GourmetÅrets Kok 2008 tog sig af de unge kokkespirer i regionskonkurrencen Børsens Kokketalent på Henne Kirkeby Kro.
Gæsterne kom tidligt til konkurrencemiddagen i Børsens Kokketalent på Henne Kirkeby Kro, for aftenen blev indledt med en rundvisning i det nyrenoverede etablissement, som er Danmarks nyeste gastronomitempel, i ordets rette betydning.
Flere af kokkene er medlem af landsholdet, køkkenet er indrettet i overlegen funktionel stil, og de dygtige tjenere færdes i et fænomenalt flot miljø uden mislyde. End ikke dørene kan man høre gå op og i.
Køkkenchef Allan Poulsen tog kyndigt hånd om de unge elever og øste af sin erfaring som konkurrencekok, som deltagerne sugede til sig af i håbet om selv engang at kunne gøre Poulsen kunsten efter
Køkkenchef Allan Poulsen tog kyndigt hånd om de unge elever og øste af sin erfaring som konkurrencekok, som deltagerne sugede til sig af i håbet om selv engang at kunne gøre Poulsen kunsten efter – med hensyn til at vinde DM for kokke, som han gjorde i 2008.

Gæsterne på Henne Kirkeby Kro fik under middagen besøg af Allan Poulsen, som er medlem af dommerpanelet.
Efter at gæsterne havde nydt Henne Kirkeby Kros appetitvækkere, kom den første af elevernes ret på bordet. Det var Christian Boisen fra restaurant Fakkelgaarden, som stod for en usædvanlig lækker hummertartar med havtorn, sprødt kyllingeskind og brombær, som spillede flot op til den forbløffende sprøde Albarino fra Hendry Ranch i Napa Valley.
Dernæst serverede Camilla Iversen fra Frederikshøj en ret, som bar præg af, at hun står i lære hos »Mr. Kaviar«, Wassim Hallal, på Frederikshøj.
Luksuriøs hummer
Den udsøgte hummer, der ligesom aftenens øvrige råvarer sponsoreredes af Inco, var forsigtigt smørsauteret og garneret med en skefuld ægte kaviar, hvilket placerede retten i aftenens mest luksuriøse afdeling og indbragte Camilla Iversen en bronzemedalje.
Der var også hummer i aftenens tredje indslag, kreeret af Jesper Kock fra restaurant Bind. Hummerkloen var lagt i en slags tartelet på et leje af delikat knasende grønne bønner og mango, ledsaget af en ingefær-sojasauce. En ret der var så vellykket, at den indbragte ham dagens sølvmedalje.
Den fint tilberedte rulle af kyllingekød og den glaserede hummer, som var drysset med lidt aske, fik smukt selskab af hasselnød, en let og lind kartoffelpuré og lidt bacon, hvilket sendte Erik Kroun op på aftenens sejrsskammel
Kim Maratse fra Hotel Baltic trakterede med saftig, pocheret økologisk kylling med peberrod. En enkel og yderst velsmagende ret, som dog ikke kunne stille noget op i konkurrencen mod kyllingen fra Erik Kroun, Molskroen, som havde parret hummer med fuglen.

Jesper Kock fra Restaurant Bind fik sølv for denne ret: Stegt hummer med mango og ingefær-sojasauce.
Den fint tilberedte rulle af kyllingekød og den glaserede hummer, som var drysset med lidt aske, fik smukt selskab af hasselnød, en let og lind kartoffelpuré og lidt bacon, hvilket sendte Erik Kroun op på aftenens sejrsskammel. Og det betyder, at han stiller op i finalen i Tivoli i morgen, lørdag.
Læs mere om konkurrencen og se flere billeder på www.borsen.dk/gastronomi












