GourmetMalmørestauranten Bloom In The Park byder på begavet og delikat moderne gastronomi, dejlige omgivelser og karakterfuld betjening. Man kan spise ude i det fri på terrassen eller indenfor i komfortable, smart designede omgivelser.

Selv om Malmøs største park har mange bede, der står i blomst her under sommeren, så er det ikke blomstringen, der har givet navn til restaurant Bloom In The Park. Dette gode spisested har nemlig eksisteret i en årrække, først i Malmøs centrum og senest i byens største åndehul, nemlig Pildammsparken.

Det som udadtil ligner en hyggelig, gammel spejderhytte, er indvendigt en elegant, moderne og minimalistisk designet gourmetrestaurant 

I udkanten af denne ligger noget, der ligner en spejderferiekoloni opført i 1950’erne eller deromkring. Et lille skilt på døren forkynder navnet Bloom, og det skyldes indehaverens britiske herkomst. Han hedder Igi Vidal og kommer os straks i møde, efter at vi har åbnet døren og erfaret, at skindet bedrager. For det som udadtil ligner en hyggelig, gammel spejderhytte, er indvendigt en elegant, moderne og minimalistisk designet gourmetrestaurant.

De udsøgte retter serveres lige så stilfuldt som indretningen, men maden kommer uden falbelader eller forklaring.

Læs også:
Giv os i dag et brød af kvalitet...
Den Røde Cottage - Gastronomi med dybde
Her er Danmarks bedste cocktail

Jeg havde ikke hørt om værten tidligere, og uden at dette skal udvikle sig til en restauratøranmeldelse, bør vedkommende lige have et par ord med på vejen. Igi Vidal er nemlig et markant element i restauranten af typen, som virkelig sætter præg på sin forretning. Han mindede om en slags krydsning af en kompetent gourmetrestauranttjener, den britiske stand-up-komiker Eddy Izzard og så en knivspids af John Cleeses hotelvært i Halløj på Badehotellet.

De sultne anbefales dog at bestille den størst mulige menu, som altså fås til 546 kroner ifølge den gældende valutakurs 

Han spørger bydende, om ikke han må tage min skuldertaske, mens guldvæggen svinger åben. Det er en overdimensioneret guldmalet skabslåge, der går fra gulv til loft og er et par meter lang.

Bloom In The Park henvender sig til et bredt publikum – man skal bare være indstillet på, at det er værten, der bestemmer, hvad man får at spise.

Hermed er indretningens grad af opfindsomhed kort skitseret, og man forstår egentlig godt, at værten ønsker det æstetisk indrettede lokale ubesudlet af tasker på gulvet eller overtøj hængende på stoleryggen.

Ikke, at der formentlig er nogen, som kunne finde på at iføre sig overtøj for tiden, men det er en helt anden sag.

Mest oplagt er det at bede om en plads på terrassen, men det er derudover en nydelse at opholde sig indendøre, siddende i de smukke, overpolstrede spisebordsstole som findes i to størrelser, normal og ekstrastor.

Sidstnævnte gav mig lyst til at spise den største menu på stedet. Men der blev aldrig lejlighed til at vælge. Vi blev kun spurgt, om der var nogen allergier, eller noget mad vi ikke ønskede at spise.

Næste servering var anrettet i samme, nærmest kubistiske stil med skarpt afgrænsede geometriske former 

Med andre ord lægges der op til, at man stoler 100 pct. på restaurantens tilbud, hvilket nok vil skræmme visse gæster. Men jeg fandt det egentlig forfriskende og lidt spændende ikke at vide, hvad der skulle ske.

Dog vidste vi at der skulle spises brød. Det stod nemlig på bordet, da vi kom. Tre forskellige slags. Det var godt brød, og et af flere tegn på, at Sverige efterhånden er ved at bevæge sig bort fra sin mangeårige status som brødmæssigt udviklingsland.

Det var bagt i små forme af henholdsvis rug, hvede og spelt, hvis jeg ikke tager meget fejl. Hertil en præcist udskåret kube af friskt smør i fin kvalitet.

Mens Igi og hans unge hjælper skubbede stolene ind under os, messede restauratøren:

»Champagne to the lady« i et tonefald, der kunne passe godt til en Hollywoodfilm fra 1950’erne. Champagne fik fruen nu ikke. Det var en udmærket crémant de Alsace fra Fernand Engel.

