgs tårne dukker op i det fjerne, og det sidste privilegium som Grill-passager kan nydes. Nemlig det at være blandt de første, som slippes i land. Paskontrollen blev klaret for et par dage siden, da paskontrollen sejler med, så det er bare at spadsere i land til de ventende kufferter og taxaer, som erfaringsmæssigt hurtigt slipper op. For når 2500 passagerer skal fragtes bort, bliver der uundgåeligt kødannelse.
Men vi Grill-passagerer slipper let og elegant af sted i en fart og kører den korte tur over til Hamburg Bahnhof, hvor IC3-toget venter på at bringe os og de tunge kufferter – som der ikke skal betales overvægt for – hjem til Danmark. I god ro og orden, uden irriterende sikkerhedstjek eller andre af de prøvelser, som lufttrafikken indebærer.
