23.02.2012 tekst: Ole Troelsø

Med Fritz Schur til legendarisk vintest

GourmetI forrige uge stillede Børsens vinpanel skarpt på Chianti, men i dag skal vi se på en anden af Toscanas lyksaligheder, nemlig Brunello di Montalcino.

Jeg tror, at dette er den mest imponerende smagning, vi har haft gennem ti år i dette panel

Italienerne er jo et kreativt folkefærd, hvilket i nogle tilfælde bringer dem i myndighedernes søgelys. For eksempel i 2008, hvor nogle producenter i Brunello di Montalcino blev anklaget for at have svindlet med indholdet. Forbrydelsen bestod i, at man efter sigende havde brugt små mængder cabernet sauvignon, merlot og petit verdot i blandingerne.

Se Børsens vinpanel blindsmagte en lang række brunelloer i topklassen

Fri for svindel

Så det var altså ikke svindel i samme klasse, som dengang såvel østrigere som italienere havde tilsat kølervæske til vin. Brunello-skandalen fra 2008 løb lidt ud i sandet, men virakken blussede op for nylig, da det viste sig, at der herhjemme var blevet solgt 30.000 flasker billig bordvin som brunello.

Vinene, der nævnes her på siderne, er garanteret fri for svindel, og det er en sand perlerække af brunelloer.

Vi besluttede at dekantere vinene, da de ellers var for krasbørstige at have med at gøre, og det blev indgangen til en smagning af de helt store. Som det fremgår, er der ikke tale om overvældende dyre vine, men ikke desto mindre gav de så store smagsoplevelser, at dommerne var nærmest målløse.

Læs også:
Sommelierfabrikken summer i Bredgade
Fem hotte vine fra erhvervsbosserne
De bedste vine til velhængte bøffer

“Jeg tror, dette er den mest imponerende smagning, vi har haft gennem ti år i dette panel,” sagde Jesper Boelskifte, som har haft plads i panelet siden 2002. Det samme har Fritz Schur, og han var lige så imponeret over niveauet som Boelskifte.

Begge var enige om, at vin nummer 1 var smagningens bedste, og her må jeg så krybe til korset og indrømme, at der faktisk var en falsk brunello med i smagningen. Og den var så falsk, at den slet ikke kan kåres i en brunello-smagning, hvor god den end var. Så den vender vi tilbage til i en senere artikel.

Vin nummer 10

Men såvel Boelskifte som Schur kunne lide meget mere end falskneren, de var for eksempel vildt begejstrede for vin nummer 10, som skulle vise sig at være 2006 San Lorenzo (259 kr., Jysk Vin).

“Super elegant og med en fantastisk balance,” noterede Jesper Boelskifte.

“Meget elegant og i fin harmoni,” stod der i Fritz Schurs notater.

Begge var ligeledes skudt i 2004 Altero Poggio Antico (400 kr., Bichel Vine), og de øvrige dommere skulle ved pointsammentællingen vise sig at være enige.

Smagsdommerne

Det var restauratør Elvio Milleri, vinproducent Sven Moesgaard, Christian Thorsholt Jacobsen (vinder af Sommelier NM), restauratørerne Flemming og Simon Skouboe samt Heini Zachariasen, grundlæggeren af Vivino.com.

Et sammendrag af deres smagenoter kan læses i skemaet her på siderne, hvor de 14 bedste af i alt 21 flotte brunelloer er beskrevet.

Læs også:
Pragtwhisky med antarktisk inspiration
Pilgrimsfærd til Europas ældste vinland
Nød lærer skuffet vinbonde at brænde

Tip en ven
Tilmeld nyhedsbrev

Drue: Sangiovese Grosso
Vinens navn: Brunello
Land: Italien
Region: Montalcino
Se også: - Kætterske bobler overvinder champagne; - De 35 bedste vine fra Beaujolais-distriktet; - Bedårende Bourgogner til bøffen
Fakta: Fakta: Brunello di Montalcino

Den lille brune er stor

For at kunne kaldes Brunello, skal vinen være lavet udelukkende på Sangiovese Grosso druen, dyrket i kommunen Montalcino.

Det er en stor og intens vin, der som regel byder på en charmerende duft af røde bær. Smagen lever op til den intense duft, det er en tør vin med et højt indhold af garvesyre, så det er klogt at servere et solidt måltid mad med vinen, meget gerne oksekød eller vildt.

Holder 10-20 år

En god brunello kan snildt holde i 10-20 år, og et ungt eksemplar vil ofte have gavn af at blive dekanteret et par timer, inden man skal drikke den.

“Brunello” betyder “den lille brune”, navnet opstod i 1800-tallet, da vinproducenten Biondi-Santi – fra kommunen Montalcino i Toscana – satte sin vinfremstilling i system. Han dyrkede den lokale variant af sangiovese, druen, som jo er kendt fra Chianti, men som i det meget varme og tørre Montalcino får en lidt anderledes karakter. Vinen blev fremstillet med lagring for øje, og når rødvin bliver gammel, mister den som regel sin røde farve og bliver brunlig. Deraf navnet “den lille brune”.

Sjælden vin

Biondi-Santis første kommercielle årgang var 1888, og at Brunello dengang var en sjælden vin, aflæses i antallet af årgange de følgende år; 1891, 1925 og 1945. Der gik mange år, før vindistriktet Brunello di Montalcino blev defineret, hvilket skete i 1966, hvor det var et lovkrav, at vinen skulle lagre mindst 3,5 år på fade, inden frigivelsen til salg.

Egetræsfade

Dengang lagrede man vinen på meget store, gamle egetræsfade med plads til tusindvis af liter, hvilket ikke giver nogen videre fadsmag i vinen, og som fører til vine af en ret streng karakter. I den anden lejr, modernisternes, anvender man derimod små franske – ofte nye – egetræsfade på 225 liter, som bløder den strenge vin op og ofte efterlader et voldsomt fadpræg.

Men Brunello har dog altid haft ry for sit fadpræg, deraf den gamle vittighed om, at forskellen på et stykke træ og en brunello ikke er smagen, men at brunelloen er blødere end træet.