GourmetFlemming Karberg er patriarken i Danmarks ældste vin- og spiritusfirma. Men det er sønnerne, som har skabt den eksplosionsagtige vækst, der har gjort familievirksomheden til en af de største på sit felt med mærker som Grants, Jägermeister, Tullamore Dew og Campari.
»Jeg kan ikke LEVE, uden en Jägermeister om dagen,« siger Peter Karberg med alvor i stemmen, om end han kun tager en enkelt eller to, så noget afhængighedsforhold er det trods alt nok ikke.
Set i et skandinavisk perspektiv er Hans Just i øvrigt en af giganterne indenfor vin og spiritus, med en omsætning der i fjor rundede 1,5 mia. kr.
»Ja, jeg skal have to centiliter whisky hver eftermiddag klokken 17.30, og 18.20 skænker jeg nummer to, som jeg tager med ind til bordet hvor vi bagefter drikker Marques de Riscal til maden. Og whiskyen er selvfølgelig Grants,« siger hans far, Flemming Karberg.
»Ja, og min kone drikker en hel flaske om ugen,« tilføjer han ivrigt, hvorefter sønnen Thomas Karberg slår et grin op og vender sig mod faderen, som ler forlegent og retter mængden ned til en halv flaske.
Læs også:
Vinkøbmanden i Århus
Succes for ny dansk Gin
Børsen: Københavns bedste vinbarer
Thomas Karberg fremhæver vinene fra spanske Torres som sin foretrukne drik, når der skal vælges mellem firmaets mange agenturer. Han er uddannet i et vinfirma ligesom hans far, mens broderen Peter er uddannet i et spiritusfirma. Alle tre har fulgt familietraditionen for at tage sin uddannelse udenfor familievirksomheden for siden at gå ind i denne.
Thomas Karberg og hans bror Peter Karberg har drevet Hans Just A/S siden 1997. De er således femte generation i firmaet, der blev grundlagt af Hans Just i 1867.
»Ja, jeg begyndte for alvor at overveje et generationsskifte i 1993,« begynder Flemming Karberg, men afbrydes kontant af sønnen Thomas.
At Hans Just har nået den størrelse, firmaet har i dag, skyldes ene og alene mine to dygtige sønner
»Far, hvis det skal foregå på den måde, så bliver vi aldrig færdige,« siger han, og vifter med nogle papirer.
»Jeg har skrevet stikord her, så lad lige mig løbe historien igennem kronologisk,« siger han, hvortil Flemming Karberg nikker for derefter at gå hen og stille på varmeapparatets termostat, for der er køligt hernede i kælderen af Østerbros højeste bygning.
Den blev opført af Flemming Karbergs oldefar, Poul Just i 1917, omkring den tid hvor både Sverige og Norge etablerede deres spiritusmonopoler for herigennem at kontrollere forbruget.
Familien driver værket
Ved at bygge et stort centrallager lige ved Frihavnen, som han i øvrigt også havde været en af idéfolkene bag, regnede Poul Just med at kunne få en fortrinsstilling, når et dansk spiritusmonopol blev etableret. Men det kom som bekendt aldrig, danskerne forstod nemlig – som de eneste i Skandinavien – at styre deres brandert, så at sige.
Firmaets succes netop bunder i familiesammenhold
Set i et skandinavisk perspektiv er Hans Just i øvrigt en af giganterne indenfor vin og spiritus, med en omsætning der i fjor rundede 1,5 mia. kr. Således er forfaderens ønske om en dominerende position gået i opfyldelse, takket være den nuværende generation af familien, altså Peter og Thomas Karberg.
»At Hans Just har nået den størrelse, firmaet har i dag, skyldes ene og alene mine to dygtige sønner,« siger Flemming Karberg, som sidder for bordenden. Det gør han som bestyrelsesformand i holdingselskabet, og det gør han under nærværende interview, som finder sted i familiens vinskatkammer, med klenodier som 1945 Cheval Blanc og lignende på hylderne.
Begge sønner kigger lidt ned, mens deres far taler, her er ingen beundrende blikke eller anden rørstrømskhed, og ingen tale om, at de returnerer komplimenten med for eksempel udsagn om at faderen jo også har del i succesen.
Sønnerne på forsædet
Efter alt at dømme er det da også sådan, at Flemming Karberg løftede firmaet fra et niveau op på et andet, mens sønnerne gjorde noget tilsvarende, da de satte sig forrest i bilen, og farmand satte sig om på bagsædet.
Meget kort fortalt så begyndte firmaet med, at Hans Just i 1867 ved et tilfælde fik agenturet på et cognacmærke, og det forvaltede han så godt, at navnet vandt respekt, og firmaet voksede til en betydelig størrelse. Generation efter generation passede virksomheden, og i 1959 trådte Flemming Karberg ind.
Da vi selv voksede op, var ingen i tvivl om, at vores fremtid lå i firmaet, og ligesådan er det med vores egne børn
»Familiesammenholdet betyder alt for os,« siger Karberg senior og forklarer, at firmaets succes netop bunder i familiesammenhold, eftersom de fleste af agenturerne netop er på familieejede virksomheder som Torres, Grants, Glenfiddich, Jägermeister med flere.
»Ingen ved, hvem der ejer de store børsnoterede firmaer i morgen, og ofte har de ledende medarbejdere kun ganske få år på posten. Så det man aftaler med én, det bliver ofte omstødt af en anden nogle få år efter, altså er det ikke til at arbejde langsigtet. Og de familieejede virksomheder føler en tryghed ved at handle med Hans Just, fordi de ved at vi ikke er til salg,« siger Flemming Karberg.
Begge sønnerne giver ham ret. Dette er et af de få punkter, hvor man kan høre de tre tale med én stemme og derved få et indtryk af, hvordan familiesammenholdet bestemt også er en drivende faktor i familien Karberg.
Det er et sammenhold, som eksisterer i hverdagen, hvor alle ved pr. instinkt, at de må og skal nå til enighed. Og hvis de en sjælden gang har svært ved at nå til enighed og ikke kommunikerer, så er det som regel hustruerne, der ringer sammen og får en mægling i stand.
Familierne bor i øvrigt nogle få hundrede meget fra hinanden, såvel til hverdag som i sommerhusene, men de ser ikke meget til hinanden i fritiden, for som Peter Karberg siger:
»Vi er jo sammen hele dagen på kontoret.«
At der er tale om familieeje er hævet over enhver tvivl, men det betyder ikke, at brødrene Karberg har udprægede ejerfornemmelser.
»Firmaet er ikke vores,« siger Thomas Karberg. »Vi har det til låns fra vores børn. Da vi selv voksede op, var ingen i tvivl om, at vores fremtid lå i firmaet, og ligesådan er det med vores egne børn. Næste generation er parat til at træde ind, hvis de bliver godkendt af det udvalg, som vi har nedsat til den slags. For man skal ikke bare have viljen men også evnen til at lede,« siger Thomas Karberg om virksomheden, der har en balance på 138 millioner.
Overvejende skabt ved at man hvert år har taget 80 pct. af overskuddet og placeret det i fredede ejendomme i København, i et selskab som ledes af en tredje Karberg, nemlig lillebroderen Andreas Karberg.
