GourmetHan står bag et rekordstort antal verdensberømte vine fra Frankrig, Italien og USA, dels som rådgiver, dels som producent. Nogle kalder ham Gud, andre hvisker, at han er Fanden. Børsen Weekend har mødt manden.

»Hvor skal jeg stille mig? Der?,« spørger Michel Rolland venligt, samarbejdsvilligt til journalisten fra DR, som netop har stukket den berømte vinmager et glas i hånden.

Han er kendt for virkelig at involvere sig og betydningsfulde vinhuse i snesevis – mange med generationers tradition for vinproduktion – følger hans råd som en tillidsfuld flok 

»Jaså, jeg skal gætte vinen? Gerne,« smiler den afslappet, elegant klædte herre stilfærdigt, mens kameraet snurrer.

Han er vant til at være på. I filmen Mondovino blev han fremstillet som noget nær djævelen selv. Fordi han er verdens mest indflydelsesrige vinkonsulent for over 100 producenter og stort set designer smagen af deres mange hundrede vine.

Læs også:
Børsen: Københavns bedste vinbarer
Vinbar anno 1928
Succes for ny dansk Gin

Kritikere mener, det er en skadelig indflydelse og vejen til et vinmæssigt helvede, hvor alting smager ens. Kritikken er noget vås, skulle jeg mene og redegør gerne herfor senere i artiklen.

Men lad os først tage et lille påskeforskud, med nogle evangeliske ord, som giver bedst mening, hvis vi i fårenes rolle, forestiller os nogle verdensberømte vinproducenter. For eksempel Chateaux Ausone og Angelus i Bordeaux samt Screaming Eagle og Harlan Estate i Californien, alle kunder hos Rolland.

»Den gode hyrde kender sine får. Han kalder dem ved navn alle sammen, og fårene kender ham. Når de hører hans stemme, så ved de, at det er den gode hyrde, og de er slet ikke bange. De flokkes om ham og går efter ham.«

Michel Rollands rolle i vinens verden er nemlig sammenlignelig med den gode hyrdes 

»Hvad er nu det?« tænker læseren sikkert. Hvad har religiøse citater at gøre her på siderne? Det er der mere end én forklaring på.

Anledningen er, at jeg traf Michel Rolland i sidste uge for at smage en række, gamle vine fra en af hans egne ejendomme, Le Bon Pasteur, som på fransk betyder den gode hyrde – og altså hentyder til fortællingen om Jesus som den gode hyrde, den der virkelig elsker sine får – i modsætning til daglejeren, der bare holder øje med dyrene, men derudover ikke interesserer sig for dem.

En mentor for mange

Michel Rollands rolle i vinens verden er nemlig sammenlignelig med den gode hyrdes. Han er kendt for virkelig at involvere sig og betydningsfulde vinhuse i snesevis – mange med generationers tradition for vinproduktion – følger hans råd som en tillidsfuld flok. Rollands engagement udvikler sig ofte til venskaber, fortæller flere af hans klienter, bl.a. i det amerikanske vinmagasin Wine Spectator.

Heri siger Bouard de Laforest, hvis familie har drevet det berømte Chateau Angelus i Bordeaux siden 1909, at Michel Rolland er hans mentor. Og at Chateau Angelus aldrig ville have fået så stor succes, som tilfældet er, uden Rollands hjælp.

I dag begrænser mit arbejde sig til at være coach for producenternes egne folk og at hjælpe med at lave de færdige blandinger 

Don Bryant, fra den berømte californiske vingård af samme navn, omtaler Rolland som en storartet lærer og fremragende selskab. Om end han understreger, ligesom flere andre, at Rollands humør er bedst, når man gør som han siger.

Altså retter sig efter den gode hyrde, og følger hans råd til punkt og prikke vedrørende blandingen af vinene, hvilket i bund og grund er den franske vintroldmands vigtigste bidrag.

»Igennem årene har jeg rådgivet om alle aspekter i vinproduktion, ligesom jeg tidligere har været involveret i selve vinfremstillingen. Men i dag begrænser mit arbejde sig til at være coach for producenternes egne folk og at hjælpe med at lave de færdige blandinger,« forklarer Michel Rolland.

Micro-oxidering eller ej

Hans arbejde i den forbindelse er ofte blevet sammenlignet med en dygtig kunstmalers intuitive komposition af et motiv. For når en vin skabes, sker det som regel ved, at man har mange forskellige partier, små tønder eller større tanke, som har forskellige kvaliteter og således skal kombineres korrekt. Ligesom en sammenkogt ret skal afstemmes på balanceret vis.

