GourmetMadens kvalitet er høj på den københavnske restaurant Fifty Fifty, som har fravalgt truet tun og byder på flere forskellige, japanske specialiteter i et velordnet, appetitligt miljø

Sushirestauranterne er myldret frem i de senere år, og udbuddet er lige så stort som det er broget. Langt de fleste er ambitiøse, knap så mange er tilsvarende talentfulde, men i tilfældet Fifty Fifty er der tale om et af de sikre kort.

En hyggelig aften med god sushi til meget fornuftige priser 

Bag den moderne indrettede og meget velholdte restaurant står Marlene Barardino og Tanja Grønning, begge tidligere ansatte hos Sticks’n’Sushi i kædens tidlige år. De kan deres kram og insisterer på at lave alting så friskt som muligt. F.eks. skæres fisken ud i takt med bestillingerne frem for at gøres klar på forhånd.

Indretningen i mørke farvergør stemningen på Fifty Fifty Sushi hyggelig og varm.

Læs også:
Michelinstjerne til AOC og Danmark
Danmarks nye whisky-hovedstad
Il Dona: Elegant trattoria i Magstræde

Sød og venlig betjening

Det betyder, at man skal forberede sig på ventetid ud over det sædvanlige, i hvert fald ventede jeg længe og ikke kun på mad, også på te, saké og risbrændevin. Så vidt jeg kunne vurdere, skyldtes det, at serveringspersonalet hverken var rutinerede eller specielt rappe på fødderne.

Til gengæld var de forbløffende søde og venlige – på en ægte facon som f.eks. omfattede, at vi blev hjulpet af overtøjet, som serveringspigen derefter hængte ud i garderoben, som var vi på en mere luksuriøs gourmetrestaurant.

Sammenfattende kan man altså sige, at der var tale om et meget vellykket måltid, om end betjeningen som sagt ikke var den mest hurtige eller effektive denne aften 

Hvis dette er udtryk for den generelle stil, vil jeg således anbefale læseren at væbne sig med tålmodighed for til gengæld at få en hyggelig aften med god sushi til meget fornuftige priser.

Menukortet byder i øvrigt på mere end bare sushi. Ud over de sædvanlige maki, nigiri og sashimi er der for eksempel ruller med rispapir i stedet for tang, ligesom man gør en del ud af robata, hvilket er grillning over usædvanlig høj varme med særlige japanske kul.

Jeg havde svært ved at smage forskel på robata og de velkendte yakitori sticks, når det gjaldt sticks med and, oksekød og kammusling. Kammuslingen bar ikke præg af den voldsomme varme, en robatagrill er kendt for. Den var lunken og blev serveret på en kold tallerken.

Oksekødet derimod var varmt, saftigt, mørt og frisk smagende, med en flot grilloverflade og rødt indre. Ligesom andekødet var flot grillet, men skæmmedes af et stykke sene, som ikke var pudset ordentligt af.

Ovennævnte var del af en Omakase-menu, der kan minde om gourmetrestauranters tastingmenu, idet man får en lang række forskellige retter. I Omakase-versionen ved man dog ikke på forhånd, hvad der vanker, eftersom kokken har frit slag.

Til prisen 295 kr. gav Omakase-menuen virkelig meget for pengene, først en god misosuppe med dyb og forfriskende syrlig smag samt tofu med silkeblød konsistens. Dernæst en roset af marineret, lys fisk i en sojapræget suppe med strimler af daikonradise.

Fulgt af en tallerken med et stykke bananpalmeblad, hvorpå var anrettet seks, aflange blokke af meget fin laks tilberedt på robatagrillen, hvor den høje varme virkelig synes at have gjort en forskel. For hvor laks ofte kan blive lidt tørt og løst i det på grillen, havde den her et fint grillpræg yderst og saftig råhed inderst – fint sammen med den metalliske smag i tern af rød daikonradise og brøndkarse.

Overlegen friskhed

Næste omakase-ret var en firkantet formet blok af håndskrabet, magert og rent smagende laksetartar pikant iblandet peber eller wasabi, som sved drillende på tungen efter en kort stund. Som kontrast var der en sødlig dressing, som afbalancerede det samlede billede flot.

Dernæst fulgte de allerede nævnte robata sticks og siden en sushitallerken med tre skiver makirulle med en sprødstegt paneret reje samt avocado i centrum, vendt i flyvefiskrogn og sesam, som gav en en dejligt knasende, fedmefuld mundfornemmelse.

Lige meget hvad, så var det værd at tilpasse sig forholdene og nyde den gode mad 

På tallerkenen var også fire nigirisushi af høj standard. De aflange risboller var smukt formet, og den overliggende fisk så fint anrettet, at siderne nærmest gik i ét, hvad enten det var rejen, laksen, tunen eller den hvide fisk. Som alle – undtagen rejen – imponerede via en overlegen friskhed.

Ud over ovennævnte omakase-menu bestilte vi også en sashimi omakase, overdådigt anrettet på en kæmpe skiferflise. Mens den almindelige omakase-menu synes at være et godt køb, virker det noget friskt at tage 350 kr. for denne sashimi-anretning. Mønstret fra de tidligere nævnte retter gentog sig, med mange ekstremt lækre udskæringer, men med let kedelige kammuslinger og rejer.

Tunsashimien var ikke den udryddelsestruede blåfinnede, men den såkaldte Bigeye-tun som havde en god og frisk smag, om end den måske var lidt løsere i kødet end den blåfinnede. Men det kan lige så vel være et spørgsmål om den oprindelige kvalitet, det tør jeg ikke gøre mig klog på.

Vi prøvede ligeledes et par a la carte-retter, bl.a. crunchy soft shell crab og rejer i tempura, som begge understregede, at køkkenet ud over at mestre sushi-, sashimi- og roabatagenren også ved, hvordan man gør sig i tempura-genren.

Sammenfattende kan man altså sige, at der var tale om et meget vellykket måltid, om end betjeningen som sagt ikke var den mest hurtige eller effektive denne aften. Sådan er det ikke nødvendigvis i morgen, sådan var det måske heller ikke i går og lige meget hvad, så var det værd at tilpasse sig forholdene og nyde den gode mad.