GourmetSparks byder på dejlige pommes frites, friturestegte løgringe og velgrillede bøffer fra en træfyret grill, hvilket er stedets absolut stærkeste kort.
Sidst vi her på siderne anmeldte restauranten i Gothersgade 35, hed den The Bubble. Og det var den også, altså en boble, der kun holdt kort tid. Så blev stedet bygget om og genåbnet som Sparks, en restaurant med speciale i amerikanske bøffer grillet over åben ild.
Musikstilen kan betegnes som gennemgående ungdommelig med en vis overvægt i retning af elektronisk high energy 1980’er diskomusik. Hvilket synes at give et fingerpeg i retning af, hvilken målgruppe man adresserer
Først var der én køkkenchef, så en anden, og det var ved nummer to, jeg valgte at lægge vejen forbi for et par måneder siden. Halvvejs gennem måltidet forstod jeg på tjeneren, at en ny køkkenchef og endda et helt nyt koncept var undervejs.
Læs også:
Amerikanske klassiskere fra Hotel Front
Skandinaviens bedste italienske restaurant
Nyhavns glemte frokostrestaurant
Så jeg klappede hesten og vendte tilbage forleden, kort efter at restauranten havde annonceret en relancering af sit koncept.
Stedet lignede imidlertid sig selv. Det store og veloplyste lokale har en bar centralt placeret i lokalet, hvilket er med til at skabe en afslappet stemning i det luftige lokale, som har kig til det åbne køkken samt vinduespartier ud mod Gothersgade.
Musikken var ret høj, såvel ved dette som det foregående besøg, hvor tjeneren var venlig nok at spørge, hvad vi syntes om musikken, og derefter justere stilen. Det skete ikke denne gang, hvor musikstilen kan betegnes som gennemgående ungdommelig med en vis overvægt i retning af elektronisk high energy 1980’er diskomusik. Hvilket synes at give et fingerpeg i retning af, hvilken målgruppe man adresserer.
De hjemmelavede pommes frites var lige, som de skulle være med en svag smag af hvidløg.
Moderne vine
Vinkortet er overvejende bygget på moderne vine fra USA, Australien og Sydamerika samt enkelte franske og italienske, delt op i smagstyper, hvilket er en sjov idé. Man kan således orientere sig mellem bl.a. »crispy, fruity, full body« i den hvide afdeling og »light, soft, bold, elegant« i den røde.
Vi fik et glas hæderlig Malbec Reserva fra Argentina, 2007 Escorihuela Gascon (50 kr.) samt et nydeligt glas 2007 Zinfandel fra Carneros producenten Cline Cellars (75 kr.).
Kokken skal roses for at have grillet bøfferne så flot, at der var fine, brede lysebrune grillstriber. Brænderøgen havde virkelig sat sit præg på kødstykkerne, der var saftige og møre samt bød på en delikat, ren smag
Der var kun en enkelt tjener på arbejde, men eftersom vi også var de eneste spisende gæster, passede det fint. Vedkommende passede os tilsvarende fint, på en kompetent, venlig og opmærksom facon.
Bøffen er stegt på træfyret grill, og det giver kødet en delikat smag. Desuden var den grillet til perfektion.
Det nye koncept har ikke rokket ved, at hovedretterne tilberedes på grillen, hvilket også ville have været mærkeligt, navnet taget i betragtning. Det er da også den træfyrede grill, man fokuserer på i markedsføringen, hvilket nok er klogt. For den er det eneste punkt, hvor Sparks synes at adskille sig fra byens andre steakrestauranter, og det er virkelig et plus.
Grillen er en såkaldt »Aztec Wood Burning Grill«, en type, der er meget populær i USA, og som fyres med brændetræ. En af grillens fordele er, at den griller ved en meget høj, men også fugtig varme, som angiveligt hjælper med at holde kødet
saftigt.
