GourmetDen danskejede vingård Ampelos Cellars lagde smagsprøver til et blandingseksperiment for Børsens læsere.

Det seneste arrangement i Børsens smageværksted handlede om, hvordan pinot noir-druen kan opleves vidt forskelligt, alt efter hvilken klon af druen der er tale om.

jeg undgår kemiske gødnings- og bekæmpelsesmidler, for det dræber mange af jordens nyttige mikroorganismer 

Deltagerne mødte den danske vinmager Peter Work fra Californien, som driver den biodynamiske vingård Ampelos Cellars. Han forklarede, hvorfor det er vigtigt at arbejde med flere forskellige kloner.

»Selvom de fleste pinot noir-kloner deler en række fælles karakteristika, så er der indbyrdes forskel på dem. En forskel som bliver tydeligere, jo bedre vinplanterne trives. Derfor undgår jeg kemiske gødnings- og bekæmpelsesmidler, for det dræber mange af jordens nyttige mikroorganismer,« forklarede Peter Work.

Læs også:
Danmark - Fremtidens vinland
Kong Vinter laver vin
57-årig whisky til rekordpris

»Vinplanterne på mine marker lever ikke af kunstgødning, men af naturlige næringsstoffer. Det håber jeg, at I kan smage på vinen,« sagde vinmageren, som havde medbragt tre forskellige fadprøver lavet på hver sin klon, men på druer høstet samtidig og vinificeret efter helt identisk metode.

Tydeligt fællesskab

Deltagerne smagte vinene i separate glas for at kunne sammenligne.

Alle tre vine havde et tydeligt fællesskab, som stammer fra marken, de er vokset på. Men derudover havde de hvert deres særpræg, for eksempel havde vinen fra klon 2A en meget udpræget duft af bærfrugt med strejf af kalk og skovjordbær i den lette smag.

Det er almindelig anerkendt, at 'god vin laves i marken', men man skal altså ikke underkende værdien af godt kælderhåndværk, herunder sammenstikning af de forskellige vine 

Druerne, den var lavet på, havde vokset nogle få meter fra klon 777, som imidlertid havde et mere syrligt præg samt en federe duft af modne kirsebær og en fyldig smag.

I tilfældet klon 115 var der tale om en mere afdæmpet oplevelse, hvor frugten var i baggrunden, mens kalkpræget stod tydeligere frem end i de to andre kloner. Uagtet at undergrunden, som alle tre er vokset på, er helt identisk og altså hverken mere eller mindre kalkholdig.

Efter at have vurderet hver enkelt vin opfordrede Peter Work deltagerne til at lave en blanding med lidt fra hver af de tre glas, ligesom han selv gør hjemme på vingården.

Mikser råvarerne

»Jeg betragter de forskellige vine som råvarer, lidt som man bruger tomat, løg og olie til en tomatsovs,« forklarede han pædagogisk, mens forsamlingen prøvede lykken som »vinmagere«. Det var et interessant eksperiment, som tydeligt viste, hvor stor betydning sammenstikning af de forskellige vine har for smagen.

For selvom der findes en del berømte enkeltmarksvine i verden – som i øvrigt ofte blandes af druer fra forskellige parceller i marken – er de fleste berømte vine lavet af druer fra forskellige marker – tilmed ofte af forskellige druetyper.

Det er almindelig anerkendt, at »god vin laves i marken,« men man skal altså ikke underkende værdien af godt kælderhåndværk, herunder sammenstikning af de forskellige vine.