GourmetDanmarks mest erfarne madanmelder står bag en sensationel bogudgivelse om alle Europas trestjernede restauranter.
Bent Christensen udgav første årgang af Den danske spiseguide i 1978 og siden har han holdt pick-uppen i rillen, for nu at bruge et gammeldags udtryk. Måske man hellere skal sige, at han har holdt servietten fastgjort i kraven, for det er sandt.
Denne begejstrede gourmand spiser nemlig helst på denne måde, så eventuelle sovsepletter lander på servietten frem for skjorten.
En mand der har spist som Bent Christensen har gjort siden 1978, har opbygget et erfaringsgrundlag som nødvendigvis må aftjene respekt
Bent Christensen er nemlig praktisk anlagt, hvilket fremgår af hans virke, der som regel udfolder sig i brede penselstrøg med mere opmærksomhed på det store billede, end de små detaljer.

Der kræses om anretningen på Restaurant Vendome, Tyskland
Det er ikke noget problem, for dem som ønsker at danne sig et overblik, og hans udgivelser er da også nemme at orientere sig i, ligesom de altid er holdt i en venlig tone.
Det siger sig selv, at en mand der har spist som Bent Christensen har gjort siden 1978, har opbygget et erfaringsgrundlag som nødvendigvis må aftjene respekt, og når undertegnede kalder ham en ædedolk, så er det gjort i venlig respekt.
Hvordan Christensen magter at stille sig selv større og større opgaver er mig en gåde, og hans seneste usdpil er i sandhed en kraftpræstation af storeuropæisk format.
I den nye udgave er samtlige Europas 54 trestjernede restauranter med i den store flotte A3 bog
Der er nemlig tale om en kolossal udgivelse som omhandler alle Europas trestjernede restauranter, besøgt og kommenteret af Christensen selv og hans rejsefæller fra forrige udgivelse, Tre stjerner, som var en tilsvarende bog om 34 trestjernede restauranter i Frankrig, Spanien og England. Dens materiale genbruges i nyudgivelsen, hvilket man skal være opmærksom på hvis man har den forrige udgivelse.

Bareiss, Tyskland
I den nye udgave er samtlige Europas 54 trestjernede restauranter med i den store flotte A3 bog, på ikke færre end 544 sider med masser af flotte fotos samt gode, informative beskrivelser af restauranterne og deres særpræg.
Bent Christensens rejsefæller er fotografen Claes Bech-Poulsen, som står for de fleste af bogens fotos, den gastronomiinteresserede advokat Tom Uldall og topkokken Thomas Rode Andersen, som er projektets blå stempel, hvad kokkefaglighed angår.
Hvis man er interesseret i gastronomi, så bør man virkelig besøge nogle af de ikoner som bogen beskriver
Man kan roligt tage bogens tekster for gode varer, for selv om der er tale om hensynsfulde og venligtsindede beskrivelser, så læser man for eksempel mellem linjerne, at der på Paul Bocuses trestjernede restaurant serveres udkogte grøntsager og at stilen er håbløst umoderne.
Men samtidig vises Bocuses livsværk fornøden respekt, i en tekst der er skrevet med tungen meget lige i munden og som undertegnede fuldt kan tilslutte sig, efter flere besøg på samme restaurant.

Restaurant Le Louis XV, Monaco
Indimellem ønsker man sig en større grad af detaljering i beskrivelserne og ikke bare en opremsning af hvilke retter de enkelte bestilte, som eksempelvis i kapitlet om Louis XV. Men på den anden side kan sådan et storværk ikke dvæle ved hver enkelt detalje, og i øvrigt er det jo med til at pirre nysgerrigheden, så man måske får det lille skub der skal til, for at man selv at bevæger sig afsted.
For hvis man er interesseret i gastronomi, så bør man virkelig besøge nogle af de ikoner som bogen beskriver, det er nemlig ofte en oplevelse for livet, til en pris der i grunden ikke er så voldsom.

The Fat Duck, England
Ganske vist skal man af med et par tusind pr. kuvert, men tænk på hvor let man kan fyre 500 eller 1000 kr. af på en helt igennem middelmådig restaurant herhjemme.
Men i første omgang kan man jo besøge www.booksforcooks.dk og bestille Tre stjerner for 800 kr., så får man en omfattende visuel smagsprøve på herlighederne.










