RejserSolen kravler dovent op over bjergryggen med kurs mod den glasklare blå mexicanske himmel, hvor morgenfriske kondorer allerede cirkler majestætisk omkring og inspicerer den øde prærie.
Tequila begynder at småsteppe under mig, da vi rider igennem flokken af omstrejfende køer og får.
Men det er ikke den granvoksne sorte tyr, der stirrer mig olmt lige ind i øjnene så faretruende tæt på, at jeg kan strække armen ud og røre ved dens sabelagtige store horn, der får min unge hingst til at danse - og mit hjerte til at banke hurtigere. Det er den velkendte steppe-strækning forude, der får hestene til at danse lystigt.
Si, si, si - si, Antioni, we’re ready," jubler vi prompte som fem små børn
"Canter?" råber deres fører i den guldspraglede rodeoskjorte.
"Si," mumler vi nølende nede i geleddet, og hanker lidt op i tøjlerne.
"Gallop?" spørger cowboy’en så.
"Si, si, si - si, Antioni, we’re ready," jubler vi prompte som fem små børn, der får lov at prøve en sidste tur i rutsjebanen.
Hans sorte cowboyhat drejer en halv omgang og afslører et smørret grin, der får os alle til at spjætte forventningsfulde i sadlen – og hestene til at trippe endnu mere.
Billedeserie fra det mexicanske højland:
Billedserie
Se billedeserie
Buldrende hesthove henover knastør jord
Fem sekunder efter flyver vi i pæn galop (”canter”) ud over stepperne.
De buldrende hestehove jager panikslagne harer og generte klapperslanger frem fra deres skjul, da vi gynger af sted hen over den knastørre jord – i storslalom uden om meterhøje kaktusser, i en pæn kolonne. Men kun de første fem minutter – så går det løs.
Adrenalinen pumper vildt i mine åre som cola-bobler, da vi pisker ud over stepperne som gjaldt det livet
YEAH-haa! Som en vild indianer stormer en glad mand forbi mig med armene flagrende ud til siden. Den hujende amerikaner på gråskimlen suser af sted i en støvsky med en sort vallak lige i halen.
Men den får ikke lov at slippe forbi mig og Tequila, der med den sorte Casper oppe på siden, bliver spændt som en flitsbue under mig – og på et splitsekund slår turbo-gearet til – og rykker.
Tequila skyder af sted. Adrenalinen pumper vildt i mine åre som cola-bobler, da vi pisker ud over stepperne som gjaldt det livet. Galoperende fri og i hæsblæsende væddeløb, med et greb i manken, flyver vi ud over steppen – 5 hæmningsløst begejstrede turister i en sand galop-rus. Vi hujer og griner stakåndede til hinanden med ”200 km i timen”.
Vild gallop ud over stepperne:
TV Indslag
Se mere Pleasure TV
Vi nyder hvert et sekund af vores mexicanske hestevæddeløbs-eventyr. Vi giver los, og går galop-amok – en sidste gang – inden vi må vende snuderne hjemad, til hhv. Canada, USA, Caymen Islands og Danmark.
Men en to-timers ridetur – med fri galop – ud over stepperne i solopgang er en perfekt afslutning på en perfekt rideuge i Mexico med luksus-forplejning på Rancho Las Cascadas, der er skræddersyet til den eventyrlystne og mere forvænte ridesjæl, som her kan koble helt fra i harmoniske omgivelser.
Klatreture på hesteryg
Ranchen er en sand perle for rideglade folk, der drømmer om 6-8 timers ridt – eller mindre – på topklasses heste, i spektakulære og uspolerede naturomgivelser, der varier i en grad, så man må nive sig i armen et par gange om dagen.
Vi passerer smukke kirker og historiske haciendaer i ruiner på vores vej gennem de omkringliggende små forhutlede landsbyer
Hver dag byder på nye fantastiske scenarier og oplevelser som klatreture på hesteryg – op og ned af stejle spejlblanke bjergsider, og gennem frodige oaser med søer, som vi bader i.
Den ene dag får vi det rå prærielandskab og mexicanske bønders dagligdag ind under huden, før vi den næste dag måbende rider gennem imponerende canyons på timelangt ridt gennem kløfter, der er klippet ud af gamle western-film eller rider gennem regnskovsagtigt terræn med plaskende vandfald.
Vi passerer smukke kirker og historiske haciendaer i ruiner på vores vej gennem de omkringliggende små forhutlede landsbyer, hvor vi modtages af vinkende glade børn og gale hunde.
Hundene springer os i møde fra de cementlappede rønner, der huser børnerige familier og deres fritgående grise, køer, kalkuner, æsler og arbejdsheste til at trække ploven og transportere familien omkring.
Topkarakterer på stribe
Vi kom vidt omkring, og red i gennemsnit 30-40 km om dagen – og aldrig den samme rute to gange – i løbet af mine otte dage på ranchen, hvor man overnatter og spiser under hele opholdet.
... ranchens to unge kokke brillerede aften efter aften med 5-6 fantasifulde men stilsikre retter fra det mexicanske spisekort
Det koncept var samtlige i det 12-mand store rideslæng ovenud tilfredse med. Efter en uge var alle rørende enige om, at Rancho Las Cascadas scorer højt på karakterskalaen.
Og det hele vejen rundt fra heste til omgivelser, til underholdning og kulturelle indslag samt opvartningen, og ikke mindst, hvad angår menukortet – morgen, middag og især aften, hvor ranchens to unge kokke brillerede aften efter aften med 5-6 fantasifulde men stilsikre retter fra det mexicanske spisekort eller fra det europæiske gourmetkøkken – tydeligt inspireret af stedets schweiziske ejers passion for kogekunst.
