GourmetFabios Paparazzi leverer gode, enkle retter til 100 kr. stykket i et hyggeligt miljø med høj musik og cocktailservering ud på natten.

Fabios Paparazzi har navn efter Federico Fellinis film, La Dolce Vita fra 1960, hvor en af karaktererne er en fotograf ved navn Paparazzo. Han skulle siden hen blive navnefader til den gruppering af fotografer, som skruppelløst jagter kendte personer, altså paparazzi.

Det kunne være fristende at komplimentere køkkenchef Sonny Christiansen med et tital 

Nu har den italienske restauratør Fabio Avenoso snuppet navnet og parret det med sit eget i Københavns Grønnegade, hvor den thailandske restaurant Sweet Basil tidligere lå. Køkkenchefen hedder Sonny Christiansen. Han er dansk, og køkkenet er da heller ikke ærkeitaliensk, men en slags hybrid mellem det italienske og provencalske.

Fabios Paparazzi er udstyret med originale paparazzi-fotos fra Italiens 1960’ere.

Det forklarede den meget høflige tjener, som var iført seler og hvid skjorte, samt en hvid handske, da han med en vis højtidelighed serverede de hele vejen igennem veltilberedte retter. Seler og handske er formentlig en slags hilsen til Italiens elegante 1960’ere, som iscenesættes med gamle paparazzi-fotos på væggene og festlige prismelysekroner.

Læs også:
Mad i topklasse indtager Fælledparken
Gourmetpizzaernes nye moderskib
Københavnsk thaimad i særklasse

Vi ankom en tirsdag aften, hvor kun to af bordene var besat. Stemningen var således en smule søvnig i den meget hyggelige og tilnærmelsesvist romantisk indrettede restaurant, hvor bordene står tæt, og dugen er sparet væk. Lydtapetet lagde imidlertid ikke så meget op til romantisk hygge, som til fest og balfaldera med den dunkende, op-tempo-musik, som flød med høj volumen ud i lokalet.

Beholder min vindjakke på

Jeg forestiller mig, at der omkring weekenderne kan være en glad feststemning herinde, og der reklameres da også med servering af cocktails til klokken to om natten. Et kort øjeblik var jeg fristet til at overveje at byde min ledsager op til dans. For der var hundekoldt i lokalet, og en rask svingom kunne nok have hævet kropstemperaturen. Men i stedet beholdt jeg vindjakken på, trak lynlåsen helt op til halsen og studerede vinkortet.

Ganske som et papaparazzi-fotografi ofte tages på flugten, så var måltidet på Fabios Paparazzi ikke af den type, man dvæler længe ved og filosoferer over 

Det var velassorteret og ambitiøst med f.eks. mange champagner fra de tre huse Gosset, Perrier Jouet og Möet & Chandon og et i øvrigt drueopdelt vinudvalg med bl.a. 58 forskellige pinot noir og 28 chardonnay. Mange af vinene var fra Italien, men også Frankrig og USA var vel repræsenteret på det omfattende kort, som fra ende til anden kan bestilles glasvist. Tjeneren udviste stor viden om vinen, så det undrede mig, at vores hvidvin blev serveret ved køleskabstemperatur, omkring 8-10 grader vil jeg tro.

»Dyp i Dyrups«, hedder et gammelt reklameslogan for maling, hvilket inspirerede mig til at dyppe næsen i et glas hvid bourgogne, 2007 Chablis Fourchaume fra Jean Durup. Et rigtig godt glas til 75 kr., som kom til sin ret efter et kvarters tid, hvor temperaturen trods de kølige omgivelser steg til et passende niveau. Bagefter blev det til et glas dejlig 2007 Pommard Les Grechons fra Ladoix til 85 kr., da vi skiftede fra fiskeretter til okse og kanin.

Alle retter på kortet koster 100 kr. og er af mellem- størrelse.

