Eduardo Chadwick er berømt for at arrangere smagninger, hvor hans chilenske vine konkurrerer mod de bedste fra Europa.

18.06.2010

Sjælden californisk kultvin sejrede

GourmetChiles mest succesrige vinmager og fire danske vinskribenter blindsmagte otte vine fra 100-points »parkervine« til en beskeden 200- kroners flaske, for at sammenligne bedømmelserne.

Som ejer af vinhusene Errazzuriz og Sená er Eduardo Chadwick medlem af Chiles vinadel og ikke kun af navn, også af gavn. Ingen chilener har gjort mere for at højne landets vinmæssige kvalitetsniveau, og ingen andre har gang på gang bevist sine vines værd, i forhold til topvine fra Europa og Californien.

Således var det en dårlig dag for La France, eftersom vinene på trods af deres flotte omdømme og op til 100 point hos Robert Parker dumpede med et brag 



Første gang han vakte opsigt med denne øvelse var i 2004 med den såkaldte Berlin Tasting, hvor Vinedo Chadwick vandt over en række supervine som Lafite og Mouton.


Manfred Krankl skabte en sensation i vinverdenen med Sine Qua Non fra Santa Rita Hills i Californien

Siden har han gentaget smagningen andre steder i verden, og selv om det ikke hver gang er gået lige godt for Chadwicks vine, så har de hver gang opnået flotte placeringer i det samlede felt. Og hvis man regner point og pris sammen, så vinder han stort set hver gang, for konkurrenterne er kostbare sager som Lafite, Mouton og så videre.

Læs også:
Skyd ikke den nøgne enke ned
Mød vin-guruen: Gud eller Fanden selv?
Topmøde i snapsens højborg

I fredags var Eduardo Chadwick i Danmark for at deltage i en uformel smagning arrangeret af hans importør, H.J. Hansen vin. Ligesom da han var i Danmark forrige år, var smagepanelet rekrutteret blandt rutinerede danske vinskribenter, men i modsætning til sidst var det altså ikke Chadwick selv som havde blandet kortene.

Undertegnede og de øvrige vinskribenter blev holdt i det sorteste mørke, med hensyn til de otte vines identitet, om end vi tog for givet, at nogle af Chadwicks egne vine var med. Manden var jo trods alt rejst langt for denne smagning, så alt andet ville være uhøfligt og en marketingmæssig bommert.

Det var en uformel smagning, hvilket man kunne aflæse af en kollegas korte bukser og strømpeløse fødder i kondiskoene – en rammende kontrast til de velpressede duge og guldstafferinger på Søllerød Kro, hvor smagningen blev holdt.

Kollegaen var i vanlig stil hurtig til at beskrive sin opfattelse, da vi smagte vin nummer 6. Ganske vist foregik det først efter, at vi havde afgivet point, eftersom smagningen foregik uden kommentarer. Kollegaen beskrev vinen i bare ét ord, nemlig »rædselsfuld,« og det var hårde ord om 2003 La Landonne, som Robert Parker har givet intet mindre end 100 runde point.

Flaske til 2000 kroner

»Ha!,« fnyste kollegaen fra en anden avis triumferende, hvorefter han arrigt tilføjede, at dette er et af flere beviser i rækken på, at en vis amerikansk vinkritiker bevæger sig længere og længere ud i noget, som – af juridiske hensyn – ikke egner sig til at blive gengivet på tryk, med mindre man er ude på at skaffe vedkommende skribent endnu en sag på halsen.

Jeg var enig med kollegaerne langt hen ad vejen, men syntes dog at finde en flot dybde i vinen, der dybest set var svag.

Den duftede mineralsk, med strejf af grafit, sort peber og brombær, som fortsatte over i smagen, der var stram og præget af afrundede tanniner, som nærmest tryglede om en stor, grillet bøf med fedtkant 



Dét kan man ikke kan sige om vin nummer 5, i hvis ære kollegaerne lod bygge en verbal triumfbue, da vi diskuterede vinene efter smagningen. Alle var begejstrede, de fleste havde den på førstepladsen, mens jeg fandt den noget ensidig og fadskræmt.

Der blev især gættet på, at vinen var fra Rhone, det var den ikke, derimod Californien og tilmed meget sjælden. Navnet er Atlantis Sine Qua, og den understregede, at H.J. Hansen ikke kun hyttede egne skind i smagningen, da vinen stammede fra en anden importør, indkøbt formedelst 2000 kr.

Stillede man mig dette beløb til rådighed for indkøb blandt de otte vine, ville jeg bruge dem på fire flasker 2006 Migliara Cortona, fra Tenimenti Luigi d’Alessandro. Det er en syrah fra Toscana som jeg aldrig før havde mødt, men som jeg øjeblikkeligt faldt for, med dens kombination af elegance i næsen og et stramt, kontant mundvæsen.

Den duftede mineralsk, med strejf af grafit, sort peber og brombær, som fortsatte over i smagen, der var stram og præget af afrundede tanniner, som nærmest tryglede om en stor, grillet bøf med fedtkant.

Det var imidlertid en vin, som æresgæsten Chadwick bestemt ikke kunne lide. Han fandt den grøn og bitter, så trods at kollegaerne var den venligt stemt, rutsjede den ned ad ranglisten, om end det var undertegnedes absolutte favorit.

På andenpladsen havde jeg 2004 Runrig Barossa fra Torbreck. En vin, jeg ellers plejer at opfatte som lige i overkanten, hvad det udtryksmæssige angår. Men her havde den jo også seks år på bagetiketten.

Alligevel noterede jeg under blindsmagningen, at den nok endnu var lidt ung, hvilket egentlig siger det hele. Den fremstod med en superflot balance og et fint eksotisk væsen, som klart bekendte sig det australske kontinent – eller visse dele af Napa Valley – med sit tydelige eukalyptuspræg

Masser af saft og kraft

På tredjepladsen havde jeg en vin, som jeg troede var den cabernetbaserede Vinedo Chadwick, men som viste sig at være lavet på den chilenske druesucces carmener. Vinen var 2007 Kai og fremstilles af Chadwick, hvis stil må have skinnet igennem. Den bød på masser af saft og kraft, men var noget skarp i kanterne, hvilket Eduardo Chadwick erklærede sig enig i, mens han understregede at den var langt fra færdigudviklet.

I det samlede felt blandt alle seks smagere landede den på andenpladsen, bag Sine qua non og efter Migliara. Således var det en dårlig dag for La France, eftersom vinene på trods af deres flotte omdømme og op til 100 point hos Robert Parker dumpede med et brag.

Smagningens billigste vin var 2006 Habla No 4, en syrah fra spanske Extremadura, til 200 kr. som H.J. Hansen nok drømte om at få kanoniseret i denne smagning, hvilket dog ikke skete. Men prisen taget i betragtning, er det faktisk en interessant vin, der ligesom de fleste øvrige fås hos nævnte importør.

Læs også:
Vinkøbmanden i Århus
Vinbar anno 1928
Succes for ny dansk Gin

borsen statistik bnt
Vinens navn
Sine Qua Non
Land
Californien
Region
Santa Rita Hills
Se også
Grønt forår i glasset
Dansk dynasti med sprit i blodet
Mød den levende vin-legende
Fakta
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Køkkentype:
Find artikler
 
 

Seneste GOURMET ARTIKLER


 
 
 

Seneste