Kort efter ankom en smuk, aflang tallerken med appetitvækkeren, bestående af en rundformet portion salat af dild og agurk fra Österlen, belagt med en skefuld meget fin, frisk stenbiderrogn. Anbragt skråt på tallerkenen var en aflang, firkantet skive af mørkt, pumpernikkellignende brød belagt med en næsten lige så lang stribe af peberrodscreme.

Retten var ikke garneret med en forklaring, og sådan var det hele vejen igennem måltidet. Retterne blev blot sat foran os.

Men spurgte vi, kom der prompte en beredvillig redegørelse for samtlige ingredienser og deres tilberedningsmetode.

Tilberedningen har køkkencgef Titti Qvarnström ansvaret for. Hun er i Sverige anerkendt som en af branchens opstigende stjerner og fik i øvrigt sin uddannelse på Hotel & Restaurantskolen i København.

At dømme efter vort måltid balancerer hendes kogekunst mellem traditionelt og avantgardistisk. Traditionel var den nævnte appetitvækkerens stenbiderrogn, om end præsentationen var mere spidsfindig.

Næste servering var anrettet i samme, nærmest kubistiske stil med skarpt afgrænsede geometriske former. På en cirkel af syrlig, pikant mos af avocado lå en smukt stegt, lysebrun kammusling i stor størrelse. Den rene, let sødlige smag spillede smukt med den syrlige avocado.

Hvis man vil prøve en interessant Skånsk toprestaurant, inde i et smart designet miljø eller ude på terrassen, så er Bloom in the park værd at rejse efter  

I geometrisk flugt med kammuslingens grillstriber lå en lang stribe af pesto, der udgjorde en slags grafisk understregning af rettens hovedelement.

Dette var et firkantet stykke torskefilet, perfekt tilberedt ved let stegning på panden, hvilende på en lille portion brødsalat af hjemmetørrede tomater med masser af smag samt sprøde hvedecroutons og små tern af balsamicogelé. Hertil et nydeligt glas Auxey-Duresse premier cru fra Creusefond i Bourgogne.

Det, som skulle vise sig at være hovedretten, var yderst mør, rosastegt, rent smagende og saftig kalveculotte. Ledsaget af møre kalvetungeskiver, som først var braiseret og siden vendt i pankorasp, før de var stegt sprøde på panden. Hertil en vellykket, klassisk fondbaseret sauce, puré af blomkål, samt en sauté af grønne og hvide asparges, hvortil den matchende vin var en behagelig spansk 2003 Monte Aman Tempranillo.

Vinen bar igennem til osteretten, en luftig mousse af den delikat syrlige, milde gedeost St.- Marcelin, med portvinsmarinerede druer, små kiks og nougat. Dessertafdelingen blev indledt med det, man snart kan kalde en klassiker på moderne restauranter, nemlig en beholder med tøris som tilsættes vand hvorefter det damper heftigt.

Terrassen er en af Malmø-restaurantens styrker

Heri stod tre reagensglas indeholdende en lifligt smagende saftblanding med ingefær, lime og andet grønt. En frisk bro fra salt til sødt køkken, som videre bød på en kold, delikat bitter suppe af hindbær og champagne, omgivende en lille ø af en panne cotta-lignende mousse med tonkabønne og en sorbet af skovsyre. Igen var der tale om dejlige smagssammensætninger

Vi afstod fra den foreslåede dessertvin fra Blooms velrenommerede vinkort, i bytte for at få bilen med hjem. Og når alt kommer til alt, så er det heller ikke vinen man skal rejse til Malmö efter.

Men hvis man vil prøve en interessant Skånsk toprestaurant, inde i et smart designet miljø eller ude på terrassen, så er Bloom in the park værd at rejse efter. Især hvis man bor nær det københavnske jernbanenet, som på en halv times tid kan føre sine passagerer durk ind i Malmøs hjerte, tre kilometer fra Pildammsparken hvor Bloom in the park ligger.

Undertegnede vender snart tilbage, for at prøve femretters menuen til 695 svenske kroner, eftersom vi i den ovennævnte beskrivelse kun blev tildelt en treretters.

Den passer godt til sommervarmen, men de sultne anbefales dog at bestille den størst mulige menu, som altså fås til 546 kroner ifølge den gældende valutakurs.

Læs også:
Her får du det bedste smørrebrød i Tivoli
God gastropub på det gamle hotel Kong Frederik
Han er Danmarks nye turistattraktion