GourmetUnder højlydt hujen og boksekampstemning blev årets cocktail i sidste weekend kåret på Hotel Fox i det indre København.
Vinderen blev en syrlig og frisk æblesag baseret på gin og den italienske æblelikør Manzana Verde.
Det var popstjernerne blandt Københavns bartendere, der foldede sig ud denne aften, og publikum – en broget skare af bartendernes kolleger, forældre og venner og et uspecificeret slæng af cocktailglade festaber – heppede, jublede og hujede, når deres favorit-'tendere entrerer scenen i bunden af lokalet.

Vinderen, Kasper Riewe Henriksen fra Ruby, modtog sin hyldest i en regn af champagne.
Her konkurrerede de i alt 19 deltagere på skift om at skabe den lækreste og mest stilfulde cocktail, mens dommerne – en række jakkesætklædte, alvorligt udseende mænd – overværede processen
Et smalt, tætpakket og stegende hedt lokale dannede rammerne for dysten, med en tung duft af parfume og et lydbillede af pumpende elektronisk musik og tilråb fra det begejstrede publikum.

Drinkskonkurrence med et twist af boksebrag
Nummerpiger i lårkorte kjoler viste, som under en boksekamp, hvor langt i de fem heats, konkurrencen er kommet, og bragte på sorte bakker de konkurrerende cocktails til dommerne, der mellem heats'ene sad vel afsondret fra masserne på en anden etage.

Sidste års populære vinder Hardeep Singh Rehal fra baren 1105 tryllede forgæves i år
Fotografer og fans flokkedes om sidste års vinder – Hardeep Singh Rehal fra cocktailbaren 1105 – da han iført sorte handsker og dyb koncentration anrettede sin orangerøde drink i martiniglas.
"Man kan ikke lade være med at blive en lille smule forelsket i Hardeep, når han står der," sukkede en mandlig tilskuer til sin veninde ved siden af Pleasure.dk's udsendte.

I kategorien Flair dystede bartenderne om at lave det flotteste show med flaskerne, mens de tilberedte en drink
Det var han efter jublen at dømme ikke enes om at synes. Men Hardeep måtte i år se sejren gå til en konkurrent, den 26-årige Kasper Riewe Henriksen fra cocktailbaren Ruby.
Han modtog sin pokal under øredøvende hyldest og i en obligatorisk champagneregn, inden festen fortsatte ud i natten med livemusik og dans – og endnu flere drinks.

Det var en række små farvestrålende kunstværker, der blev kreeret i konkurrencen om årets cocktail
Læs også:
Smørrebrødsdronning regerer på Fyn
Han er Danmarks nye turistattraktionl
Burgeren - Fra Hamborg til kunsthåndværk