Man kan få en seksretters menu for 450 kr., men vi valgte at prøve seks a la carte retter, der alle som en koster 100 kr. stykket. Men først kom der brød. Det var godt, koldhævet hvedebrød med en dejlig sej og elastisk krumme, som minder om, at restauratøren gjorde sin entré i restaurationsbranchen som indehaver af den kendte pizzabar Lagano i Dronningens Tværgade, et sted med glimrende pizza. Sidenhen har han åbnet en mere ambitiøs restaurant på Frederiksberg, og nu altså en afdeling i Grønnegade, hvor vi begyndte med kammusling og blæksprutte.

Kammuslingeretten hed Capessante og bestod ifølge menukortet af kammusling, blomkål, kapers og courgetteblomst. Det viste sig at være en portion suppe, og jeg kunne ikke spore courgetteblomsten, ligesom jeg undrede mig over den kraftige smag i den mørke suppe.

Kvaliteten er pæn, svingende mellem flot og tilfredsstillende.

Adspurgt oplyste tjeneren, at suppen var lavet med fiskefond og hønsebouillon, hvilket måske vil støde gæster, der tror, de har bestilt en fiskeret. Jeg var dog ikke stødt, men sulten og spiste rub og stub af den glimrende ret, som bl.a. rummede fire mellemstore, saftige kammuslinger, papirtynde skiver af sprød blomkål og tilsvarende grønne bønner.

Retten kaldet Pulpo bestod af fint tilberedte blækspruttearme, mildt smagende brandade, frissésalat og sprøde brødkrummer samt et strejf af trøffel. Rombo in padella var et tykt, højt stykke pighvarfilet tilberedt forsigtigt, så det fremstod saftigt og fast, anrettet med en god, grov pure af violette kartofler, kantareller og nogle sprøde forårsløg.

Kanin som højdepunkt

Risottoen var fint kogt med lige tilpas bid i riskornene, og der var anvendt en karakterfuld ost, som fik smagen til at træde tydeligt frem i fint samspil med de ristede svampe.

Kaninserveringen var måltidets højdepunkt, tilberedt med stykker af skært, saftigt og mørt kød formet som en cylinder, serveret med friterede salvieblade og store, tynde skiver rå jordskok, som gav delikat sprødt modspil til den møre kanin.

Kaninserveringen var måltidets højdepunkt, tilberedt med stykker af skært, saftigt og mørt kød formet som en cylinder 

Det franske køkken var nærværende i serveringen Bavette, et stykke meget mørt og dybt smagende, afpudset slag fra oksefileten, flot stegt til en jævn rød farve, serveret med en markant rødvinssauce og store stykker af sprød, saftig ovnstegt kartoffel samt bløde, søde løg.

De ovennævnte retter kostede alle 100 kr. stykket, det er nemlig kortets enhedspris, og den gælder også desserterne. Hvor der synes at være en fin balance mellem pris, kvalitet og størrelsesforhold i det salte køkken, så virker priserne en smule mere pebrede, hvad angår desserterne.

Der serveres på fornem vis af tjenere iført hvide skjorte og handsker.

Men disse var nydelige, såvel den store, saftige, lune figen med creme anglaise og den moderne udseende kombination af panna cotta, chokolademousse med strejf af appelsin og hvid chokoladecrumble.

Ganske som et papaparazzi-fotografi ofte tages på flugten, så var måltidet på Fabios Paparazzi ikke af den type, man dvæler længe ved og filosoferer over. Men det var skarpt som et snapshot, dygtigt tilberedt og velsmagende i en grad, så det kunne være fristende at komplimentere køkkenchef Sonny Christiansen med et tital. Dog ender vi på et stort syvtal, altså en bronzemedalje for »den gode præstation« i køkkenet, som hermed skal anbefales.

Læs også:
Nyt smagfuldt spisehus i Vedbæk
Gastronomisk god nyhed i rockergaden
Lige lovlig dyrt på klassisk Vedbæk-restaurant