GourmetNej, det er ikke bling-bling og diamanter, der får denne Speyside Single Malt til at slå prisrekorden for Macallan whisky. Derimod er der 57 år gamle og gyldne dråber i dekantér-flasken, som bærer navnet Macallan 57 Lalique - The Finest Cut.
The Finest Cut er den næstældste whisky, der nogensinde er produceret hos Macallan og overgås kun af den legendariske 1926-årgang, der som 60-årig røg på flaske i 1986.
Alle 400 flasker, der kommer på verdensmarkedet, er individuelt nummererede
Dermed er der igen noget at gå efter på øverste hylde for whiskysamlere verden over, der allerede i dag kan begynde at sende bud efter flaskerne, som bliver solgt fra og med 1. oktober.
Læs også: Børsen: Her er den bedste spiritus

De seks egetræsfade, som har huset The Finest Cut i 57 år, er lavet af to forskellige typer eg fra henholdsvis USA og Spanien. Træ med karaktér, som har givet whiskyen sine egenskaber; En single malt med et røget smagsindtryk garneret med tørret frugt og krydderier.

Flasken er designet af de franske krystal-koryfæer fra Lalique, og alle 400 flasker, der kommer på verdensmarkedet, er individuelt nummererede og har været gennem 15 forskellige par kyndige hænder i dens tilblivelse.












