GourmetNimb Bar’n’Grill er Tivolis nye bud på en uformel restaurant med fokus på grillet kød og fisk, som kan nydes helt frem til klokken et om natten.

Betegnelsen »bar’n’grill« leder uvilkårligt tankerne i retning af USA. Maler et lydbillede af raslende cocktailrystere, og fremkalder minder om delikat duftende brankede grillstriber på lysebrune overflader af kødsaftdryppende oksebøffer.

Nu har byens natteravne fået et foderbræt med gastronomiske griller 

Sådan oplevede jeg Nimb Bar’n’Grill, da jeg tilfældigt dumpede ind, en af de første aftener stedet havde åbent. Musikken spillede, og stemningen var i top. Der var den her udefinerlige summen, som man for eksempel oplever på genrens mest berømte institution, Gotham Bar and Grill i New York.

Der er også en fiskeafdeling, som bl.a. serverer sardiner.

Denne åbnede i 1984 og kom til at spille en stor rolle for branchen, da man gjorde op med fortidens fisefornemhed og beviste, at en god restaurant godt kunne være et afslappet etablissement.

Læs også:
Fire fremragende københavner-barer
Kendiskok begaver og begejstrer på Kgs. Nytorv
Aarhusiansk mellem bistro og gourmet

Hvor Gotham dog holder sig til gode gamle traditioner som velpressede duge, har Nimb Bar’n’Grill valgt den mere skrabede stil med nøgne borde. Men i øvrigt gjort meget ud af at pynte restauranten på festlig vis med seleklædte tjenere, bemalede ko-kranier og anden kunstnerisk udfoldelse.

Det virker, som om huset Nimb med sin michelinstjernede restaurant Herman og populære Nimb Brasserie ønsker at gøre det samme, som Gotham gjorde, nemlig skabe en helt afslappet niche i retning af det festligt folkelige.

Og branchefolk var der inviteret mange af på den nævnte aften, bl.a. selveste Jan Hurtigkarl. En af hans tidligere elever, Anders Hagild, er køkkenchef på stedet, hvilket er et blandt flere tegn på gastronomiske ambitioner, som denne aften indfriedes med det ene knivskarpe produkt efter det andet.

Det var ud på aftenen, og jeg tror netop, at det er i de sene timer, Nimb Bar’n’Grill kommer til at »leve« mest. For da jeg vendte tilbage ugen efter klokken 18.30, var der en langt mere afdæmpet, hverdagsstemning inde, mens trafikken ovre fra hovedbanegården myldrede forbi. Der var også godt med liv i betjeningen.

Det kan ikke undre, at der var mange fine takter i maden 

Den arbejdede hurtigt og effektivt, ganske som man er vant til det fra naborestauranten Nimb Brasserie, hvor den vinkyndige restaurantchef Mathias Voller da også er rekrutteret. Så han kender det fine vinkort, for det trækker på samme lager som Nimb Brasserie og Nimb Herman, hvilket betyder, at der findes en perlerække af vine at vælge imellem.

Store bøffer er et kendetegn for Nimbs nye nattespisested.

Køkkenchefen er ligeledes rekrutteret fra Nimb Brasserie, så det kan ikke undre, at der var mange fine takter i maden, især ved det første besøg, men også ved anmelderbesøget i forrige uge. Ganske vist blev der lagt lidt svagt ud med et italiensk brød, som ikke syntes helt færdigbagt, ligesom den lille grillede hummer (240 kr.) ikke imponerede.

Den havde nok fået lidt for længe på grillen, og kødets konsistens mindede mere om pureret hummer end om spændstig hummerhale.

Sidstnævnte kunne opleve i den medfølgende portion af hummersalat og ligesom den, var garnituren delikat: små grillede forårsløg med sprødt bid og mild smag, en salat med grønne blade og urter samt nogle grillede grønne asparges og en pikant mayonaissedressing.

Hummer er standard på alle grill-restauranter. Også på Nimb.

Hvor et kort på sådan en grillrestaurant ofte kredser om forventede sager som bøffer og hummer, så gøres her en del ud af fiskeafdelingen med bl.a. grillet vesterhavspighvar. Her fangede vi en portion friteret smelt (65 kr.), den lille fisk man kan spise fra hoved til hale. Fiskene var sprøde, og de gled let ned med Karl Johan- og karsedressingen.

Foie gras-terrinen (100 kr.) var i topkvalitet, samvittighedsfuldt renset, frisk i smagen og garneret med syltede hyben, som dog ikke havde den ønskelige syrlighed.

Den grillede bøf af dansk oksefilet (260 kr.) var til topkarakter med flot stegeoverlade og et jævnt, rødt indre, som smagte friskt og med lige tilpas præg af blod. Helt så flot stod det ikke til, hvad pommes fritterne angik. dD var lidt for mørke og bløde, mens bearnaisesaucen ligesom bøffen fremstod både velsmagende og flot, om end den lå lidt til den lunkne side.

Foie gras-terrinen var i topkvalitet. Frisk i smagen og garneret med syltede hyben.

Vi rundede af med en nydelig, varm chokoladefondant ledsaget af vanilleis (85 kr.) samt en bærdessert af bær, der så ud, som om de havde fået tæv og ret beset burde have være givet videre til bartenderen, som nok kunne mose dem i en eller anden smart cocktail.

Næste gang springer jeg desserten over og tager i stedet en cocktail i baren, for kombinationen af bar og sent åben grillrestaurant virker klart som stedets eksistensberettigelse. For hvad natlige restauranter angår, er København nemlig en søvnig provinsby, hvor man i årtier har måtte tage til takke med gastronomiske udørker i stil med restaurant Vita eller Rio Bravo, hvis sulten melder sig sent.

Men nu har byens natteravne altså fået et foderbræt med gastronomiske griller.

Læs også:
Billig men god gastronomi i Kødbyen
Gastronomisk sværvægter tilbage i kampen
Sagen er bøf på Restaurant Oubæk