GourmetI mandags lod Dansk Vinavlerforening 255 danske vine løbe spidsrod foran et uvildigt dommerpanel forud for Dansk Vinskue.

Foreningen af danske vinavlere har i år indført strengere kvalitetskrav. Det betyder, at det er blevet sværere for vinavlerne at få godkendt en vin samt endnu sværere at få en af de medaljer, som uddeles ved foreningens årlige kåring, Dansk Vinskue 29. august.

Hvor det tidligere var lidt lettere at få en medalje i Danmark end i for eksempel England, er reglerne nu 100 procent ens 

Forud for kåringen finder en bedømmelse sted. Den foregik i mandags under ledelse af Dansk Sommelierforening, som havde nedsat et uvildigt dommerpanel bestående af eksperter, hentet uden for vinavlernes rækker. Panelets arbejde er den officielle kontrol af vinenes kvalitet, og at det går rigtigt for sig, sikres af en kontrollant fra Fødevareministeriet.

Når man sender en vin ind til denne smagning, er der tale om en slags selvjustits, for vinavlerne får råt for usødet af dommerpanelet, der i fjor dumpede hele 45 vine ud af de 211, som blev indleveret. 63 blev godkendt, mens 53 fik medaljer.

Selvom der i år blev indleveret endnu flere vine til bedømmelse, i alt 255, så bliver der sandsynligvis tale om færre medaljer. Dansk Vinavlerforening har nemlig adopteret de strenge internationale regelsæt, fortæller foreningens formand Jean Becker, der selv laver vin i Nordsjælland.

»Hvor det tidligere var lidt lettere at få en medalje i Danmark end i for eksempel England, er reglerne nu 100 procent ens. Det er skrappere regler, så jeg regner med, at der bliver uddelt færre medaljer i år, men det er for tidligt at sige endnu, da pointsammentællingen ikke er ovre. Men ud fra de pointgivninger, jeg så under smagningen, vil jeg tro, at der ikke er helt så stort et fald i medaljerækkerne, som jeg havde ventet,« siger Jean Becker.

Til gengæld beretter han om en markant større dumpeprocent, hvilket dog ikke bekymrer ham synderligt.

»Der er flere vine, som ikke bliver godkendt i år. Men det er egentlig ikke foruroligende, for de kommer langt hen ad vejen fra hobbyavlere, som stadig øver sig. De bruger vinskuet som en slags eksamen for at finde ud af, hvor de befinder sig på kvalitetsskalaen,« siger Jean Becker.

Svært at være upartisk

Han forklarer, at man let kommer til at synes godt om sin egen vin, ligesom vinavlerkollegaer på samme måde kan være dårlige rådgivere med hensyn til kvalitetbedømmelse

»Det er vigtig for os at lytte til folk uden for vores egne cirkler, som giver en mere objektiv vurdering. Men lige så vigtigt er det, at vi får vineksperterne til at forstå, hvad dansk vin går ud på, så de bliver i stand til at bedømme vinen på et retfærdigt grundlag,« siger formanden.

Det er en proces, som nu er godt i gang, for stadig flere af de danske sommelierer, der deltog i dommerpanelet, opnår forståelse for de særlige kvaliteter, der er i dansk vin. Der er naturligvis ingen forståelse for de dårlige vine, som dumper, men til gengæld stor respekt for de stadig flere gode vine.

Og dem var der en række af ved smagningen i mandags, hvor undertegnede havde fornøjelsen at smage samtlige hvide og mousserende vine.

Ud af de godt og vel 70 vine var der adskillige, som kan kaldes rigtig gode og fuldt jævnbyrdige med mange respektable vine fra de klassiske vinlande.

Der er ingen tvivl om, at det danske klima egner sig bedst til hvide vine, men paradoksalt nok er det rødvinen, som klart har domineret frem til nu. Imidlertid kommer der stadig flere hvidvine til, eftersom flere og flere rødvinsproducenter nu prøver kræfter med de hvide.