Pære- og æbletræ
Hos Sparks fyrer man hovedsagligt med pære- og æbletræ, som giver røgen en sødlig smag. Således nød vi et par virkelig velsmagende bøffer til hovedret, dels en skive af den ikke afpudsede oksefilet, kaldet ribeye (215 kr.), dels en Steak bearnaise (235 kr.) af en skive afpudset oksefilet.
De flotte bøffer arriverede på lunkne tallerkener, hvilket er en uskik i forbindelse med al varm mad, og noget man kan kalde kødelig synd, når der er tale om en grillet bøf. For bestiller man en bøf på en steakrestaurant, har man ofte carnivore-drømme, om en tyk skive dampende varmt kød, om duften af let brankede stegeflader, knitrende krølfedt og varm saft, der pibler veloplagt frem, når man skærer i kødet.
De håndskårne pommes frites var virkelig gode. Store, firkantede med sprødt ydre og mørt indre, med en delikat smag af tilpas meget salt og hvidløg.
Det er bare ikke det samme at få en halvvarm bøf på en lunken tallerken. Som for at føje spot til skade, var der trukket en bræmme af kold gulerodspuré rundt om bøffen, et noget malplaceret og i forhold til bøftanken nærmest forræderisk træk.
Når det er sagt, skal kokken roses for at have grillet bøfferne så flot, at der var fine, brede lysebrune grillstriber. Brænderøgen havde virkelig sat sit præg på kødstykkerne, der var saftige og møre samt bød på en delikat, ren smag. For kødet var af høj kvalitet, angiveligt er det Black Angus fra danske besætninger.
Bearnaisesaucen til fileten var frisklavet og nydeligt luftig, men lidt for lunken og syrlig for min smag. Til sirloinsteaken var der Karl Johan sauce, en kraftig, fondbaseret mørk sauce med nævnte svampe.
Det øvrige tilbehør bestiller og betaler man separat, for eksempel flødestuvet spinat, som trak i to retninger. Den gode var, at spinatbladene var friske og stadig sprøde, for de havde fået lige tilpas. Den dårlige var, at temperaturen var lunken, stuvningens konsistens tynd og smagen for salt.
Virkeligt godt tilbehør
De håndskårne pommes frites var virkelig gode. Store, firkantede med sprødt ydre og mørt indre, med en delikat smag af tilpas meget salt og hvidløg. De friterede løgringe var ligeledes glimrende, meget varme, sprøde yderst og møre inderst.
Når forretterne her nævnes efter hovedretterne, skyldes det, at jeg vil anbefale læseren at begrænse måltidet til bøfferne. Her var der ikke tale om lunkne tallerkener som ved hovedretterne, de var decideret kolde. Det, jeg havde drømt om, skulle være store, varme crab cakes (105 kr.), altså hakket krabbekød med æg, brødkrumme og forskellige krydderier iblandet, var et par små, lunkne repræsentanter fra standen.
Lad være med det, grill nu bare nogle gode bøffer!
Smagen var egentlig udmærket, det føltes bare så dukkehusagtigt og usynkront i forhold til restaurantens »wood fired steakhouse« koncept, som i højere grad kalder på ægte friterede boardwalk crab cakes, end disse forfinede, pjevsede restaurant crab cakes.
Kammuslingerne (95 kr.) klarede sig bedre, den sødlige røgsmag klædte dem i høj grad. Tilmed var de grillet behændigt, så det indre var saftigt, og tilbehøret af hindbær og ristede macademianødder passede godt i sammenhængen.
Den hvide chokoladesauce, farvet sort med blæksprutteblæk var et mærkværdigt indslag, for hvorfor bruge hvid chokolade, hvis man alligevel farver den sort? Og hvorfor gøre sig så meget umage, når der er så lidt på tallerkenen, at det nærmest ikke er til at smage?
Disse gourmetagtige krumspring kan skyldes, at kokken føler en professionel trang til at ære mindet om gourmetkokkene Søren Gericke og Paul Cunningham, som har haft hver deres tid i disse lokaler, da det hed henholdsvis Anatole og Coquus.
Men lad være med det, grill nu bare nogle gode bøffer!