Rancho Los Cascadas - et paradis for rideglade livsnydere
Den lille ranch, der kan huse 12-14 gæster, ligger uden for lands lov og ret – og mobildækning – helt derude, hvor kondorerne - måske - vender, slangerne klaprer og kolibrierne suser omkring akkompagneret af klukkende latter fra rynkede kalkuner og gæstfrie mexicanske bønder.
At ranchen hører til i den attraktive liga vidner gæstelisten om.
Fire ud af de 11 andre ridegæster, der besøgte ranchen i påsken samtidig med Børsens udsendte, er gengangere.
Et par fra Los Angeles og to piger fra Caymen Islands har været her flere gange på forskellige tider af året de sidste par år. De har allerede booket sig ind igen i maj og planlægger at vende tilbage til oktober, hvor alting strutter og stråler i et farveorgie af blomster i prærielandskabet.
Pleasure.dk's udsendte håber også at vende tilbage til Rancho Los Cascadas, der viste sig at blive en af de absolut bedste rideferier i et efterhånden større register af den type rundt om i verden.
Derfor var det også med en forventningsfuld og kritisk indstilling jeg ankom til ranchen i påsken – pakket med rejsebureauet Discovery Travels lovprisninger og begejstrede anmeldelser i kufferten - indhyllet i en rød støvsky.
Mit første møde med ranchen fik mig til at tabe kæben i skødet. Efter halvanden times kørsel nordpå fra Mexico Citys lufthavn, popper ranchen pludselig op af præriestøvet midt ude i ingenmandsland som et lille western-fort anno 2000.
Allerede på ankomstdagen overgav jeg mig ubevidst til stedet
De skønne omgivelser og stedets chokerende ro og idyl hylede mig helt ud af den – lige indtil min første ridetur. Den tryllede prompte jetlag og hverdagens stress ud af systemet.
Heste i særklasse
Allerede på ankomstdagen overgav jeg mig ubevidst til stedet og mistænkte allerede dér, ranchen for at være et paradis for rideglade turister, der vil forkæles i detaljen.
Og især for hestefolk, der drager på ferier i håb om at tilbringe 6-8 timer dagligt i sadlen – med mulighed for i roligt skridt at udforske naturen og dyrelivet, og samtidig mærke suset og blodet pumpe i fuld galop.
Og det er der de bedste chancer for at gøre her – og især med disse heste, der hører til i en klasse for sig. De kan i bogstaveligste forstand bestige spejlglatte bjergsider og forcere de mest ufremkommelige stensætninger.
Udover at være vedholdte og i topform, er de samtidig så overraskende veldresserede, at jeg vil vove at påstå, de kunne tage turen gennem Det Skøre Hurlumhej-hus i Tivoli omringet af skrigende børn og fulde svenskere, uden at vrikke med ørene.
Vores mexicanske rideguides indledningsvise meldinger om, at mexicanske heste som disse befinder sig bedst i larm og kaos – og gerne med et kobbel gale hunde halsende i koderne, som vi oplevede et par gange – var absolut ingen overdrivelse.
Ingen af de 15 heste som vi red på i ugens løb, var på noget tidspunkt ustyrlige eller stak decideret af, når vi galoperede hæmningsløst i flok ud over stepperne.
Det skal vores guide, Antonio, imidlertid også have en stor del af æren for. Han havde med sit rolige gemyt styr på hestene, der reagerede på hans mindste vink, og julemandsagtige Ho-ho-kommandoer, der fik en hæsblæsende hesteflok til at skrue ned for tempoet, ligesom de kom, når han fløjtede. Hestene og guiden scorer topkarakterer ligesom resten af Rancho Las Cascadas.
Faktaboks
Den hemmelige perle, Rancho Las Cascadas
Det er på forunderlig vis lykkes at opdyrke en gold og stenet plet til et lille mexicansk paradis for heste- og natureelskere på rekordtid.
Rancho Las Cascadas stråler i sin smagfulde enkelthed – opført med respekt for naturen i en smagfuld afdæmpet stil med grove rødbrune byggesten og træværk, som udgør ranchens velindrettede lave hovedhus og 4 tilbygninger, der kan huse omkring 12 gæster.
I forlængelse af hovedhusets bagside slanger en skøn terrasse sig i dalende plateauer mellem meterhøje kaktusser og indbyder til en slentretur ned mod vandfaldet og floden, der flyder i den idylliske kløft i ”baghaven”.
På stenterrassens top knejser et kæmpe egetræ, der skygger for et par farverige papegøjer og kvidrende undulater, og lægger tag til et robust spisearrangement i egetræ, hvor vi typisk nyder 3-4 delikate frokostretter dagligt.
Terrassen lokker også med et par komfortable flydere, hvor man kan snuppe en middagslur i solen, og ikke mindst betragte den storslåede panoramaudsigt ud over prærien og dens stolte bjerge og slumrende vulkaner.
På ”gårdspladsen” mellem hovedhuset og staldene pryder en kunstnerisk anlagt andedam omgivet af tequila-kaktus og blomster, hvor andemor og hendes 12 påskekyllinger tøffer uforstyrret rundt. Men inden længe får de besøg af badegæster, der kan plaske rundt i en planlagt swimmingpool.
I detaljen og som helhed er det en lille arkitektonisk og utrolig gennemført perle af en ranch, som stedets ejer, schweiziske Ursula (Uchi) på rekordtid har stablet på benene.
Da Uchi slog sig ned for fire år siden var der ikke meget edens have over stedet, som dengang kun bestod af sten, sand og kaktusser. Ranchen er stadig godt camoufleret, og svær at finde, da den heller ikke kan opstøves i kortbøger eller på Internettet.
Den er med vilje gemt godt af vejen for at undgå en sand invasion i weekenderne fra Mexico City og lokale mexicanere, der desværre er nogle fæle miljøsvin.
