Forestillingen om Californien som een stor vinfabrik har i mange år været forkert. De – fortrinsvist små – kvalitets- bevidste vingårde anstrenger sig f.eks. som her, hvor et parti pinot noir sorteres ved ankomsten til Flowers Vinery i Sonoma Valley. Foto: Cephas.

17.02.2011 tekst: John Mariani

God pinot noir fra Sonoma Valley

GourmetEngang syntes det utænkeligt, at USA skulle gøre sig gældende med god pinot noir. I dag er der flere bud i genren og mange gode fra californiske Sonoma.

Jeg kan ikke helt afgøre, hvad der er mest interessant: Vinens usædvanligt komplekse, forfinede aroma eller det, at den er lavet på californisk pinot noir og holder hele 14,5 pct. alkohol.

Vinen smagte mere bourgogne-agtigt end californisk 

Vinen smagte mere bourgogne-agtigt end californisk. Hvad der nok var endnu mere forunderligt var, at jeg aldrig havde så meget som hørt om denne vingård – Windsor Sonoma – og selvom jeg bladrede i de nyere bøger om Californien og pinot noir-vinene, stod der overhovedet intet om denne.


Sonoma Valley i Californien har i dag flere gode bud på pinot noir.

Windsor Sonomas hjemmeside afslørede, at vingården ejes af Pat Roney, mangeårig udbyder af californiske vine og chef for californiske vingårde samt forhenværende chef for kæden af gourmetmadbutikker, Dean & Deluca. Han købte ejendommen i 2007 og benytter sig i øvrigt af druer indkøbt fra forskellige avlere.

Læs også
Antik champagne fra havets dyb
Ciderens mange ansigter
Sjældne sydafrikanske perler

Svær at dyrke

»Vi bestræber os på at ramme bourgognestilen, bl.a. gennem at lade de pressede druer have kontakt med skallerne i lang tid, op til gæringen,« siger Mike Roney, som har hyret vinmageren Anthony Austin. Denne har 32 års erfaring med pinot noir, hvilket skinner igennem når man smager vinen. Pinot noir-druen, der ofte kaldes uberegnelig, kræver et køligt klima og en specifik jordbundssammensætning, ligesom den har let tilbøjelighed til at blive angrebet af skimmelsvampe og råddenskab.

I dag er der efterhånden mange gode bud på vellykket pinot noir, selv fra bourgognefjerne kontinenter 

Det er en af grundene til, at vinavlere uden for Bourgogne – hvor druen stammer fra – ikke havde nogen videre tilbøjelighed til at prøve kræfter med pinot noir, men i stedet valgte de nemmere sorter som for eksempel cabernet sauvignon, når klimaet tillod det.

For bare 20-30 år siden var det sjældent, at man oplevede en pinot noir af god kvalitet, andre steder end i Bourgogne eller vindistrikter i nabolaget. Men i dag er der efterhånden mange gode bud på vellykket pinot noir, selv fra bourgognefjerne kontinenter.

Dog er det svært at ramme den elegante stil, som netop Bourgogne er kendt for, og f.eks. har pinot noir fra Napa Valley Pinot savnet konsistens. Mange har haft så højt et alkoholindhold, at de blev uigenkendelige som pinot’er.

Men i en halv snes år har Sonoma County’s Russian River Valley med den kølende tåge, der ruller ind fra Stillehavet vist misundelsesværdige tegn på, at der konstant kan produceres fine pinot’er.

Skal dekanteres

Jeg har smagt nogle få andre moderne Sonoma County pinot’er fra nylige årgange og til forskellige priser og oplevede en bred vifte af aromaer, krop, frugt, syre og alkohol. Tilfældigvis har jeg gennem de seneste år fundet ud af, at californiske pinot noir har en tendens til at blomstre efter dekantering, ligesom de endda ofte er bedre dagen efter.

Dette taler for at anvende store, gode glas som kan hjælpe til med iltning af vinen, f.eks. sommelierserien fra Riedel.

Prægtig pinot fra Sonoma og omegn

Amerikansk vin er kommet lidt ned i pris i de seneste par år, ligesom der er kommet vinhuse til Danmark, som hidtil blev opslugt på hjemmemarkedet.

Freeman 2007

Intens og liflig duft af kirsebær og kirsebærsten, hindbær samt lidt skovjordbær og skovbund. I munden er den mere stram, ret tæt og med strejf af engelsk lakrids i en lang og let syrlig eftersmag. Den har sødlige toner og adskiller sig markant fra den klassiske bourgognestil ved et nærmest kødfuldt, indsmigrende væsen. 315 kr. hos Copenhagen Wine.

Auteur 2007
Superdelikat vin med en fyldig duft, der byder på masser af moden frugt, sveske, roser og et strejf af soja. I munden virker den frisk og i perfekt balance mellem kødfuldhed, frugt og modne tanniner, som kun langsomt klinger af i den meget lange eftersmag. 450 kr. hos Copenhagen Wine.

Fogdog 2007 Næsen udtrykker især stor mineralitet samt et mættet frugtpræg med bl.a. modne, blå blommer samt strejf af læder og grafit. Det er en maskulin vin, som i munden virker meget saftig og fed med en forfriskende frugtsyre, der ender i en behageligt bitter tone, som kalder på mad, gerne stegt kød. 359 kr. hos Philipson Wine.

Schug Carneros 2008

Fra Carneros i Sonomas nabolag kommer denne vellykkede pinot. Den fremstår feminint, med en meget facetteret og åben næse, der er intens med strejf af jorbær og lidt tørret frugt. I munden er der mindelser om lakrids, timian samt en frisk syre og polerede tanniner i den flotte og imødekommende vin. 210 kr. hos KB Vin.

De Loach
De Loach Pinot Noir Heritage Reserve er et af de bedste køb fra Sonoma, hvad angår prisbillig Pinot i retning af den elegante, burgundiske stil. Her spiller frugten en større rolle end fadlagringen. Charmen ligger i den friske duft af kirsebær og i den friske smag, som ikke tynges voldsomt af tanniner, men nærmest sender tankerne i retning af god beaujolais. 110 kr. hos Copenhagen Wine.

Læs også:
Send dine vine på hotel
Så nemt scorer du gammel vin
Grøn amerikansk storproducent

borsen statistik bnt
Drue
Pinot Noir
Land
USA
Region
Californien
Se også
Prinsgemalens fineste vine
Vinlegenden der kom stærkt igen
Tør hvidvin til januars fiskekøkken
Fakta

Børsen Weekend
 

Find artikler:

Køkkentype:
Find artikler
 
 

Seneste GOURMET ARTIKLER


 
 
 

Seneste