GourmetSom Danmarks bedst kendte cheføkonom er Danske Banks Steen Bocian vant til, at der er totalt styr på tingene.
Derfor måtte Børsen TV's redaktør Karsten Engmann Jensen på ekstra hårdt arbejde for at servere den ultimative pizza for Bocian, som for nylig blev udnævnt til "Danmarks mest indflydelsesrige mand under 40 år"
Se indslaget her:
TV Indslag
Vi starter lige med at skitsere forudsætningerne for at lave en pizza verdensklasse. Det kræver nemlig, at tre ting er i orden:
Råvarerne: Skal være af højeste kvalitet, og derfor er prisen for en gangs skyld underordnet.
Temperaturen: Pizzaen skal bages i en ægte trækulsovn ved omkring 350 grader, og her gør det ikke noget, at man selv har ført murer-skeen og lavet en ægte pizza-ovn i baghaven i forvejen.

Finans TV a la pleasure.dk: Pizzamand med mel på slipset
Less is More: Pizzaen skal beklædes som nymferne på stranden. Helst mindst muligt fyld på, og naturligvis med et godt øje for hvilke farver, der passer sammen.
Byg selv pizzaovn
Børsen TV’s redaktør viser i dette tv indslag, hvordan man i en hjemmebygget trækulsovn, kan matche selv den mest autentiske italiener-pizza og få smilet frem hos selv en krise-ramt bankmand som Steen Bocian (faktisk smiler han ret ofte helt uprovokeret).

Pleasure.dk besøgte først Løgismose på havnekajen lige ved siden af AP Møller-Mærsk på Esplanaden.
Her fyldtes indkøbsposerne med de fineste råvarer, som strækker sig lige fra soltørrede oreganobuketter plukket i Piemontes bjerge til de flotteste solrøde Toscana-tomater, der rørt op som en let krydret sauce ´smøres på pizzabunden.

Og så er der naturligvis den ægte bøffel-mozzarella, pestoen som er lavet på rucolablade, og ikke mindst olie, som skal give den færdige pizza den sidste prik over i’et, såvel for øjet som for smagsløgene. Husk at gøre toppingen let og elegant. Jo færre, men til gengæld flottere farver, jo bedre.
Og så kan pizzaen ellers serveres for den indflydelsesrige Steen Bocian. Tommelfingeren pegede heldigvis klart opad, da Steen Bocian afsagde dommen.
: Ny side












Copyright © 2008 af Dagbladet Børsen