RejserLængere mod vest kan man ikke komme på det afrikanske kontinent. Senegal er trods fattigdom et af de mest velfungerende lande i Vestafrika, eksotisk, rigt på kolonihistorie, kridhvide sandstrande og dyreliv.

Overgangen fra de tyste, røde sandveje i et Camarguefladt landskab, kantet af skarpgrøn mangrovesump, er ekstrem.

Høje mænd i regnfrakker tager imod de anløbende piroguer i vand til skuldrene, og med tunge kurve, fyldt til randen med fisk, balancerende på hovederne, skærer de gennem vandet med lange skridt 

En sværm af farvestrålende fiskerbåde stævner ind mod stranden lastet med fisk fra Atlanterhavets dyb.

Fiskerihavnen i Joal ligner et stort, spraglet tæppe i bevægelse, et menneskehav, der bølger energisk som havet her ud for Senegals kyst. Høje mænd i regnfrakker tager imod de anløbende piroguer i vand til skuldrene, og med tunge kurve, fyldt til randen med fisk, balancerende på hovederne, skærer de gennem vandet med lange skridt.

Fisk er guld

På strandbredden venter små hestetrukne kærrer på den sølvblanke høst, mens andre letfodede bærere småløber videre ind over auktionshallens fugtige, slimede gulv med kurs mod de ventende kølebiler.

Jo flere kurve, jo flere penge. Mange tons fragtes dagligt videre til hovedstaden Dakar og andre vestafrikanske lande som Mali og Burkina Faso. Den 500 km lange kystlinje er Senegals guldgrube i lighed med det guld, der findes i landets røde jord.

Republikken Senegal er et af de mest stabile og velfungerende lande i Vestafrika, trods en ledighed på godt 50 pct. og deraf følgende fattigdom 

Havet er ekstremt fiskerigt, og det skaffer senegaleserne mad på bordet i mere end én forstand.

Fiskerisektoren tegner sig for 15 pct. af beskæftigelsen og næsten en tredjedel af landets eksportindtægter.

Men Atlanterhavet og de knitrende hvide sandstrande med de vajende kokospalmer er bestemt også en gevinst i turistmæssig sammenhæng. Republikken Senegal er et af de mest stabile og velfungerende lande i Vestafrika, trods en ledighed på godt 50 pct. og deraf følgende fattigdom.

Hidtil har koloniherrernes efterkommere, franskmændene, i selskab med spaniere og italienere, stort set haft det smukke og eksotiske land for sig selv.

Behageligt kystklima

Men en mail fra en ven i Dakar blev startskuddet for Ulf Berg, direktør i rejsebureauet go!international, til en intens satsning på Senegal.

Med et behageligt, solsikkert kystklima, verdens mest fotograferede strande, gode hoteller, en venlig lokalbefolkning, der praktiserer en afslappet udgave af islam, samt en rigdom af nationalparker, så må det blive vinterens nye rejsemål, vurderer han.

»Senegal er Africa Light, eller Africa for begyndere, om du vil, et godt sted at starte, hvis man aldrig har besøgt det mørke, det »rigtige« Afrika før,« siger skåningen.

Vildt liv i bushen

Det gælder også mødet med kontinentets vilde dyr. Senegal tæller 550 forskellige dyrearter, og en række kan man møde på såkaldt »Game drive« i naturreservatet Bandia nær ferieområdet La Petite Côte, et af landets bedste strandområder, der strækker sig over 150 km syd for Dakar.

Vi troner i en høj jeep under den bagende sol, på jagt efter vildt i det 7000 hektar store reservat. Selvom vi har fået besked på at være stille for ikke at tirre dyrene, er det umuligt at undertrykke de spontane udbrud, der følger det ene vilde syn efter det andet.

Vi er ikke i tvivl om, at guidens advarsler om, hvor farligt det store tykhudede dyr kan blive, hvis det provokeres, ikke er for sjov. Den ene mægtige, grå kolos spotter os, pruster faretruende og drejer sin kæmpe krop 

Vi dukker os for de tornefyldte akaciegrene og jubler, da skovens højeste dyr i skikkelse af en giraf med ét står lyslevende foran os i alle sine fem smukke, langhalsede metre. Det er den han, der tabte kampen om det gul-brune harem og for evigt må leve solo med hovedet højt i løvet.

Pludselig gennes vi ned af vognen, ind i buskadset. Få meter væk troner to eksemplarer af bushens farligste dyr - næsehornet.

Vi er ikke i tvivl om, at guidens advarsler om, hvor farligt det store tykhudede dyr kan blive, hvis det provokeres, ikke er for sjov. Den ene mægtige, grå kolos spotter os, pruster faretruende og drejer sin kæmpe krop...

Makaber gravplads

Mindre truende og langt mere elegante er de sortfodede, sky gazeller, Oryx-antilopen med de lange, sorte horn, og den skønneste og mest sjældne antilopeart, Lord Derbys Elan. I en græsgrøn sø pruster vandbøflerne ud, og vi når også at hilse på kæmpeskildpadder og krokodiller ved den skyggefulde restauration, der serverer Zebu-steg.

En bid af egnens kulturhistorie skjuler sig i et kæmpe baobabtræ, som afslører sig som en makaber gravplads. Gennem et gitter skimtes kranier og knogler.

Frem til 1960 - det år, franskmændenes koloniherredømme sluttede - begravede Serrer-folket deres døde musikere i de hule, hellige baobabtræer med de lodne, grønne frugter.

Afrikas Paris

Baobabjuicen læsker godt i Dakars eftermiddagshede, hvor avissælgeren på Boulevard de la Republique netop har indledt dagens tredje bøn.

Hovedstaden i det gamle kolonirige Fransk Vestafrika har bevaret kolonitidens kølige, næsten europæiske elegance i form af brede boulevarder og smukke bygninger parret med en stribe fine strande.

Île de Gorée

Atmosfæren i »Vestafrikas Paris«, tæt på ækvator, er kosmopolitisk, og her er rige muligheder for at gå på opdagelse: Farvestrålende markeder, hvor der pruttes stort - vær forberedt på hustlere - musikklubber, hvor f.eks. ikonet Youssou N'Dours synger flere gange om ugen, og det bedste museum i Vestafrika, IFAN-museet. En udflugt til den gamle slaveø, Île de Gorée, er et must.