GourmetFor teceremonimester So-En – Søren Bisgaard – er te ikke blot te, men en måde at gribe selve livet an på. Pleasure har mødt mesteren, hvis mål er at opnå velvære hver eneste dag.

Det er måden, han stiller koppen på. Måden han holder øsen på, og måden den ligger klar på bordet, indtil den griber ud efter det varme vand, der hældes ned over det forårsgrønne matcha-pulver på bunden af koppen. Det er også måden, han tager en violet silkeserviet frem og folder den, når det brandvarme låg tages af kedlen eller lægges på igen. Og måden han med bambuspiskeriset pisker luft ind i den dybtgrønne væske, til den bliver skummende og cremet.

Te er ikke blot te, men en måde at gribe selve livet an på 

I en japansk teceremoni er intet overladt til tilfældighederne, og temester Søren Bisgaard kender alle de skrevne og uskrevne regler og procedurer for korrekt tebrygning og den kultur, der omgiver teen. Han har lært det af nogle af de bedste japanske læremestre og lever til daglig af at undervise andre i disciplinen. Som i dag, hvor han er i Sing Tehus i København for at fortælle og demonstrere sin kunnen for en lille flok teentusiaster.

Intet er overladt til tilfældighederne, når temesteren forbereder den tykke grønne te, matcha, efter faste ritaler og mønstre.

Søren Bisgaard har normalt hjemme i Kyoto i Japan – kejserbyen – hvor han har boet, læst og arbejdet de seneste 34 år. Han er udlært ved Japans største teskole, Urasenke, der har godt syv mio. studerende. Te er stort i Japan. Så stort, at den største temester i Japan er på listen over dem, der tjener allermest – og dermed også er en væsentlig bidragyder til det japanske samfund. Te er mere end bare hygge. Te er kultur og en dybt respekteret og indflydelsesrig kunstform.

Læs også:
Fransk fiskerestaurant i København
Det gode franske køkken indtager Kultorvet
Topsushi på nyt københavnerhotel

Ved første øjekast ligner Søren Bisgaard også mere en japaner end en dansker. Det gråsorte hår er skrabet tilbage i den traditionelle knold i nakken, og det lange skæg på hagen får ansigtet til at syne længere og smallere, end det er. Og så bærer han den traditionelle japanske kimono, han altid bruger ved sine teceremonier foruden sine zori (japanske stråsandaler, red.).

Søren Bisgaard betegner sig hverken som dansker eller japaner, men som verdensborger – eller som en slags »omflakkende tehus«, som han kalder sig selv med et glimt i øjet. En der har gjort det til sit virke at dele det, han selv har fundet, med resten af verden, ved bl.a. at udbrede kendskabet til te og den visdom, der knytter sig til te: Zenbuddhismen, filosofien, spiritualiteten.

For Søren Bisgaard er te ikke bare te. Og den japanske teceremoni er ikke bare et sæt snørklede regler for reglernes egen skyld, selvom de måske kan virke en smule overdrevne for en uindviet.

Te er mere end bare hygge. Te er kultur og en dybt respekteret og indflydelsesrig kunstform 

»Grunden til at japanerne har en masse regler for alting, er, at man så ikke skal spilde energi på at tænke over, hvad og hvordan man skal gøre. Man skal blot lære reglerne, til man kan dem udenad uden at skulle tænke over det. Det bliver så muligt at koncentrere sig om det essentielle i nuet.

Prøv at tænke over, hvor meget energi vi bruger på at tænke over helt lavpraktiske logistiske ting, som hvordan man kommer herfra og dertil. I Japan er det hele lagt i faste rammer, og det giver et mentalt overskud,« forklarer Søren Bisgaard, mens han gør klar til at servere den første kop tyk matcha – den te, man altid starter med, og som senere afløses af den tynde te.

Piskeriset – eller chasen – til matchate er et lille kunstværk i sig selv, fremstillet af blot et enkelt stykke bambus.

Alle øjne hviler på Søren Bisgaard og det, han gør med hænderne. I Japan er der helt stille under selve tilberedningen af den tykke te, ligesom alle døre er låste hele vejen ind til selskabet i tehuset, der ofte er placeret i en særlig tehave. Sådan er ritualet.

»I virkeligheden er teceremonien blot et dække over det, der i virkeligheden foregår,« siger Søren Bisgaard kryptisk.

»Alle er bevidst til stede her og nu. Fortid og fremtid eksisterer ikke. Og når det lykkes at koncentrere sig intenst om det, der sker lige nu, bliver sindet helt blankt, og man har en oplevelse af lykke. Det er almindeligvis meget svært at meditere på noget mentalt, da vi kun har sindet til at kontrollere sindet med. Mange oplever derfor, at sindet let smutter og skal hentes ind igen og igen.

»Prøv at tænke over, hvor meget energi, vi bruger på at tænke over helt lavpraktiske logiske ting, som hvordan man kommer herfra og dertil. I Japan er det hele lagt i faste rammer, og det giver et mentalt overskud,« forklarer Søren Bisgaard.

I teceremonien er det hele projekteret udenfor, og der er hele tiden et konkret fokuseringspunkt, så man har mulighed for at korrigere sig selv og vide, om man er væk fra koncentrationspunktet. Vi har altså i teceremonien et fysisk punkt, som hele tiden flytter sig. Efterhånden bliver det til en selvforstærkende koncentration på koncentrationen selv. Teceremonien kan derfor betragtes som en handlingens meditation,« forklarer Søren Bisgaard nu fra sofaen i den lejlighed på Islands Brygge, hvor han opholder sig, når han er i Danmark.

