RejserKan et næsehorn flyve? Kører der monorail i ørkenen, og er det muligt at undgå de hvide hajer i Det Indiske Ocean? Følg med til Sydafrika, hvor vi tjekker ind på tre af landets mest opsigtsvækkende resorts.
Normalt er helikopteren fyldt med gæster på vej til det store Sun City Resort
En helikopter flyver ind over Bophuthatswana-regionen - 187 kilometer nord for Johannesburg. De lokale landsbyboere kigger ikke længere op i luften. De er vant til de larmende jernfugle, der dukker op ude i horisonten for igen at forsvinde eller lægge an til landing i det grønne område bag den lukkede port.
Normalt er helikopteren fyldt med gæster på vej til det store Sun City Resort, der ligger som en oase midt i det flade og tørre landskab ude i det rene ingenting. Men helikopteren er udover piloten og styrmanden fuldstændig tom.
De svæver lidt hen over hotellets kuperede golfbane, før de ser det, de er kommet efter.
»Det var et meget mærkeligt syn. Vi stod længe og fulgte hele optrinnet, men næsehornet skulle jo hjem. Den var sluppet ind gennem en port, som ikke var blevet lukket natten før,«
Et stort og beskidt monster står og ser sig forvirret omkring få meter under dem. Næsehornet ved hul nr. 15 når ikke engang at opdage, at en pil med bedøvelsesmiddel rammer den lige på siden af halsen, før den dratter om.
Få minutter efter hører landsbyfolkene igen lyden af helikopteren. Men hvis de kigger op, kan de se et flyvende næsehorn blive fragtet de 800 meter over i den nærliggende Pilanesberg Nationalpark, hvorfra den er undsluppet.
»Det var et meget mærkeligt syn. Vi stod længe og fulgte hele optrinnet, men næsehornet skulle jo hjem.
Den var sluppet ind gennem en port, som ikke var blevet lukket natten før,« fortæller guiden Nokuthula Nkosi og tilføjer, at hun i sin tid ellers har set lidt af hvert her i Sun City, hvor »stort set alt er muligt.«
Luksus i ingenmandsland
Sydafrikas nok mest kendte resort har gennemgået en forvandling siden åbningen i 1979. Op gennem 80’erne stod der druk, hor og kasinospil på menuen, men fra midten af 90’erne lagde man strategien om og begyndte i stedet at brande Sun City som et familievenligt udflugtsmål, der byder på uanede muligheder for enhver smag.
Midt i det hele ligger The Palace Of The Lost City, der som kronen på værket fuldender visionen om det ultimative ferieparadis
Og stedets egen tv-station kan da også berette om de utallige aktiviteter, der tilbydes gæsterne, som kommer hertil i hobetal og fragtes rundt i både busser og pr. monorail, der næsten lydløst ruller gennem landskabet.
Midt i det hele ligger The Palace Of The Lost City, der som kronen på værket fuldender visionen om det ultimative ferieparadis. Et fem-stjernet hotel, hvis arkitektur er som taget ud af fortællingen om 1001 nats eventyr – blot placeret midt i den sydafrikanske bush.
Paladset, der blev opført på blot 28 måneder til en pris af ca. 630 mio. kr., har siden åbningen i 1992 stået som et af hotelverdenens ypperste. Medlemskabet af organisationen The Leading Hotels Of The World bekræfter blot, at her er der tænkt i detaljer.
Det står klart, allerede når man træder ind i foyeren, der er centreret om en 25 meter høj kuppel udsmykket med loftsmalerier med afrikanske dyremotiver.
Personalet sværmer omkring gæsterne, men med en diskretion og et smil, der lyser af imødekommenhed og en klar forståelse af begrebet service.
Ekstravagant eftermiddagskaffe
Slottet er omgivet af en 25 hektar stor botanisk have, hvor 1,6 mio. træer og planter samt vilde aber fuldender illusionen om, at man befinder sig midt inde i junglen og ikke i en enkelt mands visionære skaberværk.
Men gæsterne ænser ikke musikken. De er travlt optaget med de bløde scones, den hjemmelavede konfekt og de friske sandwich
Grundlæggeren af Sun City og idémanden bag The Palace Of The Lost City, Sol Kerzner, regnes for en af klodens mest anerkendte hoteludviklere. Det var ham, der om nogen skabte det sydafrikanske turisteventyr og fødte de tanker, der i dag ligger til grund for flere af verdens mest spektakulære resorts.
