GourmetDugfrisk rapport fra Sydafrika om landets omdiskuterede nationaldrue, som står stærkt for tiden
En del sydfrikanske vine har navnet »pinotage« på etiketten, hvilket får nogle til at tro, det er en form for pinot noir. Det har i årenes løb ført til en del overraskelser, for selv om druerne er beslægtede, er der en verden til forskel. Ligesom der er en tilsvarende forskel på kvaliteten de forskellige slags pinotage imellem.
Andre holdt stædigt fast i denne grimme ælling, der i min smagning forleden bredte sine kraftfulde hvide vinger og strøg af sted som en smuk svane
Første gang jeg deltog i en stor pinotage-smagning var tilbage i 2002 som del af researchen til en bog om sydafrikansk vin. Man skal nemlig være ret så specialiseret for at trænge tæt ind på denne druespecialitet uden for Sydafrikas grænser. Det var en voldsom smagning, som bød på såvel gode vine som en række, der smagte gådefuldt med strejf af så overraskende elementer som eksempelvis banan og salami.
Scali og Delheim er to gode bud på spændende vin i den moderne sydafrikanske pinotagestil.
Læs også:
Festdronninger med champagnepassion
Italiensk vinaristokrat på eventyr i Sydamerika
Dansk whiskysamler i verdensklasse
Delte meninger
Hermed er det vist antydet, hvorfor pinotage har haft en vanskelig gang på jorden, for de færreste vinmagere nærer nogen voldsom trang til at lave vin, der smager af banan og salami.
Således har meningerne om pinotagens fremtid været delte gennem mange år, og i en periode så det ud, som om de fleste opgav druen. Men andre holdt stædigt fast i denne grimme ælling, der i min smagning forleden bredte sine kraftfulde hvide vinger og strøg af sted som en smuk svane.
Udvalgte vine
Lad mig understrege, at smagningen ikke kan opfattes som en repræsentativ gennemgang af alle landets pinotagevine.
Med hjælp fra landets vinbrancheorganisation WOSA havde jeg kontaktet en række udvalgte producenter og bedt dem om at indlevere prøver på deres bedste pinotagevine, og resultatet var derefter. Læseren skal nemlig ikke trættes med omtale af middelmådige vine, derfor springer vi direkte til cremen.
Belønningen en nærmest elegant næse, som oser af violer og engelsk lakrids med et råt præg lige under den elegante fernis
Den vin, som imponerede mig mest, var Scali Pinotage (189 kr. hos www.estwine.dk) fra Paardeberg, et område, som traditionelt ikke er kendt for vine af udpræget høj kvalitet. Her har man haft tradition for at dyrke druer til brandyproduktion, hvor det er alkoholprocenten, som styrer forestillingen, ikke flygtige smagsnuancer.
Kan lave topkvalitet
Men Scali er en blandt flere unge vinproducenter, som, især inspireret af den sydafrikanske stjernevinmager Eben Sadie, beviser, at området kan præstere vin i topkvalitet. Eben Sadie er nabo til Scali og ven af gårdens ejere, Tania og Willie de Waal, der er femte generation af drueavlere på gården. De begyndte imidlertid først selv at fremstille vin i 1993, godt hjulpet på vej af Eben Sadie.
En af Sydafrikas mest interessante bud på pinotage kommer fra Scali. En vin der til beskedne 189 kr. flasken byder på såvel kraft som finesse.
Deres 2006 pinotage er en kraftfuld vin, som bør nydes af store, gode bourgogneglas, gerne efter at den har stået et par timer i en bredbundet karaffel. Så er belønningen en nærmest elegant næse, som oser af violer og engelsk lakrids med et råt præg lige under den elegante fernis.
Flot balance
Smagen er i flot balance med på den ene side en lækker, frugtmoden sødme med strejf af sorte kirsebær og brombær, på den anden side en delikat bitterhed, som især træder frem i den meget lange eftersmag. Vinen er helt oplagt til vinterretter som langtidsbraiseret lam eller okse med tomat, sorte oliven og hvidløg.
I det hele taget er pinotage ofte en udpræget madvin, da dens brede smagspalet appellerer til mange forskellige smagsretninger
I det hele taget er pinotage ofte en udpræget madvin, da dens brede smagspalet appellerer til mange forskellige smagsretninger.
En anden imponerende vin fra smagningen kom fra det klassiske vindistrikt Stellenbosch, som ellers ikke markerer sig stærkt inden for pinotage.
Roser og lakrids
Det er 2008 Delheim (www.vinetc.dk), altså en ung men ikke desto mindre fuldt drikkemoden sag, som byder på en stærkt udtryksfuld næse med krydderurter som timian, frugt som brombær og appelsinskal samt strejf af roser og lakrids. I munden fremstod den med en frisk syre og markante tanniner, som balancerede frugtsødmen på vellykket vis.
Sidst men ikke mindst skal 2005 Rijks pinotage nævnes. Trods sine fem år på bagen fremstod den frisk og med en anelse af det vingummipræg, som netop martrer en del mindre heldigt udfaldne pinotager. Men her var det så diskret, at virkningen forekom pikant i samspillet med den meget modne duft af brombær og sorte kirsebær.
Smagen var flot sammenhængende i feltet mellem sødme og bitterhed, og igen skal det understreges, at her er tale om en udpræget madvin.
Lavet på en drue, som efter nogen modgang synes på vej til at finde sin egen plads i rampelyset. Nok ikke så meget som en konkurrent til klassiske druer som shiraz, merlot og cabernet sauvignon, mere som en sydafrikansk specialitet, der helt klart har sin berettigelse i kælderen.
