RejserNorges Nærøyfjord er netop kåret som et af klodens smukkeste fjordlandskaber. Men Vestlandet kan også byde på Hardangerfjordens frugttræer, Flåmsbanen og den bjergtagende Vøringfos.
Hvis man ringer til Norge en fredag, er der ringe sandsynlighed for at træffe den, man skal tale med. Det samme gælder, hvis man ringer mandag formiddag. Sådan lyder den dårlige vittighed om nordmændene, der aldrig er at træffe i dagene omkring weekenden. De er nemlig på fjeldet. Og man forstår dem så godt!
Her - i midten af nowhere -er der livlig trafik. Det ene øjeblik er man helt alene i naturen - og det næste i et mylder af turister fra de mange cruisere, som besejler de dybe fjorde i sommerhalvåret.
De norske fjelde, fjorde og fosser er så storslået og flot en natur, at der næppe findes smukkere steder i verden. Det er netop blevet bekræftet, da Nærøyfjord - en sidefjord til Sognefjorden i Vestlandet - den 15. juli i år blev skrevet på UNESCO's World Heritage List for arketyper på klodens smukkeste og mest klassiske fjordlandskaber.
Vestlandet, også kaldet Fjord Norge, er gennemskåret af lange, dybe fjorde. En af dem er Sognefjorden, der med sin længde på 204 km er en af verdens længste. Nærøyfjorden er en sidearm af Sognefjorden og er 17 km lang. Den er verdens smalleste fjord med kun 250 m bredde på det snævreste sted omkranset af 1800 m høje fjelde.
En sejltur på Nærøyfjorden mætter øjnene med indtryk af den perfekte natur. Mange færger sejler turen fra Gudvangen til Flåm, der er kendt for sin togbane til Myrdal, hvor den rammer togstrækningen Oslo - Bergen.
Her - i midten af nowhere -er der livlig trafik. Det ene øjeblik er man helt alene i naturen - og det næste i et mylder af turister fra de mange cruisere, som besejler de dybe fjorde i sommerhalvåret.
Hvis man ikke vil bruge tid på en lang køretur, er det en god idé at flyve til Bergen. Flytiden er 65 min. og koster kun 12.000 bonuspoints, hvis man er så heldig at have dem at bruge af. I lufthavnen står den lejede bil, som gør det nemt og behageligt at være fremme på kort tid. Naturen er i højsædet, og vi stiler straks mod Hardangerfjorden.
Hardanger Fruktsti
Området kaldes også Norges frugthave eller »Hardanger Fruktsti«. Edvard Grieg hentede her inspiration til nogle af sine smukkeste kompositioner. På sydsiden af fjorden fra færgelejet i Kinsarvik mod syd langs Sørfjorden ligger den ene frugtplantage ved siden af den anden med morel- og æbletræer på rad og række.
Klimaet er ideelt og 80 pct. af norske moreller kommer fra Ullensvang. Fra midten af august til oktober bugner frugtræerne af blommer, pærer og æbler. På Hjeltnes Gartnerskole i Ulvik og Planteforsk på Lofthus er der omvisning og servering.
Store ressourcer anvendes til forskning og udvikling med at drive genbanker og fiskeanlæg og lokal udklækningsanlæg med udsætning af yngel til forbedring af fiskebestanden i de regulerede vandløb
Her ligger også det femstjernede Hotel Ullensvang, hvor Edvard Grieg boede i en lille hytte, der står i haven foran hotellet, og Edvard Grieg kan såmænd også at opleves som livagtig træfigur.
Fosserne er et kapitel for sig, fordi de overalt giver de bratte fjelde en ekstra dimension. Næsten ligegyldigt hvor øjenene ser, falder vand ud af fjeldene.
Vøringfossen er den mest kendte med et frit fald på 182 m. Fossen ligger ved aktivitets- og oplevelsescenteret Hardangervidda Natursenter, hvor gederne græsser på taget, og videografen tager os hver time med på oplevelsestur på et panoramalærred.
I stedet for at køre op til Vøringfossen kan man vælge det hyggelige Trolltoget. Men husk at komme til Vøringfossen mellem 1. juni og 15. september. Fossen er ligesom adskillige andre fosser i Norge reguleret.
I underjordiske kanaler ledes vandet fra elve og bække mange kilometer under jorden og bruges direkte til kraftproduktion eller lagres i store magasiner - ofte højt oppe i fjeldet.
