GourmetDet nyrenoverede Helenekilde Badehotel på Sjællands nordkyst byder på et godt kvalitets-niveau i den gastronomiske mellemklasse.

For 10 år siden rapporterede undertegnede her på siderne om Helenekilde Hotel og Badepension, der dengang var ejet af familien Warming gennem tre generationer. Det var en rigtig gammeldags badepension, hvor gæsterne kom tilbage år efter år, hvor indretningen var spartansk, og en kogekone sørgede for solid dansk mad.

I 2001 købte arkitekt- og teaterdirektør Jes Kølpin hotellet i Tisvildeleje, uden at hans arkitektmæssige baggrund syntes at påvirke stedet markant, ud over at der blev høvlet et lag af gulvbrædderne og peppet en smule op her og der.

Hvis den nye direktør, Alexander Kølpin, med tiden kommer til at udvise samme talent for at drive hotel og restaurant, som han har haft for at danse, så bliver Helenekilde Badehotel et helt fantastisk sted 

Den måske mest markante forandring fandt sted i køkkenet, hvor ambitiøse og talentfulde folk tog over og introducerede sager som helstegt pattegris, spændende fisk og mange vegetarretter.

Det begyndte at tynde ud blandt de gamle pensionsgæster og nye, yngre mennesker fra København og omegn strømmede til.

Kølpin tager fat

Som det nok er såvel læsere af ugeblade, som seere af visse fjernsynsprogrammer bekendt, har familien Kølpin nu selv taget tømmerne på Helenekilde.

Endelig har badehotellet fået den opdatering, som omgivelserne fortjener, og hvis den nye direktør, Alexander Kølpin, med tiden kommer til at udvise samme talent for at drive hotel og restaurant, som han har haft for at danse, så bliver Helenekilde Badehotel et helt fantastisk sted.

Udsigtsterrassen er stærkt dragende, med dens hyggelige gyngestole, lune uldplaider og viltre hybenrosebuske, der omkranser det rekreative område 

I den nuværende form kan man bestemt være tjent med etablissementet, men der er plads til forbedring. Sådan lyder konklusionen efter de to besøg, undertegnede netop har aflagt stedet.

Indretningen er der som sagt ikke en finger at sætte på, og udenomsarealerne er i samme klasse. Udsigtsterrassen er stærkt dragende, med dens hyggelige gyngestole, lune uldplaider og viltre hybenrosebuske, der omkranser det rekreative område. Det må anbefales at ankomme i god tid før et eventuelt aftenmåltidsbesøg og nyde en drink på terrassen.

Hvis ikke vejret egner sig til det, er der ingen grund til at komme påfaldende tidligt, om end der er en lille bar, man kan sidde i. Mest oplagt er det nok at overnatte på stedet, hvilket vi gjorde en hverdag.

Dette ophold led rent hyggemæssigt under, at der var to store grupper indlogeret på stedet. Det døgn ville betegnelsen »konferencehotel« passe bedre end badehotel, så det kan tilrådes, at man lige forhører sig om belægningsprocenten og -arten, før man planlægger en romantisk overnatning for to.

Dels var det så som så med hyggen i restauranten, hvor de to store selskaber naturligt var noget dominerende. Dels var afrejsemorgenen ikke udpræget hyggelig, da vi blev vækket noget ublidt klokken 7.30 af et hold højttalende, yderst ihærdige stuepiger, som tilsyneladende havde vanskeligt ved at få støvet suget op lige foran vores ikke lydisolerede dør.

Der var tale om ret små portioner, dog af ganske god kvalitet 

Egentlig ikke et problem for os, som skulle tidligt op. Men tænk, hvis man havde været der for at slappe af og hygge, så havde det været trist.

Trist var også udvalget den foregående aften i restauranten, for i ugens løb tilbydes der kun én menu. Her var det skindstegt knurhane (135 kr.) til forret og culottesteg (245 kr.) til hovedret, samt vaniljeis med bær til dessert. Der var tale om ret små portioner, dog af ganske god kvalitet.

Dampede blåmuslinger med friske krydderurter.

Knurhanefileten var sprødstegt og saftig i kødet, der var forfriskende ribs til og et pocheret perleløg. Okseculotten var fint lyserød, mør og serveret med en kraftig, jævnet skysauce samt mellemstore gulerødder, som var tilpas sprøde.

Da det ikke giver mening at skrive en anmeldelse på dette grundlag, var vi nødsaget til at vende tilbage i en weekend, hvor udvalget er større.

Her fik vi en stor portion dampede blåmuslinger (115 kr.), som havde fået lige tilpas og var garneret med friske krydderurter. Det var dagens specialitet, fra hvilken afdeling man også kunne få stegt rødspætte.

Den sprang vi over og nød i stedet en tallerken med sprængt andebryst (125 kr.), af virkelig god kvalitet, såvel mør som rent smagende var det lyserøde, tyndt skårne kød. Det lå med en salat, blandet af grønne blade, saftige spanske mandler, parmesanost, små knassprøde hvedecrouton, udstenede kirsebær og saftige rosiner.

God var også forretten (135 kr.), en gentagelse af knurhanen fra forleden dag, dog her forsynet med ristede kantareller og en nedkogt hummersauce. Også hovedretten (245 kr.), der blev kaldt culotte fra Himmerland, men mindede mere om et stykke mørbrad, hvilket jo bare er et plus. Saucen mindede om den forleden, gulerødderne ligeså, men derud over var der nogle store, ovnstegte løg.

Flot var hovedretten bagt torsk (255 kr.) med en vellykket sauce hollandaise, delikat dampet spidskål og en grøn emulsion, jeg ikke helt kunne dechifrere, men som udmærket kunne være et skum på spidskål.

Delikat dessert

Til dessert kunne man vælge imellem en delikat lille mørdejstærte (105 kr.) med brombær, jordbær, blåbær og hindbær. Alle bærrene var friske og vaniljecremen lind og god, ligesom vaniljeisen var vellykket. Det samme kan man sige om tallerkenen med tre forskellige slags sorbet (95 kr.), som virkede hjemmelavet.

Man kan vælge tre retter for en samlet pris á 395 kr. og fem for 595 kr., hvilket nærmer sig niveauet på visse gourmetrestauranter, der leverer langt mere spændende mad. Men her er det de unikke omgivelse, man betaler for, og set i det lys, er priserne fornuftige, om end komforten knirker lidt.

Hvis jeg skal vælge mellen en behagelig amatør og en ubehagelig specialist, vil jeg trods alt nok vælge amatøren 

For bordene står tæt i den hyggelige restaurant, hvor udsigten til havet er enestående. Det er akustikken også, med tillægsordet »dårlig«, her er virkelig brug for nogle lydabsorberende materialer.

Det unge serveringspersonel var såvel venligt som imødekommende ved begge besøg.

Til gengæld manglede der et mål professionalisme, bl.a. på vinområdet, ligesom det ville pynte med rene skjorter til flere af stabens medlemmer.

Rødgrød, friske bær og fløde plus mynte fra Helenekildes have.

Men lad mig understrege, at samtlige de fem, som betjente os, var meget tjenstvillige og behagelige at have med at gøre. Og hvis jeg skal vælge mellen en behagelig amatør og en ubehagelig specialist, vil jeg trods alt nok vælge amatøren.

Det betyder dog ikke, at vurderingen kan blive videre høj på betjening, ligesom maden, trods de rosende ord ikke hæver sig op i nærheden af gourmetklassen.