Apropos afstemning, så lad os returnere til indledningens modsigelse af Rollands kritikere, der mener, at han ensretter vinverdenen i en kedelig retning. Nemlig i den såkaldte Rolland-stil, som er ensbetydende med kraftigt fadpræg og stor fylde. Findes den?

Hans arbejde i den forbindelse er ofte blevet sammenlignet med en dygtig kunstmalers intuitive komposition af et motiv 

»Ja, der er en Rolland-stil, det er korrekt. Den er fyldig og rund, men eksisterer kun i Pomerolvinene fra Le Bon Pasteur, hvor jeg voksede op. De andre vine, jeg laver, har en stil, der forholder sig til det sted, hvor de laves. Det ville jo være vanvittigt at forsøge at overføre en rund Pomerolstil på de mange hundrede vine, jeg hjælper klienter med. Så simpelt er det ikke,« siger han og tager kortvarigt sin iPhone og af lommen, kigger på den og lægger den væk igen.

»Men jo, jeg kan lide en vin, der er fyldig, om end fyldigheden ikke må dominere. Ganske ligesom det elegante præg ikke må dominere, for så virker vinen jo tynd,« siger han venligt og tålmodigt, som han må have gjort det hundreder af gange før i denne slags interview.

Hvilket nødvendigvis må føre os forbi et andet obligatorisk spørgsmål, nemlig om mikro-oxidering. Teknikken, hvor man sender bittesmå bobler af ilt gennem vinen for at efterligne den naturlige iltning, som finder sted ved fadlagring.

Ja, der er en Rolland-stil, det er korrekt. Den er fyldig og rund, men eksisterer kun i Pomerolvinene fra Le Bon Pasteur, hvor jeg voksede op 

Den bruges til at blødgøre vinens garvesyre og kan sammenlignes med at køre et stykke senet kød igennem en såkaldt tyggemaskine, som skærer senerne over i millimetersmå stykker, så kødet let kan tygges.

I filmen Mondovino ser man Rolland gentagne gange, siddende bag i sin privatchaufførdrevne Mercedes, i samtaler med klienter, som han råder til at anvende den omtalte mikro-oxidering.

»Ja, instruktøren filmede samtalen med én klient og klippede den op for siden at sprede den rundt i filmen. Derfor ser det ud som om jeg ikke foretager mig andet end at anbefale mikro-oxidering, men det passer ikke,« siger Rolland og forklarer, at han foretrækker gammeldags teknikker frem for teknologi.

»Men det er ligesom, hvis du har hovedpine. Så kan du vælge at leve med smerten, eller tage en aspirin. For mig er mikro-oxidering en slags aspirin for vinen, ligesom enzymer kan være en slags penicillin og så videre. Ingen af os tager jo medicin for sjov, men er man syg kan det være nødvendigt,« siger han.

Passion for vinen

Et andet kritikpunkt har været, at Rolland-stilen er i tråd med Robert Parkers smag og at vinproducenterne således bruger Rollands konsulentarbejde som en genvej til anerkendelse hos Parker. Så det at følge Rollands råd, er formentlig ingen hindring, hvis man vil have mange point af Robert Parker. Hvilket kalder på endnu et citat fra evangeliet.

For mig drejer det sig ikke så meget om penge, som det drejer sig om at lave god vin 

»Og hvis ulven kommer, behøver fårene ikke at være bange, for den gode hyrde sætter livet til for fårene, for at intet ondt skal ske dem«.

Det er en sætning, der naturligvis skal tages med et gran salt, for så vidt vides har Michel Roland aldrig sat selve livet på spil for en klient.

Men hvad han rent faktisk har gjort, er at vie sit liv til konsulentgerningen og nu som 63-årig viser han ingen tegn på træthed, om end han sjældent tager nye kunder.

»Jeg arbejder lige så meget, som jeg altid har gjort, rejser halvdelen af året og nyder hver eneste opgave. Men jeg er jeg blevet for gammel til at påtage mig en opgave, som jeg ikke har personlig sympati for.

For mig drejer det sig ikke så meget om penge, som det drejer sig om at lave god vin,« siger vintroldmanden på formfuldendt engelsk, med en tyk, fransk accent – så tyk som et glas fuldmodent Pomerol fra et godt år.