GourmetI 1969 så Dirch Passer ud til at have forelsket sig i Ove Sprogøe, som da også gik klædt i dametøj.
“Sjov i gaden” hed filmen fra 1969, hvor den feminiserede Sprogøe siger “Museums” flere gange i en hylende morsom scene, som kan genopleves på Youtube.
Der var mange gode takter, men også brister, der får mig til at tro, at køkkenet vil have godt af at holde lidt igen med narrestregerne
Scenen gjorde indtryk på mig, og jeg tænker som regel på den, når nogen siger “mums”. Måske var det derfor, jeg havde svært ved at tage nyheden om den nyåbnede restaurant Mums alvorligt, så jeg beder læseren bære over med denne lidt sendrægtige anmeldelse.
Mums ligger i Københavns Teglgårdstræde nær Ørstedparken, i et kvarter som engang var Københavns frække afdeling. I dag er kvarteret præget af mange små, smarte butikker og et ungdommeligt publikum.
Samlet bedømmelse |
||
| Mad |
Drikkevarer |
|
Betjening |
Indretning |
|
Mums er større end de fleste etablissementer i kvarteret, som den ligger dér lidt tilbagetrukket fra gaden, bredende sig over hele stueetagen af et hus fra 1700-tallet. I den ene ende af lokalet er en stor bar.
Musikken er halvhøj, tjenerne har lange skæg, og gulvet er sømmet op på væggene. Det er en af mærkesagerne; man tænker på bæredygtighed og genbrug, så da den gamle irske pub skulle bygges om, endte det med, at trægulvet blev til vægbeklædning.
Det ser smart ud, og det kan man sige om hele etablissementet, som i højere grad rimer på “bar” end på “gourmetrestaurant”. Men gourmetbegrebet er jo under forandring i disse tider, og selv om atmosfæren her råber “fest”, så lyder der gourmetstræbende toner nede fra kælderens køkken.
Grillet ribeye ankom på et stort spækbræt med en brændende timiankvist på toppen af bøffen, skåret af oksefilet med fedtkant
Ambitionerne går i retning af det nynordiske, og det er honette ambitioner, som ved første øjesyn kan virke poppede. Så jeg var skeptisk, men overgav mig snart, ikke mindst grundet den charmerende, usnobbede og meget venlige betjening, udført af skæggede unge mænd i moderigtig klædedragt.
Men Mums handler dog ikke om skarp og dygtig betjening, mere om hygge og god mad til fornuftige priser. Sidstnævnte er i høj grad tilfældet på vinsiden, og selv om der ikke er mange vine at vælge imellem, så er det fornuftige sager, man kan vælge imellem.
Vi slog os på en flaske Dominio de Valdelacasa (350 kr.) og fik en herlig bulderbasse af en spansk Toro med såvel fyldig frugt men også en forfriskende mineralitet.
Læs også:
Den bedste sushi-bar uden for Japan?
Hotelrestaurant imponerer i Vejle
Stærkt personlig bistro på Østerbro
Fra snackafdelingen fik vi en portion pata negra-skinke (60 kr.) i hæderlig kvalitet, som var skåret flot, men smagte meget salt. Salt dominerede også saucen, der serveredes med de sprøde arancina-kugler, stegt af gårsdagens risotto, berettede tjeneren. De ankom i små støbejernsgryder, ligesom små hvedekuvertbrød, som bar præg af at være bragt til verden gennem hastig hævning og forkortet bagningsperiode.
Til forret fik vi et stykke svampebrød og husets specialitet, vitello tonnato á la Mums. Svampebrødet var en smuk og kunstfærdigt udseende anretning, på et stykke smørristet hvedebrød, belagt med forskellige stegte svampe, bl. a. østershat og kantarel. Hasselnødeflager og svampecreme bredte den dybe svampesmag ud, og det ristede brød gav en god kontrast til svampenes konsistens.
Husets specialitet, vitello tonnato á la Mums. Tynde skiver af rosastegt kalvefilet, men også et stykke sprødstegt kalvebrissel, samt en portion tuntatar og forskellige krydderurteblade
Hvor vitello tonnato normalt er tynde skiver kalvekød med mos af kogt tun, så er Mums-versionen mere avanceret. Ganske vist er der tynde skiver af rosastegt kalvefilet, men herudover også et stykke sprødstegt kalvebrissel, samt en portion tuntatar og forskellige krydderurteblade. En sjov ret, der tjener som et godt eksempel på, at køkkenet kan og vil noget ud over det sædvanlige.
Jeg havde bedt om at få min bøf – en grillet ribeye – rød. Den ankom på et stort spækbræt, med en brændende timiankvist på toppen af den flot stegte bøf, skåret af oksefilet med fedtkant. Overfladen var smukt mahognibrun og det indre blodrødt, for rødt til rødt og nærmere, hvad franskmænd ville kalde “bleu”. Men kødets kvalitet var høj, så det var mørt og smagte dejlig rent.
Til osten kunne jeg ikke dy mig for at bestille et glas Mumms champagne, uagtet at det ikke stod på vinkortet
Saucen var meget koncentreret og mindede mig om Oscars demiglace, som mange køber færdig, men derfor kan den jo godt være hjemmelavet. Hvorom alting er, så var den for sød. Den smørstegte spinat smagte, som om den var lavet af friske spinatblade, og de ovnstegte kartoffelbåde var sprøde, varme og med et friskt, fugtigt indre.
De tre franske oste var veltempererede og fint modnede, og brødet hertil var en gentagelse af fremgangsmåden brugt i forbindelse med forrettens svampebrød, nemlig godt smørristet hvedebrød.
Svampebrødet var en smuk og kunstfærdigt udseende anretning, på et stykke smørristet hvedebrød, belagt med forskellige stegte svampe, bl. a. østershat og kantarel
Vi rundede af med en mumset dessert, bestående af flere forskellige elementer. Bl.a. et lille stykke chokoladekage uden mel, en kugle is med karamelfudge, hindbæris, blød hindbærmarengs og hvid chokoladecreme. En velsmagende anretning, som lagde op til at være en sammenrodet affære, og netop sådan fremstår gastronomien på Mums.
Der var mange gode takter, men også brister, der får mig til at tro, at køkkenet vil have godt af at holde lidt igen med narrestregerne, og i stedet satse lidt mere på beherskelse af så enkle ting som at stege bøffer og bage brød.
Det skal imidlertid ikke afholde mig fra at besøge Mums igen, for jeg synes, det var hyggeligt, og så fik jeg slet ikke prøvet deres cocktails!
Læs også:
Træfsikker kro i Gammel Odense
Bearnaise-kongen vender tilbage
Hverdagsgourmetmad til lavpris