Her drikker vi igen den tykke matcha, mesterens klare favorit, der samtidig er den sundeste te, man kan drikke, da teen består af malede grønne uoxiderede teblade, som derfor stadig er spækket med antioxidanter, vitaminer og mineraler.

Allerede fra en tidlig alder er Søren Bisgaard sporet ind på at gå en anden vej end den, de fleste går. Som nyfødt smuttede han ud af hænderne på den fødselslæge, der skulle gribe ham, og siden har han altid gået sine egne veje. Tanker om, hvad meningen med livet er, og hvad der udgør et lykkeligt liv, fyldte meget under opvæksten og fik ham – sammen med interessen for filosofi og fremmede kulturer – til at rejse ud i verden som 18-årig.

Først til Oraklet i Delfi, Athen og Istanbul, siden Afghanistan og især Indien. Endelig kom Japan, Kina og Sydøstasien. Steder, der dengang ikke var udbredte rejsemål herhjemme. Typisk indlogerede han sig i tehuse, der fandtes fra Tyrkiet og hele vejen østpå ad de gamle silkeveje. Væk fra den danske leverpostej – og derhen hvor solen altid skinner – bogstaveligt, men også mentalt.

I virkeligheden er teceremonien blot et dække over det, der i virkeligheden foregår 

»Da jeg ad omveje endelig kom til Japan, havde jeg lagt Indien bag mig. Jeg havde mediteret og dyrket yoga i Indien, levet livet og fået fred med mig selv. Men jeg havde brug for en form, i hvilken jeg kunne udtrykke det formløse – det helt essentielle. Det fandt jeg i Japan i form af teceremonien. Japanerne har meget styr på det ydre, hvor inderne er kendt for at have meget styr på det indre. Jeg ville gerne kombinere det og samtidig have et ben i Vesten. Man kan sige, at jeg i dag står på tre ben, og det er meget stabilt. De fleste står kun på et eller måske to,« siger han.

I Japan lever temesteren et liv centreret omkring te og den omgivende kultur – helt ud til de allermindste detaljer. Søren Bisgaards hjem er f.eks. indrettet som et tehus, og han er altid klar til at byde gæster indenfor. Hjemmets indretning skifter i takt med årstiden. Al elektronik er gemt væk, så gæsterne mødes af rolige rene linjer i et helt traditionelt japansk miljø med haver og tatamimåtter på gulvet.

I Japan er te dybt forbundet med naturen, og teceremonien er en måde at komme tilbage til det naturlige. Det helt oprindelige. Og den tilgang har en beroligende effekt på sindet, fortæller han.

Teceremonien er ifølge Søren Bisgaard en måde at få en smukkere og lysere hverdag på. Det handler om ro, tradition og smag.

»Jeg har gjort det til mit liv at leve i tehuset. Det er blevet en livsstil, hvortil der knytter sig nogle bestemte værdier. Her i Danmark vil mange typisk meditere for at få styr på det indre, og er så tilbage i den almindelige pulserende – eller pulveriserende – danske grå hverdag igen. Men den danske grå hverdag er ikke tilfredsstillende for mig. Jeg ønsker en smukkere hverdag, en lysere hverdag, en mere meningsfuld hverdag. Det føler jeg bestemt, jeg har fået ved at leve, som jeg gør. Den måde, hvorpå jeg griber tingene an i terummet, reflekteres i mit øvrige liv,« siger Søren Bisgaard og tilføjer:

»Den indre forandring bliver til en ydre forandring, som igen fører til yderligere indre forandring. Det gælder hele tiden om at nå højere op i det, jeg kalder den spirituelle dimension – at få sindet op på et højere udviklingsstadium. Der, hvor alt bliver gennemsigtigt og giver mening, og hvor der ikke er nogen kedelige mandage,« forklarer han og tilføjer, at det også handler om at leve et meget bevidst og fokuseret liv.

For når man lever sådan, bliver man ikke bare lykkelig, men samtidig utrolig dygtig til det, man har gjort en levevej ud af at gøre, mener Søren Bisgaard.

»Den måde at gribe livet an på afspejles i meget af det, japanerne gør professionelt. Fra deres bygningsværker til deres helt utrolig fine kunsthåndværk. Alt er udført med en næsten ubegribelig perfektion, fordi man er ekstremt fokuseret, når man arbejder. Det hele kan føres tilbage til tehuset,« siger Søren Bisgaard.

I terummet er alt også under kontrol ned til den allermindste detalje. Og når der er styr på detaljerne, er der ingen grobund for stress eller kaos, som ifølge temesteren opstår, når vi ikke behersker situationen.

Teceremonien i bund og grund handler om velvære 

Han oplever derfor, at flere i dag er begyndt at søge det samme som han. Både i Danmark og ude i verden, hvor han ofte rejser ud for at undervise. Næste stop i marts er en stor rituel teceremoni i et vigtigt tempel på Bali, hvor han er indbudt til at lave en formel ofring af te til en gudinde, som er identificeret med øens største ferskvandsreservoir.

»Interessen for te vokser. Jeg har f.eks. altid gæster i mit hjem til te. Folk kan ganske enkelt lide at komme her, og de kommer igen og igen. Når det er jul afholder jeg f.eks. en hel serie formelle juleteselskaber med otte gæster per aften til fem timers hygge. Hvorfor? Fordi teceremonien i bund og grund handler om velvære.«

Læs også:
Op og ned for legendarisk fiskerestaurant
Vellykket italiensk køkken i festmiljø
Prinsgemalens fineste vine