GourmetPaté Paté imponerer med solid, jordbunden gastronomi og dejlig vin til fordelagtige priser serveret i et overordentligt rustikt miljø.
Der ser farligt ud på Paté Paté, men det er også meningen, for stilen er industrial chic. Interiøret er skrammet, og ingen prøver at skjule lokalernes fortid som postejfabrik, i de mange år Kødbyen var en del af den travle, kødindustrielle enklave nær Halmtorvet.
Paté Paté ligger mere end lunt i svinget i det efterhånden store felt af gode billigrestauranter
Der er som bekendt ikke voldsomt meget kød tilbage i området, hvor smarte restauranter, barer og gallerier er trængt frem side om side med de få tilbageværende en gros fødevarevirksomheder.

Rødvinspocheret pære er en af de skønne desserter på Paté Paté. De koster alle 65 kr.
Paté Paté er et af disse nye spisesteder, om end ikke dugfriskt så i Kødby-sammenhænge en nyskabelse, med halvandet års tid på bagen. Hidtil har jeg ikke vurderet, at stedet havde den store interesse for læserne, men det var nok en fejl. I hvert fald har jeg på det seneste hørt så mange tale godt om stedet, at jeg besluttede mig for en visit på den gamle postejfabrik.
Læs også:
Michelinstjerne af anden etnisk oprindelse end dansk
Vellykket italiener på Østerbro
Danmarks bedste bøf-kæder
Det skete en søndag aften, uden megen trafik ved Halmtorvet bortset fra en enkelt ung kvinde, som lod til at have nogenlunde fast ophold på fortovet nær denne del af Halmtorvet samt mange bekendtskaber, kunne vi konstatere i løbet af aftenen på restauranten.
Den var næsten tom, men vi overholdt formaningen ved indgangen om at vente, til man anvises et bord. Det er aldrig sjovt at stå og flagre i sådan en indgang, slet ikke når tjenerne ikke ænser én, for eksempel med et nik, et vink eller et smil. Jeg følte mig som den usynlige mand.
Langsomt, ganske langsomt, fik vi efterhånden kontakt med betjeningen og placeret en ordre, som aldrig blev opfyldt 100 pct., men mindre kan da også gøre det. I den forbindelse var det uforståeligt, at vi ikke kunne bestille en såkaldt charcuterietallerken – ud over de to for- og hovedretter.
Vinkortet er skønt og charmerende med såvel fin champagne og bourgogne
»Nej, charcuteritallerkenen serveres kun i baren,« var den mærkværdige melding, som tyder på manglende situationsfornemmelse. For den eneste logik, jeg kan få ud af dette, er, at man på dage med en fyldt restaurant ønsker at undgå, at enkelte gæster besætter et bord, men ikke bestiller andet end en charcuteritallerken.
Det er nok årsagen til stedets regel om, at de såkaldte side dishes, grøn salat og savoykartofler (25 kr.) ikke serveres, uden at det sker sammen med en hovedret. Ja, ikke engang med en hovedret kan man tilsyneladende få dem, i hvert fald blev denne del af bestillingen aldrig efterkommet, så vi fik altså ingen salat og kartoffel.

Porre og ål er en af forretterne på Paté Paté, der bekender sig til det fransk-britiske køkken.
Vinkortet er skønt og charmerende med såvel fin champagne og bourgogne til mere jordnære sager fra såvel Europa som fjerne lande. To af de vine, vi ønskede, var udsolgt, men der var masser af andre lækre sager til meget fordelagtige priser – de fleste i prislejet omkring 400 kr. med yderpunkterne som 250 kr og 1500 kr.
Lækker var også maden, der ankom så godt som uden slinger i valsen, såvel hvad angik tempo som kvalitet og portionernes størrelse. Det er rigtig godt skuldret af køkkenchef Olle Tagesson, som har regeret over køkkenregionerne lige siden åbningen i august 2009.
Han virker inspireret af fransk-britiske strømninger, og blandt retterne ses bl.a. tærte med artiskok, stegt kalvelever, ovnbagt New Hampshire gris, guldbars med agurk, steak au poivre, pocheret torsk med aioli, grisehoved og stegt foie gras med spejlæg. Ja, foie gras med spejlæg!
Vi var fristet af at dele en hel ovnstegt kylling (160 kr.), som steges på bestilling, hvilket betyder 40 minutters ventetid. En herlig idé, som minder om, at man bør være parat til at vente for at nyde godt, men det må blive en anden god gang.

