GourmetFamilien, der skabte verdens mest berømte italienske vin, prøver lykken i Argentina med pinot noir.

I 1968 introducerede den italienske adelsmand Mario Incisa della Rochetta en ny vin, som medvirkede til at revolutionere italiensk vinindustri; Sassicaia.

Jeg er meget privilegeret gennem at være født ind i en familie som min. Men jeg har lært, bl.a. af min bedstefar, at sådan et privilegium ikke er gratis, det forpligter 

Den blev kendt som en af Italiens bedste vine og inspirerede til begrebet supertoscanere, altså lokale vine lavet med »utoscanske« druer, oftest lænet op ad traditionerne fra Bordeaux.

Mario Incisa della Rochetta foretog et sidespring fra den typiske toscanadrue sangiovese, og det skulle vise sig at blive hans livs kærlighed og fostrede Italiens mest berømte vin, Sassicaia. Hans barnebarn, Piero Incisa della Rocchetta, har ligeledes kastet sin kærlighed på en fremmed fugl, nemlig den franske skønhed pinot noir.

Læs også:
Pinot i Smageværkstedet
En ærkeamerikansk vin
En vinverden uden svovl

»Pinot noir er den vanskeligste af alle druer, men det er også den smukkeste og mest forførende,« siger Piero Incisa della Rocchetta.

Han er dog mere diskret end sin bedstefar, derved at hans sidespring udfolder sig langt fra hjemmets arne. Ja, nærmest ved verdens ende, nemlig Patagonien i Argentina. Som han sidder her i København, nærmere betegnet Søllerød Kro i sidste uge, ligner han nærmest en manifestation af sin egen historie.

Den fornemme baggrund anes ikke så meget i påklædningen, som i de holdninger han formulerer. På fødderne bærer han et par let skrammede cowboystøvler med flad hæl, ud over hvilke er trukket et par blå jeans. Skjorten er åbentstående, men præcist strøget, og den blå blazerjakke kan siges at være eneste reminiscens af den forestilling, man kunne have om, hvordan et medlem af en 800 år gammel italiensk adelsfamilie kunne se ud.

Lige fra begyndelsen i 1968 har Sassicaias marker været dyrket under hensyntagen til miljøet 

»Jeg er meget privilegeret gennem at være født ind i en familie som min. Men jeg har lært, bl.a. af min bedstefar, at sådan et privilegium ikke er gratis, det forpligter,« forklarer Piero og taler bl.a. om, hvordan det i høj grad er folkene, som pløjer marken, plukker druerne og så videre, der har æren for den berømte vin.

Samt ikke mindst jorden, og den skylder man samme grad af respekt, mener han, hvilket er forklaringen på, at hans nye argentinske vin Chacra er biodynamisk og økologisk.

»Lige fra begyndelsen i 1968 har Sassicaias marker været dyrket under hensyntagen til miljøet. Min bedstefar ville for eksempel ikke fælde de store træer, når han anlagde nye vinmarker. Han forklarede, at vi mennesker er nødt til at samarbejde med naturen, og han kunne tillade sig den slags tanker, for familien var jo velstillet.

Men jeg synes alligevel, det er bemærkelsesværdigt,« siger barnebarnet, som har ført tankerne endnu videre ud i livet på den vingård, han etablerede i Patagonien for fire år siden.

»Den første årgang af Chacra blev meget, meget lille, for fuglene tog det meste af høsten. Derfor plantede jeg nogle marker op til vingården, med forskellige slags korn, som fuglene kunne leve af, mens jeg fik de lokale børn til at jage fuglene væk fra vinmarkerne og over i deres nyanlagte spisekammer. Det virkede, nu har jeg druerne for mig selv, mens fuglene har vænnet sig til at spise korn i stedet for pinot noir,« smiler Piero.

Ovenstående er det voldsomste, han har foretaget sig i forbindelse med dyrkningen, som derudover følger de sædvanlige biodynamiske regler om at samarbejde med naturen gennem at sørge for en balance mellem, hvad man tager og giver. For eksempel ved at kompostere de pressede druer og føre dem tilbage i kredsløbet.

Permanent udsolgt

Piero Incisa della Rocchetta har lært vinmagerhåndværket fra barnsben, men har ikke fødderne nede i familiens druer. Hans position i Tenuta San Guido, som producenten af Sassicaia hedder, er eksportdirektør.

Grundlæggende er det ikke nogen vanskelig opgave, for Sassicaia er altid udsolgt, længe inden druerne overhovedet er høstet. Måske dette var medvirkende til, at han i 2003 tog fri i et par måneder for at rejse til Rio Negro i Patagonien. Et område, som ikke er kendt for vin.

Her er tale om druer af høj kvalitet, dygtigt dyrket på et velegnet terroir og vinificeret med mesterlig hånd. Resulterende i et produkt, som sælges til en forbløffende lav pris, der ikke afspejler de summer, som er postet i projektet 

»Det hele begyndte med, at jeg forvekslede en Pinot Noir fra Patagonien med en fra Bourgogne. Næste skridt blev, at jeg rejste ned til Patagonien, hvor min kusine samt gode ven Hans Vinding Diers netop var begyndt at lave vin. Et af hans eksperimenter omfattede Pinot Noir, som jeg altså havde smagt. Jeg kunne ikke få den smagsoplevelse ud af hovedet, så jeg bad om lov til at arbejde for Hans i en tid,« siger eksportdirektøren, som for en tid blev det, man i vintermer kalder en »cellar rat«.

»Det var som at være teenager igen, for jeg sled i kælderen med alle de grundlæggende ting, inklusive at trille tønder og vaske gulvene, når dagen var til ende. Det var sjovt,« siger han smilende med et drømmende udtryk i ansigtet.

Dog var han ikke taget til Patagonien for at holde sin kældererfaring ved lige, men i et forsøg på at finde nogle velegnede marker han kunne købe.

»Ikke mange ved, at der i 1950’erne var store vinbeplantninger i Rio Negro, som imidlertid blev fortrængt af frugtplantager. Men der er fortsat nogle få marker med gamle stokke, og jeg var så heldig at finde sådan nogle, plantet i henholdsvist 1932, -55 og -67.

Ejeren var på nippet til at rive dem op, men jeg fik lov at købe markerne, derfor kan vi smage disse vine i dag,« siger han med henvisning til de tre glas foran os.

De er alle lavet af førnævnte Hans Vinding Diers på 100 procent pinot noir og nænsomt lagret på franske fade.

»Undskyld hvis jeg lyder snobbet, men jeg synes, at for voldsomt et fadpræg let kan blive vulgært. Ikke desto mindre har træet en vigtig rolle, og i kraft af min familie har jeg været så heldig at få lov at købe fade hos samme bødker, som leverer til Romanee Conti,« siger han, og giver hermed en del af forklaringen på, hvorfor Chacra smager så utrolig godt.

For Romanee Conti-vinene er som bekendt nogle af verdens mest eftertragtede blandt vinelskere, ligesom fadene, de anvender, har en lignende status blandt vinmagere.

Fadene gør det naturligvis ikke alene. Her er tale om druer af høj kvalitet, dygtigt dyrket på et velegnet terroir og vinificeret med mesterlig hånd. Resulterende i et produkt, som sælges til en forbløffende lav pris, der ikke afspejler de summer, som er postet i projektet.

Priser, som man om føje år vil kigge tilbage på, mens man ærgrer sig over ikke at have sikret sig nogle kasser til kælderen, dengang vinen var ukendt.