Der er snart ikke mere uopdyrket land tilbage. Danmark er nu både en vin-, gin- og whiskynation.

22.03.2010 tekst: Ole Troelsø

Danmarks nye whisky-hovedstad

GourmetClaus og Michael Braunstein blev kendt i ølkredse, da de i 2005 etablerede et mikrobryggeri som hurtigt fik stor anerkendelse. Så kastede de sig over at fremstille snaps, det gik også godt og på mandag lancerer Braunsteinbrødrene så endnu et nyt produkt; Whisky.

Hvor Danmark har oldgammel tradition for øl og er verdenskendt for snaps, så er whisky et produkt der absolut ikke er tradition for herhjemme.

"Hvorfor laver vi egentlig ikke whisky selv?" sagde Claus til Michael 



Men det er bare et tilfælde, for intet forhindrer egentlig en whiskyproduktion, da der dybest set er tale om destilleret øl, blot laves whisky på en "urt" Der i modsætningen til øllets, ikke indeholder den bitre humle.

Det faldt brødrene Braunstein ind, da de var på fisketur i Skotland tilbage i 2006 og fik sig en dram fra lommelærken.

Læs også:
Succes for ny dansk Gin



"Hvorfor laver vi egentlig ikke whisky selv?" sagde Claus til Michael.

"Det gør vi da," når vi kommer hjem, svarede Michael og så gik det løs. For mange af de nødvendige forudsætninger var nemlig allerede til stede i form af et bryggeri til øl og alle ingredienserne, samt et velfungerende destilleri. Så manglede de bare noget vand, men ikke hvilken som helst slags vand.

Nej, det skulle være af en særlig ren kvalitet, så de fik fragtet et stykke grønlandsk indlandsis til Køge, ligesom de hentede noget kildevand fra den jyske hede.



Læs også:
Dansk whiskysamler i verdensklasse

Gemt i en grotte

Efter at disse ingredienser var blevet viet og havde gennemgået de processer der nu skal til, for at slutproduktet bliver til koncentreret alkohol, blev de fyldt på nogle gamle egetræsfade fra Jerez i Spanien.

Disse blev rullet ind i en kalkgrotte på på Stevns Klint, hvor den første danske whisky nu har ligget og taget mod til sig i fire år, for at springe ud på mandag ved et åbent hus arrangement i Køge.

Smagen beskrives som elegant og meget rund i forhold til sin alder 



Ovenstående handlingsforløb er naturligvis yderst forenklet i forhold til virkeligheden, der er nemlig lagt tusinder af timer, megen sved, noget blod og tilnærmelsesvist tårer i projektet, som er faldet så heldigt ud, at en verdensberømt whiskyekspert har vendt tommelen opad.


Det er briten Charles MacLean, som har udtrykt begejstring for Destilleriet Braunstein – ‘Edition no. 1’, som er whiskyens officielle navn.

Denne Single Malt enkeltfadsaftapning er lagret på 220 liters egetræsfade tidligere brugt til Oloroso sherry. Duften beskrives som ren og frisk, med diskret fadpræg i form af vanilje- og karamelstrejf, ledsaget af ananas, umoden fersken og mandel.

Smagen beskrives som elegant og meget rund i forhold til sin alder, med markant garvesyre og strejf af pebermynte, mentol og samme ananas som i duften, når der spædes med lidt vand.

Det kan man opleve, hvis man tager ned på havnen i Køge, på mandag den 22. marts i tidsrummet 14-20. Detaljer på www.braunstein.dk.

Læs også:
57-årig whisky til rekordpris

borsen statistik bnt
Se også
- Børsen: Københavns bedste vinbarer
- Festdronninger med champagnepassio
- Cognacdamen fra Norge
Fakta
 

Find artikler:

Køkkentype:
Find artikler
 
 

Seneste GOURMET ARTIKLER


 
 
 

Seneste