GourmetAllesverloren og Rust en Vrede er to gode bud på sydafrikansk shiraz af høj kvalitet til en fornuftig pris.
Allesverloren betyder »Alt er tabt« og det er navnet på vingården som laver en meget tiltalende shiraz, der tværtimod at tabe, har vundet flere hædersbevisninger i internationale konkurrencer.
2008 årgangen dufter pikant med strejf af mynte, violer, røg og fugtig pibetobak
Navnet stammer fra dengang gården blev grundlagt i 1700-tallet, og hvor ejerne kom hjem fra en rejse, for at finde ejendommen brændt ned og kvæget stjålet. Siden 1870 har familien Malan ejet og drevet gården, som ligger i Swartland hvor shirazdruen trives godt.

Læs også:
Festdronninger med champagnepassion
Dansk whiskysamler i verdensklasse
Chiles franske forbindelse
Gamle vinstokke
Druerne til Allesverloren Shiraz kommer fra 40 år gamle vinstokke, hvilket er med til at skabe den koncentration som præger vinen. 2008 årgangen dufter pikant med strejf af mynte, violer, røg og fugtig pibetobak.
I munden opleves bl.a. smag af svedskeblommer og en frisk syre, med et delikat bid af modne tanniner og en eftersmag der toner ud i bitterhed med præg af mørk chokolade.
Betegnelsen »en jernnæve i en fløjlshandske« passer langt hen ad vejen på denne shiraz, som varmt kan anbefales
Den bør dekanteres et par timer inden servering og nydes ved en temperatur på 18-19 grader af store, gode glas gerne til retter med stegt oksekød og lam.
Allesverloren shiraz 2008 koster 140 kr. hos www.houseofwine.dk.
Krydret vin
Rust en Vrede betyder fred og ro, hvilket der i høj grad er på vingården af samme navn, beliggende ved det smukke Stellenbosch. Såvel årgang 2003 som 2004 koster 200 kr. hos Theis Vine, og jeg vil tro at disse grundet alderen er endnu mere spændende end årgang 2006, som var den jeg smagte forleden.
Den udmærkede sig ved et delikat, elegant, krydret og diskret fyrrenålepræg i næsen, samt en smag der bød på såvel moden blå blomme som friskkværnet sort peber.
På én gang potent men så alligevel silkeblød i kanterne, hvilket er stilen på Rust en Vrede, som udelukkende wlaver rødvine og det er nogle ordentlige bamser af slagsen. Betegnelsen »en jernnæve i en fløjlshandske« passer langt hen ad vejen på denne shiraz, som varmt kan anbefales.











