RejserSvalbard er en af klodens sidste uberørte ødemarker. Et tre-døgns krydstogt med MS Nordstjernen giver fuld valuta for pengene.
Der går helt kuk i det indre ur de første par dage. Om klokken er ni morgen, tre eftermiddag, ni aften eller tre nat – det kan være svært at vurdere her ved midsommer, når man befinder sig så langt mod nord som 80 grader. Solen står højt på himlen døgnet rundt.
Derfor er det helt naturligt midt om natten at opleve nogle gæster sidde i skibsstolene i forstavnen, godt pakket ind i tæpper, som nyder det evigt skiftende panorama, mens MS Nordstjernen roligt sejler videre mod nord.
Øgruppen, som tilhører Norge, ligger så langt mod nord, at man her taler om »nede i Grønland«. Faktisk er det kun den nordligste top af Grønland, som ligger på breddegrad med Svalbard
Til den ene side det iskolde, uendelige Ishavet og til den anden de sneklædte brune basaltfjelde, som rejser sig faretruende lukt op i himlen.
Kongen af Arktis
Kikkerten er den tro følgesvend hos os alle – evigt og konstant. For vi venter næsten hele tiden spændt på, at kaptajnen over højttalerne annoncerer, at nu er »Kongen af Arktis« til syne.
Isbjørnene er for mange en af de vigtigste sidegevinster ved et besøg på Svalbard.
Øgruppen, som tilhører Norge, ligger så langt mod nord, at man her taler om »nede i Grønland«. Faktisk er det kun den nordligste top af Grønland, som ligger på breddegrad med Svalbard.
Det hænder ind i mellem, at en sulten isbjørn lusker helt ned i nærheden af byen, så det er ikke bare for sjov med forholdsreglerne
Vi er i høj Arktis, og når det overhovedet er muligt at sejle i farvandene omkring Svalbard selv i sommermånederne, skyldes det Golfstrømmen.
Var den lune strøm ikke til stede, ville hele Svalbard være pakket ind i is året rundt.
Nordligste samfund
Hovedbyen er Longyearbyen, som ligger nær den vældige Isfjorden. Her bor cirka 1800 sjæle, og byen betragtes som verdens nordligste civilisation. Overalt ser man vejskilte, som advarer mod isbjørne.
De to børnehaver har et solidt to meter højt hegn omkring institutionerne. Det er nærmest påbudt at bære en skarpladt riffel, hvis man bevæger sig uden for bygrænsen.
Det hænder ind i mellem, at en sulten isbjørn lusker helt ned i nærheden af byen, så det er ikke bare for sjov med forholdsreglerne.
Indbyggerne er lige dele forskere, som kommer fra hele verden for at studere alt fra nordlys til høj-arktisk botanik, og ansatte i turistindustrien. Om vinteren, hvor der er bælgmørkt fra november til februar, tynder det noget ud i indbyggertallet.
Det er til gengæld det hyggeligste tidspunkt på året, forsikrer mange. Noget kan der være om snakken, for faktum er, at der er fødselsboom omkring oktober.
På byens torv står stadig en buste af gode gamle Lenin. Efter Svalbard-traktaten, som blev underskrevet i Versailles i 1920, fik Norge suverænitet over Svalbard
Mange gæster vælger udelukkende at opholde sig i Long- yearbyen og tage på en-dages-udflugter herfra. Det er også meget udbytterigt. Bl.a. er der ture med båd til det russiske kulminesamfund, Barentsburg, hvor man føler tiden skruet årtier tilbage.
På byens torv står stadig en buste af gode gamle Lenin. Efter Svalbard-traktaten, som blev underskrevet i Versailles i 1920, fik Norge suverænitet over Svalbard, men russerne, som hidtil også havde opholdt sig på øerne, blev tildelt ret til fortsat at bryde kul.
