GourmetDet kan ofte være en forjaget affære at skulle spise, inden man går i teatret, særligt hvis restauranten ikke ligger lige i nærheden.

I modsætning til, hvad jeg kan sige om den aktuelle forestilling i Operaen – så kedede jeg mig ikke ved Bojesens bord 

Da København fik Operaen, kom den med en storstilet restaurantløsning, og da Skuespilhuset åbnede, var det ligeledes med indbygget affodringsmulighed. Ingen af stederne imponerede til at begynde med, men begge har nu fået så meget styr på sagerne, at de kan anbefales til teaterbrug.

Anmeldelserne er som sædvanligt gennemført med samme høje forventninger som på traditionelle restauranter. Derfor imponerer antallet af stjerner nok ingen. Men her skal det nævnes at set som “teaterrestauranter”, så leverer såvel Skuespilhuset som Operaen et imponerende resultat.

At blive beværtet på Operaen bringer mindelser om flyselskabernes business class.

“Bordet er det eneste sted, hvor man ikke keder sig efter den første times tid,” siger restauratør Rasmus Bo Bojesen, som har lånt citatet fra den berømte franske gastronom Brillat-Savarin.

Samlet bedømmelse
Mad		Drikkevarer
Betjening		Indretning

Bojesen kan mere end sin Brillat-Savarin, han har drevet restauration i mange år, og hans køkken er stilsikkert, med sans for såvel smag som sundhed. Han er forpagter på Operaen, hvor jeg møder frem uden billet, da min senere ankommende ledsager har dem.

“Intet problem, bare gå op i restauranten,” siger den venlige kontrollør og demonstrerer hermed en flot form for kundeservice.

Jeg tager elevatoren op til en af de øverste etage, hvor restauranten ligger, og bliver vist hen til mit bord.

Alting oser af høj kvalitet, først og fremmest hele det uhyggeligt flotte rum, men også detaljer som de polstrede, læderbetrukne stole. Ja, selv ude på toiletterne kræses der med en smuk indretning og éngangsbægre, så man kan tage en tår vand.

Det var nu ikke nødvendigt, for der stod allerede en kande vand klar på bordet, så jeg tørstede ikke. Men sulten blev ladt i stikken, og selv om det efter ti minutters venten lykkedes mig at få øjenkontakt med en af de mange tjenere, så gik der i alt 21 minutter, før jeg kunne komme af med min ordre.

Jeg tror, det skyldtes, at min ledsager ikke var ankommet, men derfor er der vel ingen grund til sulte mig, tænkte jeg, mens maven skreg på mad – den var ikke blevet fodret siden frokost!

Efter 30 minutter rakte jeg armen i vejret og bad om lidt brød, som derefter kom med en imponerende hast. Det var fremragende hvedebaseret brød, lavet på en langtidshævet surdej og serveret med rørt, ekstrasaltet smør.

Læs også:
Hotelrestaurant imponerer i Vejle
Børsen: Nu kan vi alle spise med Price
Stærkt personlig bistro på Østerbro

Selv om Bojesen er kendt for at bruge mange grøntsager og spare på fedtet, så snydes man altså ikke for eksempelvist smør i de to tilbudte menuer.

Man kan spise rub og stub inden forestillingen, eller vente med osten og desserten til pausen, hvor ens bord forbliver til rådighed.

Fem retter koster 275 kr., syv fås for 365 kr., og vil man have en halv flaske vin også, så er prisen 525 kr. Den ene menu hedder Grønt + Hav, den anden Grønt + Hav + Mark, og her tænkes mere på de dyr, der græsser på marken, end det som vokser der.

Retterne serveres samtidig, anrettet i små bakker som i en flykabine

I februar er Grønt + Hav gotlandske rødder med rygeost, grillet vinterporre med estragon og rapsolie, letrøget makrel med rå grøntsager, stegt kammusling med ristet jordskok og saltet laks med saltbagt selleri.

Den anden menu har et marktillæg bestående af stegt kyllingebryst fra Sødam med cremet korn og sprødt skind, samt paté af økologisk gris med æbler og hyben. Osten er fra Knuthenlund og desserten en Operakage med vanillecreme.

Maden serveres på én gang, anrettet i små bakker der distribueres fra et rullebord, ligesom i en flykabine. Jeg vil ligeledes beskrive kvaliteten som svarende til det, man får serveret på business class, når der er tale om et flyselskab med gastronomiske ambitioner.

Jeg spiste der i december og kan således ikke beskrive den aktuelle menu, men den forrige. Den rummede bl.a. skindstegt multe, hvis skind var sprødt, og hvis indre var lunt og saftigt. Den røgede laks var god, om end den var begyndt at udskille fedt og skæmmedes af enkelte tørre pletter.

