RejserKønsløs plastikmad er udelukket når man flyver med disse selskaber, som på henholdsvis business og første klasse kræser for passagererne med mad, der langt overstiger gennemsnittet.
I en tid hvor mange selskaber helt opgiver at servere andet end peanuts og sjusser, for at presse billetprisen i bund, er der selskaber som stadig tror fuldt og fast på, at flymad kan og skal være en oplevelse og en fornøjelig del af rejsen.
Britiske Skytrax overvåger gennem sine mange millioner brugere kvaliteten af lufthavne og flyselskaber, og inden for kategorien flymad har Skytrax i sin årlige undersøgelse af flyselskaberne lavet en top-liste over verdens bedste flymad.

Cathay Pacific loader flyet med førsteklasses mad og leverer matchende service og vin, lyder det fra Skytrax
15 millioner brugere har smagt sig gennem alverdens flymad og resultatet er her:
Top Fem Første Klasse
Når man flyver på første klasse bør servering, råvarer og friskhed i forhold til servering kunne konkurrere med de bedste gourmet-restauranter. Her dominerer mellemøstlige og asiatiske selslaber med australske Quantas som undtagelse.
1. Cathay Pacific (Hong Kong)
2. Singapore Airlines
3. Qantas (Australien)
4. Qatar Airways
5. Gulf Air
Top Fem Business Class
Business Class leverer en service, der er niveauet lige under de ofte helt overdådige serveringer på første klasse, men når man ligger ned mæt og træt efter en god middag med frit valg på vinhylden, og nyder business class-sædets horisontale position, er man alligevel glad.
På selskabet Austrians business class er denne oplevelse pletfri og derfor har Skytrax' brugere kvitteret med en førsteplads.
1. Austrian
2. Qatar Airways
3. Bmi British Midland
4. Singapore Airlines
5. Emirates
Top Fem økonomiklasse
På Monkey-class er det australske Quantas, der dominerer feltet efter at have ligget nummer fem sidste år.
1. Qantas
2. Etihad Airways
3. Austrian
4. Emirates
5. Asiana Airlines