For Sol Kerzner handler det om én ting: »Blow away the costumer« (Blæs kunderne omkuld, red.). En idé, der klart skinner igennem i The Palace, hvor alt er overdådigt, stort og ekstravagant.
Som for eksempel restauranten The Crystal Court, hvor der side om side med syv meter høje elefantskulpturer serveres traditionel engelsk afternoon tea akkompagneret af pianistens noget skæve fortolkning af Abba’s udødelige klassiker »The Winner Takes It All.«
Senere på aftenen er der underholdning i den 6000-mand store Super Bowl
Men gæsterne ænser ikke musikken. De er travlt optaget med de bløde scones, den hjemmelavede konfekt og de friske sandwich, der skal fordøjes, før turen går over til The Valley of the Waves – det gigantiske vandland, hvor tsunamiagtige bølger vælter ind over den kunstigt anlagte sandstrand til stor glæde for både børn og barnagtige voksne.
Senere på aftenen er der underholdning i den 6000-mand store Super Bowl, hvor navne som Elton John, Black Sabbath og endda Frank Sinatra har optrådt.
Solen går aldrig ned i Sun City, for om natten står de funklende kasinohaller og lokker de sarte sjæle.
Med egen butler
I denne verden fuld af muligheder er kedsomhed et fremmedord, så efter blot tre dage er man nærmest helt ør i hovedet. The Palace Of The Lost City er ikke et sted for dem, der vil finde ro og eftertænksomhed. Her er kun luksus i højeste gear.
Derfor går turen længere ned sydpå. Via Johannesburg flyver vi til Durban, hvorfra der kun er tre kvarters kørsel til et af Sydafrikas mest afsidesliggende resorts.
vejen dertil er fyldt med frodig natur og et fugleliv af de sjældne
»Welcome to paradise. Welcome to Zimbali,« siger vores private butler, da vi tjekker ind i den lille luksuriøse lodge (hytte, red.), der udgør vores hjem de næste tre dage.
Zimbali Lodge ligger op ad en bjergskråning med udsigt til Det Indiske Ocean i KwaZulu-Natal-provinsen.
Der er tale om et mindre boutique hotel, der med blot 76 værelser fordelt på otte separate lodges byder på fuldstændig afsondrethed og en laidback atmosfære, der tiltrækker et ældre og mere modent publikum samt bryllupsrejsende.
Al færdsel rundt i området foregår i små golfvogne med egen chauffør. Fra receptionen og ned til havet er der små fem minutters kørsel, men vejen dertil er fyldt med frodig natur og et fugleliv af de sjældne.
Mere end 180 arter lever her side om side med gæsterne, der langsomt triller rundt og nyder spa-behandlinger, lokal gastronomi i højeste klasse eller den 18-huller store golfbane designet af Tom Weiskopf.
En curry for kendere
Den friske havluft kan til tider få Zimbali til at virke en smule forblæst. Og kommer man uden for sæsonen, er her ikke det store at tage sig til. Dog arrangerer hotellets concierge flere ture til de nærliggende byer samt en delfin- og hvalsafari for de yderst søstærke.
Med til Det Indiske Ocean hører også hvide hajer. Og dem skal man ikke komme for tæt på. Derfor er al svømning i havet ud for Zimbali forbudt, og så længe der ikke er opsat hajnet, må man nøjes med de to mindre pools, der er opført langs den subtropiske kyst.
Her er der historie, her er der mennesker, og her er der en international stemning, der giver sig til kende allerede ved ankomsten til The Table Bay Hotel
Efter en lang dag ved vandet og et besøg i hotellets hyggelige restaurant, hvor specielt den indiske curry er værd at prøve – start med den milde version – er det en oplevelse i sig selv, når butleren i ens fravær har redt op til aftenhygge i den balinesisk-inspirerede lodge.
Der er tændt levende lys, badekåben er lagt i fine folder, og der er spredt rosenblade ud over sengen, hvor også et stykke fransk nougat frister, før søvnen melder sig.
Efter få dage i dette hideaway kan man dog godt få længslen efter liv tilbage. Vi flyver derfor ned langs kysten og ender i Cape Town, hvor Sydafrikas hjerte banker taktfast.