Andre ture går til indlandsisen. Fælles for alle sommerudflugterne er, at de foregår med båd. Der findes ingen veje, og snescooter er vanskeligt, fordi det meste af sneen er smeltet.
Endelig en isbjørn
Højdepunktet for et besøg på Svalbard er og bliver et krydstogt af minimum tre døgns varighed, for så når man til de fjerne dele af øriget.
For enden af en gletsjer-tunge ser vi et par isbjørne vandre på en isflage, som har revet sig løs fra gletsjeren
Og der er – næsten – garanti for, at man ser isbjørne og hvalrosser, om end det ofte er på lang afstand.
Om bord på Nordstjernen sidder man på første parket til et af denne verdens flotteste naturpanoramaer. Svalbard er i sandhed et af klodens sidste uberørte ødemarker.
Sårbar og skrøbelig overfor ydre påvirkning, og derfor har nordmændene yderst restriktive regler for, hvor mange gæster, man tillader, og masser af påbud for, hvilken adfærd man som gæst skal udvise.
En tilværelse som gæst om bord på Nordstjernen er magelig og luksuriøs – og dyr. De tre måltider er alle overdådige.
Buffeten bugner af lækkerier – indlysende nok meget godt fra havet. Kahytterne er bekvemme, om end ikke store.
Skarpladte rifler
Flere gange kastes anker, og store gummibåde, »zodiacs« sænkes ned i vandet, og så går turen ind til land, hvor vi vandrer kortere eller længere ture, ledsaget af kyndige guider – med skarpladte rifler.
Efter et par døgns sejlads sker det store øjeblik, da vi befinder os inde i Raudfjorden længst mod nord.
For enden af en gletsjer-tunge ser vi et par isbjørne vandre på en isflage, som har revet sig løs fra gletsjeren.
Der lyder et lettelsens suk fra alle om bord: Endelig ser vi de majæstetiske dyr i deres rette element.
Der bliver knipset med kameraer og videooptagere, kikkerter går på omgang, og glæden vil ingen ende tage.
Kaptajnen mener, at det bør fejres med en whisky til alle. Isen hentes naturligvis fra naturlig kilde.
Faktaboks
Fakta om turen til Svalbard
Svalbard nås nemmest med fl y via Oslo eller Tromsø. SAS/Braathens fl yver hver dag – i højsæsonen to gange dagligt.
Fra København regn med cirka 5000 kr. t/r. om end priserne varierer en del. Bemærk, at det kun kræver 12.000 SAS-bonuspoint.
Et scoop! MS Nordstjernen er bygget i 1956, men moderniseret fl ere gange siden. Skibet har fl otte saloner og et trædæk, inspireret af de gamle Atlant-krydsere.
Her er 54 kahytter med 114 senge. Standarden er høj og de daglige tre måltider er guf.
Et krydstogt fra torsdag aften til mandag morgen koster fra cirka 8000 kr. til 16.000 kr. – afhængig af hvilken kahyt, man vælger.
Tillæg for enekahyt fra ca. 5000 kr. til 7000 kr.
Priserne dækker alt – også de mange udfl ugter på land. Undtaget er drikkevarer, som kan købes til fornuftige priser.
Bemærk, at krydstogterne kun foregår i den korte sommer fra midten af juni til midten af august.
Vejret er uforudsigeligt på disse breddegrader – også om sommeren.
Sol og ingen vind med 8 graders varme kan afl øses af stiv kuling, nedbør (også sne) og isnende kulde.
Medbring varmt tøj – helst termoudstyr og robuste vandrestøvler. Gerne også søsygetabletter. Husk kamera, videooptager og kikkert.
Medbring et utal af memorycards – motiverne banker konstant på.
Longyearbyen har tre fine hoteller, heriblandt SAS Radisson. Om sommeren udgår hver dag flere dagsudflugter.
Regn med minimum 600 kr. per udflugt. I vinterhalvåret gælder det typisk ture med snescooter eller hundeslæde.












