RejserLysefjorden er en af Norges allerstørste naturseværdigheder, og det dramatiske landskab kan opleves i skib, til fods og fra helikopter.

Køretøjerne langt under os ligner små legetøjsbiler, og husene er ikke meget større end tændstiksæsker. Lyden fra helikopterens rotorblade får fårene på marken under os til at løbe forskrækket væk, men få sekunder senere er roen genoprettet.

Vi er begunstiget af klart vejr med enkelte små lavtliggende skyer, som vi let og elegant flyver hen over 

Landskabet ændrer sig fra frodige landbrugsarealer til høje fjelde, og pludselig dukker det herligste syn op, da piloten slår et skarpt sving. Under os tordner et buldrende vandfald ud over afgrunden og skaber store kaskader af støvregn. Det er det 92 meter høje og yderst spektakulære Månafossen.

Det er tidlig formiddag over Lysefjorden i det sydvestlige Norge. Om bord i sin helikopter har pilot Kjetil Føyen et lille forventningsfuldt selskab bestående af en hollandsk journalist, en engelsk fotograf samt Børsen Weekends udsendte.

Farvel til skyerne

Vi er begunstiget af klart vejr med enkelte små lavtliggende skyer, som vi let og elegant flyver hen over. Fra Månafossen går turen videre ned langs fjorden til områdets højeste fjeldmassiv: det 1084 meter høje Kjerag.

Lyseveien er ikke for folk med køresyge, når jeg at tænke, men det er helikopterturen i øvrigt heller ikke 

En hardcore vandretur leder derop, og det store højdepunkt på toppen er at lade sig fotografere på den runde stenblok Kjeragbolten, der sidder kilet fast i en fjeldsprække med mange hundrede meters frit fald til alle sider.

Mindre dramatisk, men nok så flot, er der for enden af den 42 km lange og smalle fjord. I bunden ligger den lille landsby Lysebotn, og herfra går Lyseveien via hele 27 hårnålesving op til udsigtspunktet Øygardstøl, hvorfra man har en fantastisk panoramaudsigt ud over fjorden. Lyseveien er ikke for folk med køresyge, når jeg at tænke, men det er helikopterturen i øvrigt heller ikke.

Kjetil har næsten fløjet os hen over hele fjorden, og han gemmer det bedste til sidst. Det handler om klippeplateauet Preikestolen, der er berømt viden om og angiveligt er Norges bedst besøgte udflugtsmål med over 100.000 anstigende vandrere hvert år.

Andre af vandrerne vinker til os og er formentlig lidt misundelige over, at de ikke har en helikopter til at fragte sig ned 

Netop som en prædikestol i kirken rager klippeplateauet ud fra væggen, og på tre sider af Preikestolen går det lodret ned mod havet. Det afholder dog ikke de modigste af de vandrere, som allerede har nået toppen, fra at kravle helt ud til kanten, og siddende i helikopteren bliver man helt nervøs på deres vegne.

Helst uden højdeskræk

Andre af vandrerne vinker til os og er formentlig lidt misundelige over, at de ikke har en helikopter til at fragte sig ned.

Det tager godt to timer at vandre op til Preikestolen. Turen er ganske strabadserende visse steder, og man skal ikke lide af højdeskræk på det sidste stykke. Til gengæld belønnes man på toppen med en svimlende udsigt over fjorden og fjordlandskabet, og man forstår udmærket, at ruten er blevet kåret til den flotteste vandrerute i Norge.

Det er helt anderledes at opleve fjorden nedefra, hvor man føler sig uendelig lille 

Og nu vi er ved kåringerne, så er de norske fjorde af flere internationale rejsemagasiner blevet udnævnt til verdens bedste rejsemål i kategorien naturoplevelser. Da Lysefjorden er blandt de allerflotteste af fjordene, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad der venter.

Skønheden opleves også på et cruise ind i Lysefjorden. Det er helt anderledes at opleve fjorden nedefra, hvor man føler sig uendelig lille med de høje og stejle klippeskråninger på begge sider.

Tæt på vandfald

Lysefjorden blev dannet af istidens gletsjere, og det er spøjst at forestille sig, at der, hvor man sejler rundt, lå der engang en flere kilometer tyk iskappe.

Deres udsendte er om bord på en katamaran, som skyder en god fart ind i bugten. Fra skibet kan man skimte Preikestolen højt oppe, og selvom den er meget lille, er det muligt at se nogle af de mennesker, der befinder sig på dens top.

Et kækt besætningsmedlem ofrer sit tørre tøj og stikker en spand ind under vandstrålerne 

Langs klippesiderne plasker mange mindre vandfald ned, og på nærmeste hold kan man se, hvordan vandet visse steder har skåret dybe revner ind i den stenhårde klippe. Vandet kommer fra den sne på fjeldtoppene, som solen sommeren igennem kæmper for at smelte.

Da vi når vandfaldet Hengjanefossen, sejler kaptajnen stævnen helt ind under, og et kækt besætningsmedlem ofrer sit tørre tøj og stikker en spand ind under vandstrålerne. Bagefter går turen rundt til passagerne, hvor der er udskænkning af iskoldt kildevand.

På hjemturen sejler vi forbi Lysefjordsenteret, som bugner med alverdens information om fjorden.

Uanset hvad man vælger, er det dog bedst at have helikopterturen som det sidste indslag 

I højsommeren er det muligt at blive sat af ved centret og så i stedet hoppe med på den næste udflugtsbåd. Centret er såmænd spændende nok, men ikke noget must, for Lysefjorden opleves absolut bedst i helikopter, i båd eller på en vandretur.

Man behøver dog ikke at kaste sig ud i alle tre udflugtsmuligheder for at have oplevet Lysefjorden til fulde, om end det kan anbefales at nuppe to af slagsen. Er man ikke til anstrengende vandring, er det for eksempel fint at opleve fjorden med båd fra neden og med helikopter fra oven.

Uanset hvad man vælger, er det dog bedst at have helikopterturen som det sidste indslag. Så kan man nemlig afslutningsvis sidde med hele overblikket og udpege de steder, hvor man tidligere har sejlet eller vandret.

Første gang offentliggjort i Børsen Weekend fredag den 6. juni 2008