GourmetTenuta di Argiano var blandt de toscanske vinhuse, som i fjor blev uskyldigt beskyldt for at svindle med sin brunellovin. Tenuta di Argiano er berømt for supertoscaneren Solengo og berygtet for brunelloen Argiano.
Meget tyder på, at svindelsagen er en storm i et glas vin. I hvert fald er ingen blevet dømt, og brunellokonsortiet lægger nu sag an mod de to italienske aviser, som startede hele miseren
Brunello skal laves på 100 pct. sangiovese, og anklagen gik på, at Argiano og fire andre producenter angiveligt havde blandet andre druer i vinen, bl.a. merlot for at gøre vinen lidt mere imødekommende.

Sammen med Argiano var også de berømte huse Castello Banfi, Frescobaldi samt Antinori under mistanke, og som sagen rullede, blev hele tyve vinhuse anklaget og 6,5 millioner liter brunello beslaglagt.
Læs også:
Konge og Dronning af verdens dyreste vine
Pinot i Smageværkstedet
En ærkeamerikansk vin
Gik en klasse ned
Hvor Antinori tilbagekaldte de mistænkte brunelloer fra markedet, valgte Argiano at deklassificere fra brunello til IGT Toscana, hvilket gjorde deres 2003 brunello til Il Duemilatre di Argiano. Denne dejlige vin kan man nu købe til den rene røverkøbspris af 99,95 kr. hos Philipson Wine i Kokkedal (og på nettet), og så kan man jo være fløjtende ligeglad med, om den hedder brunello eller ej.
Denne dejlige vin kan man nu købe til den rene røverkøbspris af 99,95 kr.
Meget tyder på, at svindelsagen er en storm i et glas vin. I hvert fald er ingen blevet dømt, og brunellokonsortiet lægger nu sag an mod de to italienske aviser, som startede hele miseren.

Og brunello eller ej, så laver Argiano dejlig vin, kunne vi konstatere under smagningen.
De bedste køb
Det bedste køb er ubestridt førnævnte Il Duemilatre di Argiano, men også husets 2007 Rosso di Montalcino er et dejligt glas, som bestemt er sine 130 kr. værd. Om end konkurrencen mod »brunello«-storebroderen Il Duemilatre til 99,95 kr. er umulig at vinde.
Bortset herfra fremstod den ved smagningen frisk og ren, med en buket af moden frugt i næsen og en velbalanceret, fokuseret og saftig smag med strejf af lakridsrod.
I munden føles den som velour, smagen er saftig, og tanninerne modne
Dernæst smagte vi 2004 Argiano, som ikke er i handlen endnu. Den fremstod med en meget fin bærfrugt, strejf af roser og et lækkert kalkpræg i næsen. I munden virkede den elegant, silkeblød og fyldig.
Toppen var dog 2006 Solengo, husets topvin, der rangerer i selskab med italienske kæmper som for eksempel Sassicaia. Solengo betyder vildsvin, og der er da også tale om en halvvild krabat med masser af saft og kraft.
Denne supertoscaner er lavet helt uden den sædvanlige sangiovese, på cabernet sauvignon, syrah, merlot og petit verdot. Det er en utroligt lækker vin, farven er dybt mørkerød, og duften meget intens med strejf af viol og solbær.
I munden føles den som velour, smagen er saftig, og tanninerne modne. Vinens stil minder bestemt om Bordeaux, og eftersmagen er forbløffende lang. Den koster 399 kr. hos Philipson Wine, og det er fire hundrede godt investerede kroner.
Man kan nemlig nyde vinen med stor fornøjelse nu, eller lade den ligge og udvikle sig i kælderen, hvor såvel smagsoplevelsen som værdien vil tage til med tiden.