Kærsøgaard har imidlertid bevist, at Danmark virkelig kan gøre sig gældende som vinland, senest ved at tage en sølvmedalje i verdens største vinkonkurrence »International Wine Challenge 2009« i London 

Hvad rødvine angår, var der også i det felt tale om nogle meget positive overraskelser på niveau med rødvine fra de klassiske vinlande. Når det er sagt, skal det understreges, at sammenligningen er vanskelig, for man skal have mange flere penge op af lommen for at købe en god dansk vin end for eksempel en god fransk.

Men også her kan der være forandringer på vej i kraft af en stigende professionalisering af den danske vinbranche.

De fleste på hobbyplan

Langt de fleste producenter er hobbyvinavlere, mens store producenter som Skærsøgaard ved Kolding er et sjældent syn. Skærsøgaard har imidlertid bevist, at Danmark virkelig kan gøre sig gældende som vinland, senest ved at tage en sølvmedalje i verdens største vinkonkurrence »International Wine Challenge 2009« i London.

Det var den fremragende mousserende vin Don’s Orion 2007, som udløste medaljen, ligesom Skærsøgaards hvidvin Madeleine Angevine 2008 fik en bronzemedalje og hvidvinen Orion Classic 2008 en såkaldt anbefaling.

At de danske vine bliver bedre og bedre, skyldes ikke den globale opvarmning. Det skyldes, at vi er ved at lære, hvilke druer vi skal dyrke 

Jyske Skærsøgaard har længe været Danmarks største vingård med omkring 10.000 plantede stokke, men andre er også begyndt at plante til i stor stil.

På Sydfyn er en lignende stor beplantning i gang, fortæller Vinavlerforeningen, som dog endnu ikke har vedkommende som medlem og ikke vil oplyse navnet.

Længere mod nord, ved Kerteminde ligger en anden stor avler, nemlig fynske Nyholmgaard, hvor der er plantet næsten lige så mange stokke. Her er der fortrinsvist tale om hvidvinsdruer eller grønne druer, som de kaldes nemlig, solaris, villaris, orion, ortega, mertzling og madeline angevine. Rødvinsdruerne er af sorterne cabernet cortis, leon millot og rondo.

Druer til kølige forhold

De nævnte druer har alle det til fælles, at de er udviklet specielt til et køligt klima. Det vil sige, at de er i stand til at modne under det antal solskinstimer, der bliver Danmark til dels. Et antal der aldrig vil kunne modne for eksempel rødvinsdruen cabernet sauvignon.

Det er oplagt at tro, at den globale opvarmning er en af årsagerne til den stigende kvalitet i dansk vin. Men det afviser Vinavlerforeningens formand.


Antallet af vinavlere i Danmark vokser støt. Kortet viser fordelingen af avlere landet over, som det så ud i 2008 hvor der var 1389 medlemmer i Foreningen af danske vinavlere

»At de danske vine bliver bedre og bedre, skyldes ikke den globale opvarmning. Det skyldes, at vi er ved at lære, hvilke druer vi skal dyrke, og det kan vi takke nørder som Michael Gundersen (pioner inden for den danske vinavl, red.) for. Han og en håndfuld andre plantede hundredevis af forskellige vintyper tilbage i 1980-90’erne og fandt frem til 30-40 typer, som kunne bruges. De eksperimenter har vi andre siden nydt godt af,« siger Jean Becker.

Hvis man har lyst at smage disse resultater, kan det ske på Dansk Vinskue 29. august på Ferskvandscentret i Silkeborg. Her vil en lang række producenter skænke smagsprøver, ligesom man kan overvære offentliggørelsen af årets medaljer. I den forbindelse skal også Dansk Vindag nævnes, hvor der er åbent hus på en række vingårde landet over. Det foregår lørdag 12. september, og der er detaljer om begge arrangementer på www.vinavl.dk.