Sima Kraftværk i bunden af Eidfjord er Norges næststørste vandkraftværk. Værket blev taget i brug i 1980 og ligger 700 meter inde i fjeldet med en kæmpe maskinhal. Værket har en række sideopgaver, bl.a. en forpligtelse til en planmæssig styring af miljøaspekter knyttet til driften.
Store ressourcer anvendes til forskning og udvikling med at drive genbanker og fiskeanlæg og lokal udklækningsanlæg med udsætning af yngel til forbedring af fiskebestanden i de regulerede vandløb.
Cruiser-besøg i bygden
Sima og turismen har gjort Eidfjord til en af Norges rigeste kommuner. I sommertiden anløber 1.500 cruisere de norske havne, og heraf lægger to-tre om ugen til kaj ved molen i den lille bygd, der tæller 853 sjæle. Her er adm. direktør Nina Kramer Fromreide både turistchef og havnefoged.
Hun fortæller at byen sidste år for 35 mio. norske kroner forlængede kajen til 120 m. Det rækker stadig ikke, for de største cruisere er 250 m lange og øger under deres korte ophold Eidfjords befolkningstal med 1.800 gæster og 500 besætningsmedlemmer.
Nogle af dem tager vandreturen ad den berømte sti fra fjorden op til Bjørg Wiik, der som det eneste menneske bor på et plateau 530 m ovenfor en stejl klippeside ved Sima vandkraftværk.
Bjørgs søster, som i flere generationer havde boet på fjeldgården med sin familie, bad hende for mange år siden komme til Kjeåsen, fordi hun var alene og syg og trængte til hjælp. Siden Bjørg i 1966 klatrede den stejle vej op, har hun boet på Kjeåsen. Den lille have er velplejet og frodig.
I dag har Bjørg både indlagt vand og strøm. Dengang var der kun fjeldstien som adgang til plateauet. I forbindelse med anlægget af vandkraftværket blev der bygget en tunnel, som gør vejen op med bil mere fremkommelig. Hver hele time må man køre op og hver halve time ned.
I vintermånederne kan der godt ligge tre meter sne uden for Bjørgs dør. Til gengæld har hun en udsigt, ingen andre kan præstere fra stuevinduerne, næsten lodret ned til Eidfjord, hvor kæmpecruiseren i dag ikke er større end et knappenålshoved.
På vej til Nærøyfjorden går turen via Ulvik med det store Brakaness Hotel og en afstikker helt ind i bunden af dalen til Osa, hvor Odd Hammer i sit lille kunstgalleri kan præstere intet mindre end Stream Nest, en kæmpe udendørs skulptur udført i 3.000 træstammer og 23.000 mursten og skabt til vinterolympiaden 1994 i Lillehammer.
I en naturkulisse med lodrette fjelde og faldende fosser toner originalmusikken som ved olympiaden. Undervejs bør man gøre ophold ved Stahlheim Hotel.
Ikke mindst på grund af udsigten ud over dalen, hvor den gamle vej Stalheimskleivi blev anlagt i midten af 1800-tallet langs den stejle bjergside med 13 hårnålesving og en stigning på op til 20 pct. Stalheimfossen ved tredje hårnålesving har et fald på 240 meter.
Flække og verdensby
For enden af Nærøydalen i Gudvang sejler færger på Nærøyfjord. Turen varer en-to timer alt efter færgestørrelse og ender i Flåm. Flåm er både flække og verdensby. Når cruiserne anløber havnen, myldrer det med turister, og når de er væk, er her ganske stille.
Flåmsbanen er forbindelse til Myrdal, hvor togstrækningen Oslo-Bergen passerer. Hvert år kører mere end 400.000 turister med toget.
Turen med Flåmsbanen er et must - og gerne med lejet cykel. Toget passerer i løbet af de 50 minutter, turen varer, 20 tunneler og gør foto-holdt ved Kjosfossen, hvor det underjordiske væsen, den smukke Huldra med live-sang lokker mændene til sig i fossens dødbringende strøm.
Vi står af på næstsidste trinbræt ved Vatnahalsen Høyfjellshotell og stiller cyklene for at overnatte midt på fjeldet. Næste dag må vi trække vore mountainbikes de første 20 grusbelagt sving ned.
Det er simpelthen for stejlt at cykle. Heldigvis går stien kun nedad, hvor en masse mæh'ende får er hyggeligt følgeskab.