Svinepatéen var helt igennem lækker, fin og ren i smagen. Den bagte jordskok var til en sølvmedalje, med sprød og let karamelliseret bund, smagen fint frisket op med youghurtdressing, granatæblekerner og hakket grønkål.

Vi nød en dejlig flaske newzealandsk pinot noir fra Villa Maria til rimelige 390 kr., bare en af mange fortrinlige vine til fornuftige priser fra det godt sammensatte kort, som spænder over såvel europæiske klassikere som moderne sager langvejs fra.

Da vi vendte tilbage i pausen, stod resterne af vinen og ventede, sammen med kaffe og en fin kage med bund af chokoladekage, med et lag mørke bær, nougat og hvid chokolade på toppen.

I modsætning til, hvad jeg kan sige om “Livlægens besøg” – som var den aktuelle forestilling i Operaen – så kedede jeg mig ikke ved Bojesens bord. Altså bortset fra den første, brødflove halve time.

“Er der åbent, eller lukket. Dét er spørgsmålet,” kunne jeg konstatere, da jeg i 2008 forsøgte at få bord på restaurant Ofelia, som er opkaldt efter prins Amleds kæreste, der i Shakespeares gendigtning af det gamle danske sagn, Hamlet, har navnet Ofelia.

Samlet bedømmelse
Mad		Drikkevarer
Betjening		Indretning

To gange havde jeg en reservation, og to gange mødte jeg en lukket restaurant. Da det endelig lykkedes at komme til at spise på stedet, fungerede betjeningen dårligt, og maden var ligegyldig.

Hyggeligt rum
 

Ligesom teaterstykket Hamlet var det i restaurantsammenhænge en tragedie, som jeg ikke ville udsætte læserne for.

Benløse fugle er en af februars spændende retter i Skuespilshuset

Men den aktuelle opsætning af Ofelia er en helt anden forestilling, som varmt kan anbefales. Ordet “spisesal” kommer til sin ret her, men selv om rummet er enormt, så er det faktisk samtidig hyggeligt. Jeg tror den gode akustik er med til at skabe stemningen, og så er udsigten jo fænomenal, gennem de store glasfacader.

Selv om rummet er enormt så er det faktisk samtidig hyggeligt 

Man kan få to retter for 289 kr. eller tre for 329 kr., p.t. bydes på torskebisque eller oksecarpaccio til forret, benløse fugle eller sortfodsgris til hovedret og pære- eller gulerodsdessert.

Da jeg besøgte Ofelia for nyligt, viste det sig, at køkkenet havde rigtig godt styr på at stege en vagtel. I serveringen med torsk blev der demonstreret en vis grad af legesyghed, inspireret af tidens strømninger, i form af en lille tandpastatube fyld med torskerogn. Der var også rogn anrettet som en kompakt rulle, og i begge tilfælde var smagen ren og fin, ligesom i stykket med torskefilet, der godt kunne have fået en smule mindre. Garnituren var blomkålspuré med pikant sennepspræg, samt sprøde buketter af samme.

Den anden hovedret var en lækkert mør dyreculotte, med lidt rillette anrettet i en mørdejsbund og garneret med bær og sprøde skorzonerrødder glaseret i fond, så de havde en kraftig smag.

Selv om vi havde været færdige med de to gode hovedretter i ti minutter, tog ingen af tjenerne notits heraf, de havde for travlt med at rydde af og dække borde op på ny, og selv om de var venlige og imødekommende, manglede vi aftenen igennem den fornemmelse at være deres gæster.

Vi fik et par glimrende oste, dels en svensk Västerbotten dels en fransk og spansk, serveret med godt, hjemmelavet knækbrød, mens de sidste teatergæster rejste sig for at gå ind til forestillingen. Der blev skruet lidt op for lounge-muzakken, og stemningen forblev hyggelig, selv om vi nu var næsten alene i salen.

“Rismousse, lige ud ad landevejen,” sagde tjeneren, da han satte desserten på bordet. Det var mazarinbund med knasende sukker, belagt med en grålig masse lavet af vilde ris og mandler, og den var der intet ved. 

For at fjerne den grimme smag bad jeg om en cognac, men den eneste til rådighed værende var en ”dejlig Remy Martin VS,” sagde tjeneren. Hvad han mente med det, ved jeg ikke, for der er absolut intet dejligt over en Remy Martin VS, så vi lod tæppet falde.

Konklusionen bliver, at Ofelia har oppet sig gevaldigt og bestemt kan anbefales som spisested inden forestillingen, ligesom man i øvrigt kan blive hængende bagefter og lade sig forfriske i caféen, som har åbent til 23.00.

Læs også:
Bearnaise-kongen vender tilbage
Ny metode gør amatører til mesterkokke
Flot kromad på Fanø