RejserFez, Meknes, Rabat og Marrakech er Marokkos gamle, stolte kongebyer i den centrale del af landet. De rummer stof nok til et par ugers intens rundrejse i et af verdens mest fascinerende lande, fire timers flyrejse fra Danmark. Overdådig luksus blander sig med den ægte orient.
Intensiteten her inde i de mørke, smalle gyder er overvældende. Sanserne bliver konstant bombarderet med lyde, farver og dufte. Som lige nu, hvor grønthandlerens bod tyvagtigt fanger øjets og næseborenes opmærksomhed. Duften fra de store klaser af den grønne mynte borer sig ind i næsen, men lidt senere er det timian, basilikum, oregano, salvie og mange andre urter, som stjæler billedet.
Fez er ikke bare Marokkos stolthed, det er en af den islamiske verdens kulturelt rigeste byer
Løsrevet fra krydderierne slentrer vi videre ind i kvarteret for kød og fisk. Næppe et godt syn for en dansk veterinær, men for sanserne endnu et bidrag til mangfoldighedens kunst.
Overalt inde i souken støder vi på vidnesbyrd om Fez' stolte fortid som den mest religiøse og kulturelt overdådigste af de marokkanske byer.
Det gælder de mange keramiske fontæner og offentlige vaskepladser, som pryder stræderne overalt og selvfølgelig de pompøse moskeer, som man næsten kan overse, fordi de ligger klemt inde i den labyrintiske basar.
Fez er ikke bare Marokkos stolthed, det er en af den islamiske verdens kulturelt rigeste byer. De tre andre kongebyer er Meknes, hovedstaden Rabat og sidst, men ikke mindst, sydens perle, Marrakech, som er langt den mest kendte og besøgte.
Byerne er karakteristiske ved bevaringen af deres gamle bydele, som både rummer intense basarer, men også vældige, romantiske paladser og slotte. De gamle franske koloniherrer var geniale ved at lade middelalderbyerne forblive intakte og i stedet bygge nyt uden for bymurene - i modsætning til f.eks englændernes koloni-praksis på dette felt.
Den helligste af Marokkos byer. Det er en lille by med kønne små hvide huse på toppen af en klippe, og i midten domineres den af moskeerne med grønne tegltage.
Basarkvarteret Fez-el-Bali, hvis størrelse kun lige når kamp til stregen af soukerne i Marrakech, Damaskus i Syrien og Kairo i Egypten, rummer 50 kilometer smalle gyder. Hele den enorme, labyrintiske middelalderby er omgivet af kolossale borgmure.
Nær ved Bou Jeloud-borgindgangen - den smukkeste - ligger et kæmpe område med hundreder af runde bassiner, hvori skind indfarves med røde, gule og hvide farver. Arbejderne står i bassinerne med væske til livet og slider og pukler.
Inden for blot 30 kilometer fra Meknes ligger to meget store seværdigheder. Volobilis er den størst og bedst bevarede af de romerske ruiner i Marokko og en af de største i Nordafrika.
Den anden attraktion - kun fem kilometer herfra - er pilgrimsbyen Moulay Idriss, som er den helligste af Marokkos byer. Det er en lille by med kønne små hvide huse på toppen af en klippe, og i midten domineres den af moskeerne med grønne tegltage.
Rabat er i dag hovedstad - om end Casablanca er langt den største. Også den rummer en gammel bydel, som er værd at besøge. Promenaden langs Atlanterhavet giver frisk luft og køn udsigt til den hvide by og dens enormt lange vestvendte bymur.
Rabats kendteste vartegn er minareten Tour Hassan, som blev påbegyndt i 1195, men aldrig færdiggjort. Ved siden af ligger det stilige Mohammed femte Mausoleum.
Kurs mod Marrakech
Fra Rabat følger vi kystvejen mod syd et stykke og drejer derpå ind i landet med kurs mod Marrakech. En af verdens mest specielle byer med den mest drømmeriske beliggenhed, man kan forestille sig. Byen ligger omgivet af to bjergkæder.
Den brune, lave Mellem Atlas mod nord og mod syd Høje Atlas, hvis godt fire kilometer høje tinder hele året er dækket af sne. På dage med klart vejr er det ubegribelig smukt at stå på et højt sted i medinaen og se minareterne, dadelpalmerne, de okkerfarvede huse i forgrunden og bag det hele de lodrette, snedækkede tinder.
Winston Churchill tilbragte mange af sine vintre her, væk fra de tågede engelske vinterdage. Her samlede han nye kræfter, tænkte store tanker og syslede med sin yndlingshobby, maleriet.
Marrakech er en gammel by og har altid tiltrukket mennesker. Tidligere var den det nordligste af karavaneruten, som gik helt ned til Timbuktu i Mali.
Gennem århundreder en kraft- og magtfuld by, hvorfra fyrster, konger og sultaner kontrollerede landet og Sahara.
I nyere tid er det forfattere, billedkunstnere og intellektuelle, som har taget byen til sig. Winston Churchill tilbragte mange af sine vintre her, væk fra de tågede engelske vinterdage. Her samlede han nye kræfter, tænkte store tanker og syslede med sin yndlingshobby, maleriet. Han boede på byens legendariske hotel Mamounia, som i dag er restaureret og fremstår som et verdens mest prominente hoteller.
Magi fra tagterrassen
Det altdominerende centrum for medinaen er markedspladsen Djemaa el Fna. Et gigantisk åbent område, som næsten altid er tætpakket med mennesker. Der er nok at se på: Slangetæmmeren med sin kobra, abedressøren, historiefortælleren med sine skrøner, vandsælgeren, heksedoktoren, akrobaterne - ja, de er her alle.
Hen under aften tændes lysene fra talrige madboder på pladsen. Vi sidder øverst på Cafe Frances tagterrasse, et ideelt sted at nyde et glas myntete og være tilskuer til et ufatteligt leben.
Efter besøg i medinaens mange historiske bygninger, souker og intense stemning tager vi til den nye, franske bydel. Et af de interessante mål er besøg i Jardin Majorelle, en vidunderlig stor have med et væld af tropiske vækster og ikke mindst det dybblå hus, som stifteren af haven, den franske maler Jacques Majorelle opførte. Han boede her fra 1922 til 1962, men i dag ejes huset af ingen ringere end Yves Saint-Laurent.
Vi slentrer rundt, nyder blomsterne, kaktusserne og træerne, slår os ned på en bænk og falder i snak med to ældre amerikanske kvinder. De har hørt, at den berømte designer skulle opholde sig i huset, men har endnu ikke set skyggen af ham, på trods af at de har opsøgt parken hver dag i en uge - alene for et syn af ham.
