Pleasure.dk's udsendte så frygten i øjnene under Verbier High Five med Carlsberg og verdens bedste skiløbere

9.04.2008 tekst: Christian Mark Christensen

Øl-stafet med verdens bedste skiløbere

RejserStorslalom mod en World Cup vinder er ikke for tøsedrenge. Pleasure.dk's udsendte stod klar på pisten, men i sidste sekund svigtede modet, da Carlsberg i weekenden havde samlet verdens bedste skiløbere i Verbier til en dyst mod fans og andet godtfolk.

Verbier tiltrækker åbenbart feinsmeckere. Række efter række af små og store privatfly står linet op i Geneve lufthavn og man tror et øjeblik man er havnet på en udstilling af luksusfly.

Niveauet for mit eget skiløb er som min egen lille Smart Car. Den kører stabilt, har en fin stil, men ses aldrig i overhalingsbanen 



Et udtryk for, at jeg netop er landet i en af verdens rigeste lande. Schweiz holder sig ikke tilbage i uddelingen af fordele for verdens rigeste, og ski-byen Verbier, er bare én af dem.

Smart Car med selvtillid

Kun timer efter den store launchfest for pleasure.dk på restaurant Premisse, letter flyet til Verbier i Schweiz. Planen er at deltage i konkurrencen, og give den alt hvad den kan trække mod verdensmestrene.

Billedserie



Niveauet for mit eget skiløb er som min egen lille Smart Car. Den kører stabilt, har en fin stil, men ses aldrig i overhalingsbanen.

To store hottubs som står lige op af en stor stegt pattegris på spyd, møder som det første gæsterne 



Fredag aften er der velgørenhedsmiddag i 2.200 meters højde, og jeg knubber skuldre med med toppen af worldcuppen og lokale schweiziske pinger. For to uger siden var det verdensmanden Sir Richard Branson og sanglærken Natlie Imbruglia, der i Verbier samlede penge ind til dårligt stillede.

Firmafest i 3.000 meters højde

Lørdag står solen højt og himlen er blå, ligesom håbet om en god dag på pisterne. At det er et øl-firma, der inviterer, er tydeligt. Konkurrencen imellem de professionelle og deres fans foregår i et afslappet tempo og i en stemning præget af hovedpine og high fives.

Jeg er ankommet til en luksus-udgave af en stor firmafest. To store hottubs som står lige op af en stor stegt pattegris på spyd, møder som det første gæsterne. I VIP området blander man sig med pro’erne og de kendisser der nu er. Sangeren James Blunt kommer lige et smut forbi. Se tv-indslag her:

TV Indslag

Gå til tv-player Se mere Pleasure TV



Selvfølgelig har Carlsberg sin egen reklame-chalet placeret midten på pisten. Uchi-uchi-uchi. Hårdt pumpet musik med et væld af DJ’s, der på en blanding af fransk og engelsk speedsnakker budskabet om fest og fadøl ud.

De er pisternes Lamborghini, Aston Martin og Porsche. Med efternavne som Svindal, Cuche og Défago 



Snart er jeg klar til ræs i min udleverede store hvide Carlsberg-hjelm og den - naturligvis grønne og logobesatte - konkurrencetrøje med nummer 244. Det første jeg lægger mærke til er, at niveauet blandt "fansene" er højt.

De er ikke en Smart Car, der veltilfreds befinder sig i inderbanen. De er snarere toptunede og adrætte Golf GTI’er eller Audi A3’ere. Pro’erne er naturligvis i en hel klasse for sig selv. De er pisternes Lamborghini, Aston Martin og Porsche. Med efternavne som Svindal, Cuche og Défago.

Ølstafet version 2,0

Jeg vælger desværre at 'varme op' med en overraskende hård 'triatlon', som består af en kælketur på en oppustet minikælk, løb i skistøvler op ad en bakke, og herefter en kamp mod en elastik, der skal holde mig fra at nå målstregen med - surprise - en iskold Carlsberg.

Mine kræfter er efter 'opvarmningen' forsvundet som dug for højfjeldssolen. Og først nu starter den 'rigtige' prøve for mig. Storslalom. Efter ti minutters observering af konkurrenterne på den stejle piste, er mit sidste mod væk. Man skal være enten meget dum eller dumdristig for at lade en Smart Car udfordre en superbil på Autobahn.

Angst æder ski-sjæle op

Selv de mest øvede og erfarne fans har angsten helt fremme i øjnene og udbryder panikagtige støn, hver gang de med nød og næppe runder porten, jeg står ved siden af. Farten er meget, meget høj, og jeg indser, at jeg aldrig vil slippe ned af den bane i ét stykke.

Jeg ihukommer pleasure.dk-redaktørens ønsker om action og det at køre på ski mod en verdensmester. Men nej. Det holder jo ikke. Han vil sikkert heller ikke sætte pris på et brækket ben, eller overrevet ledbånd. Jeg er jo blot en lille Smart Car blandt dollargrin og helt uden for kategori åbenbart. Jeg drukner min skuffelse i After Ski på Carlsbergs regning og føler mig hurtigt som verdensmester igen.

Jomfruelig morgen

Søndag vågner jeg til 10 centimeter jomfruelig puddersne og lørdagen er glemt. Jeg lister ud af værelset og kommer op på bjerget som en af de første. De sidste timer før afgang skal udnyttes fuldt ud. Skiene skærer som en varm kniv gennem smør igennem puddersneen og kontrasten til lørdagens virak understreges af, at jeg står i noget af det bedste puddersne, jeg har oplevet og det indhyllet i en tung sky, der levner ti meters sigt.

Jeg bestemmer mig for at stoppe imens legen er god. Verbier har vist sig fra sin absolut bedste side i denne weekend, og sneen kan umuligt blive bedre igen før næste sæson, som desværre lige nu er alt for langt væk.

Efter frokost og et godt glas vin på en af de mange fortovsrestauranter i 'down town' Verbier, er jeg klar til turen til kontoret mandag morgen. I min dejlige lille Smart Car.

borsen statistik bnt
Land
Schweiz
Region
Verbier
By
Verbier
Se også
Besøg Verbier
Fakta
Norske Aksel Svindal vandt mændenes konkurrence. Efter ham kom Olympisk medalje vinder Didier Cuche og herefter Worldcup vinder Didier Défago. Hos kvinderne var det Fränsi Aufdenblatten der vandt, efterfulgt af Spela Pretnar og herefter svenske Janette Hargin. Verbier er et besøg værd. Også i ydersæsonen. Der garanteres sne på 60 pct. af de i alt 410 km. pister. Højden i området er gennemsnitligt på ca. 2000 meter, og de højeste bjerge, Mont-Fort på 3.330 meter og Lac de Vaux sikrer en lang skisæson.
 
 
 

Seneste rejse artikler


 
 
 

Seneste