Det smager godt på Paté Paté, men er ikke højgastronomi. Og så er portionerne fornuftige. Her den specielle okseudskæring onglet.
Vi lagde i stedet ud med forretter af kød og fiskesuppe, serveret med virkelig godt, koldhævet hvedebrød af en baguettelignende type. Kødet var tynde skiver af flot stegt oksefilet, saftigt, mørt og rent i smagen, rødt inderst og delikat mørkt på ydersiden. Der var lagt grønne hestebønner ved og høvlet et finmasket net af fine strimler ost over.
Fiskesuppen var mørk, tyk og fyldig, brandvarm og anrettet i en tilsvarende tallerken. Masser af koncentreret smag, som hentede sin styrke via koncentration mere end salt og som fik ekstra vind i sejlene, når man blandede den fyrige aioli i portionen. Smagsløgene kunne få en lille pause ved at bide i de tynde skiver af supersprødt, ristet hvedebrød, som kom med suppen.
Lækre var de delikat tynde skiver af hovedrettens drivende saftig, mør, rosastegt New Hampshire gris (175 kr.) med en utrolig ren og klar smag. Hertil et stort, bredt stykke knasende sprød svær samt fennikel og hestebønner.
Måltidets svageste punkt var en afstikker til det marokkanske køkken, som bør frarådes. Det var en tagine, som ikke ankom i den ventede, charmerende leranordning retten er opkaldt efter, men på en tallerken.
Omgivelserne nærmest råber til himlen, at her skal man tage den med ro og hygge sig
Jeg havde ventet en solidt krydret sag med stort præg af eksotiske sager som kanel, spidskommen, koriander, hvidløg og andet godt. Men smagen var nærmest anonym, lige fra den usaltede bulgur over de udkogte grøntsager og kalvekødet, som også kunne have været okse eller sej høne. Ligegyldigt smagte det.
Køkkenet kom stærkt igen, hvad angik desserter, som man kan vælge blandt et forbløffende stort udvalg, alle til 65 kr. stykket. Vi fik en herlig æbletærte med sprød mørdejsbund og en skefuld fed cremefraiche samt et drys mandler. Helt enkelt og helt igennem godt. Det samme kan siges om chokoladedesserten, hvor chokoladeis med knas fulgtes med et stykke chokoladekage.
Som det fremgår, fik vi meget god mad, man kan kalde det ærlig mad uden højgastronomiske ambitioner, men udført med et dygtigt håndelag og fagmæssig samvittighed, hvilket udløser fire store stjerner på madsiden.
Betjeningen virkede, som var den baseret på ufaglært personale, der anstrengte sig, men ganske enkelt ikke besad den træning og rutine, som der skal til, for at det virker effektivt og professionelt. Men det skal understreges, at der var tale om meget sympatiske og velvillige folk, hvilket er et kæmpe plus og til at leve med, når nu omgivelserne nærmest råber til himlen, at her skal man tage den med ro og hygge sig.
Og hvis der er fuldt hus og råben, skal man kunne leve med rungende larm og tummel. Og kan man det, vil man nok være meget glad for Paté Paté, som ligger mere end lunt i svinget i det efterhånden store felt af gode billigrestauranter, der griber tingene an på en forfriskende ny måde – med den gode mad og vin i højsædet.
Læs også:
Til te hos mesteren
Hop trygt i Kanalen på Christianshavn
Godt køb i den beskedne gourmet-genre











