GourmetDanmarks udvikling som vinland har bevæget sig fra famlen i 1980’erne til selvbevidsthed i 2009.

»Dansk vin er på ingen måde en vittighed,« siger Jacob Klitgaard, forfatteren af den aktuelle bog »Danske Vingårde«, som udkommer 23. oktober. I sit forord skriver han, at Danmark sammen med England, af førende vineksperter er blevet udråbt til at være fremtidens vinlande.

Flere danske vinproducenter har ført bevis for, at der kan laves god vin i Danmark 

Det er en frisk påstand, hvilende på klimatiske forudsigelser, som angiveligt skulle give os et klima svarende til det hollandske eller midttyske i 2050. Men dels er hverken Holland eller det centrale Tyskland verdens førende vinlande, dels er det ikke alene klimaet, som afgør, om man kan lave god vin.

Læs også:
Kravene til dansk vin skærpes
Motorvej truer fornemt vindistrikt
Vin: Californien vs Bordeaux

Kirsten og Sven Holm har drueavlen tæt inde på livet, da markerne går lige op til stuevinduerne på Bjerring Vingård i Bjerringbro.

Ikke desto mindre laves der i kølige tyske egne vin, som er i den absolutte verdensklasse, og visse riesling laves ikke bedre noget sted i verden end i disse.

Flere danske vinproducenter har ført bevis for, at der kan laves god vin i Danmark. Det er sket gang på gang ved Dansk Vinskue i de senere år, en begivenhed, hvor landets vinavlere indleverer vine til bedømmelse af et ekspertudvalg.

Danske vine er dyre

Der findes virkelig gode danske vine, men de har alle det markedsmæssige problem, at de er væsentligt dyrere end sammenlignelige vine fra etablerede vinlande, typisk de varme af slagsen. Vejen frem for de danske vine er formentlig ikke at satse på varme, derimod virker det mere oplagt at tilpasse sig til forholdene gennem at dyrke de såkaldte koldklima-vindruer.

Den danske vinavlerstand har indtil nu koncentreret sig overvejende om særlige hybrid druesorter som for eksempel rødvinsdruen Rondo, som er specialudviklet til et koldt klima. Hvor for eksempel rødvinsdruen Cabernet Sauvignon slet ikke kan modne på dansk friland, dér modner Rondo fortrinligt.

For hvor langt størstedelen af vinavlere har kastet sig over rødvinsdruer, så er det danske klima faktisk mere velegnet til hvidvinsdruer, som modner nemmere end rødvinsdruer 

Danmarks nok førende vingård, Skærsøgaard nær Kolding, hører til dem, der har erfaring med Rondo. Vinbondens navn er Svend Moesgaard, og han har efterhånden høstet 10 års erfaring som kommerciel vinavler samt flere medaljer end nogen anden dansk vinbonde.

Selv om han har lavet fine rondovine, er det faktisk ikke med denne drue, Skærsøgaard har haft størst succes, hvilket er et meget godt eksempel på udviklingen i den danske vinverden.

Et af Danmarks mest imponerende kælderindretninger på vingården Kelleris i Nordsjælland, hvor rødvinen Utopia bliver til.

For hvor langt størstedelen af vinavlere har kastet sig over rødvinsdruer, så er det danske klima faktisk mere velegnet til hvidvinsdruer, som modner nemmere end rødvinsdruer. Således er det netop hvide vine, som har haft succes i kølige vinegne som Mosel i Tyskland og Champagne i Frankrig.

Det er da også en dansk version af champagne, som Skærsøgaard er brudt igennem med ved sejre i internationale konkurrencer og i konkurrence med bl.a. ægte champagne. Den danske »champagne« er DON’s Orion, en mousserende hvidvin lavet på druen Orion, der sammen med Rondo er en af flere forskellige typer druer på Skærsøgaard.

Aalsgaard vinder på hvidvin

Selv om Rondo er den mest populære drue, er det ikke alle, som har forelsket sig i den. Et fremtrædende eksempel er vinpioneren Lars Hagerman, som har lavet vin i baghaven siden 1975 og siden 1993 på vingården Domain Aalsgaard i Nordsjælland, den første som blev officielt godkendt i Danmark.

Lars Hagerman er biolog af profession og var fra begyndelsen overbevist om, at vores kølige klima gør Danmark til et hvidvinsland. Så dem laver han fem flotte, koldgærede eksempler på, hvilket har ført til flere medaljer gennem årene, bl.a. en guldmedalje til hvidvinen Ortega i 2001.

I sit virke har han ladet sig inspirere af vinbønder fra det tyske vinområde Franken, hvilket sætter sit præg på disse gode danske vine.

Lars Hagerman dyrker fire klassiske vitis vinifera-druer som Ortega og Madeleine Angevine samt en enkelt hybriddrue, Solaris, altså en specialudviklet type til kølige klimaer.

Spændende projekter

Lars Hagerman repræsenterer det fåtal af avlere, som ikke har baseret sit virke på hybriddruerne og har dermed bevist, at det kan lade sig gøre at lave vin på de klassiske sorter.

Vindistriktet Franken er også inspirationskilde for et af de mest spændende nyere projekter, nemlig Lilleø Vin ved Lolland. På den lille ø har restauratør Anders Selmer fra Fiskebaren i København valgt at prøve kræfter med helt klassiske druetyper som bl.a. Sauvignon Blanc, Riesling og Pinot Gris.

Det er et spændende projekt, ikke mindst fordi Anders Selmer har en karriere som sommelier bag sig, hvor han er kendt for stor kræsenhed og yderst skarpe meninger. Han har allerede bevist, at der kan skabes virkelig dejlig vin på Lilleø med den friske riesling kaldet Arwen.

De her nævnte vingårde er gode eksempler på den selvbevidsthed, som kendetegner de førende danske vinproducenter i disse år. En selvbevidsthed, der grunder i et ubestrideligt kvalitetsløft for dansk vin, som når den er bedst, virkelig imponerer.