Her er der historie, her er der mennesker, og her er der en international stemning, der giver sig til kende allerede ved ankomsten til The Table Bay Hotel – byens fem-stjernede stolthed, der ligger helt ude ved havnefronten i det nyrenoverede Victoria & Alfred-kvarter.
De mange bellboys render iført stramtsiddende uniformer og små runde kasketter frem og tilbage foran lobbyen med deres guldbelagte kuffertvogne.
Før man får set sig om, er bagagen væk, og man bliver budt velkommen af tjenende ånder, der serverer friskpresset juice på sølvbakker.
Et møde med alvoren
Fra værelset på femte sal er der udsigt over havet og ud til Robben Island – øen, hvor Sydafrikas landsfader, Nelson Mandela, sad fængslet i 18 år.
Historien fornægter sig ikke i byen, der endnu bærer præg af årene under Apartheid. En tur gennem Cape Towns’ District 6 er således en evig påmindelse om det styre, der gjorde alt for at adskille »de sorte fra de hvide,« som guiden Rushdi Harper formulerer det.
Han er født og opvokset i kvarteret, der i dag står tilbage som en tom mark kun bebygget med enkelte kirker. Men i Rushdi Harpers barndom var her liv, lykke og mennesker døgnet rundt. I 1966 ændrede det sig drastisk.
i dag oplever man kun en smule racisme hos de ældre generationer, mens de unge er meget mere demokratisk indstillede
»Regeringen besluttede at rydde kvarteret og adskille de familier, der boede her. På den måde blev jeg skilt fra både min søster og min bror, der blev transporteret til andre dele af landet,« fortæller Rushdi Harper, der endnu var for ung til at kunne forstå alvoren.
Men i 1976 gik han sammen med sine venner på gaden og demonstrerede mod styret. Kampen mod Apartheid var i gang.
»Der skulle dog gå rigtig mange år, før vi slap af med det forfærdelige styre. I dag oplever man kun en smule racisme hos de ældre generationer, mens de unge er meget mere demokratisk indstillede.
Vi må ikke glemme, men se fremad. Det er sådan, det må være,« siger Rushdi Harper og kører os tilbage til hotellet, som pludselig virker en anelse dekadent med al dets luksus og overflod af god fransk cuisine og førsteklasses vine fra oplandet.
Men netop Sydafrikas vinproduktion er noget af det, der har givet landet dets nationale stolthed tilbage, bl.a. som succesrig eksportnation.
Friske druer i regnen
Vinmarkerne ligger knap en halv times kørsel fra Cape Town. Specielt området omkring Franschhoek, hvor bl.a. den også herhjemme kendte Graham Beck-vin produceres, er et besøg værd.
På de fleste vingårde er der fri adgang, og for knap 30 kr. pr. person er det muligt at smage en fire-fem forskellige varianter.
Men også for dem, der ikke finder den store glæde ved et godt glas vin, er der god grund til at tage turen ud til enten Franschhoek eller Stellenbosch, hvor naturen byder på et vue ud over bjerge, søer og idylliske landsbyer, der snor sig gennem det grønne landskab.
På hotellet kan man slutte turen af med endnu en af landets specialiteter, springbuk – den sydafrikanske gazelle, der tilberedes over åben ild, og som fylder ganen med velbehag
Men vejret kan man ikke regne med i Sydafrika. Solen titter frem det ene øjeblik, for derefter at blive overskyet og lægge op til storm. Knap en times tid senere er solen atter fremme, og de våde druer på markerne blinker om kap i det skarpe sollys.
På den anden side af Cape Towns bombastiske Table Mountain ligger Boulders Bay i Simons Town. Her holder store horder af pingviner til, mens man blot ti minutters kørsel derfra har gode muligheder for at spotte de op mod 30 meter lange hvaler, der ligger og nyder det lune vand i Hout Bay.
Tilbage på hotellet kan man slutte turen af med endnu en af landets specialiteter
Tilbage på hotellet kan man slutte turen af med endnu en af landets specialiteter, springbuk – den sydafrikanske gazelle, der tilberedes over åben ild, og som fylder ganen med velbehag efter blot en uge i landet, der gør livet en smule lettere.
