GourmetVed Humlebæk Havn finder man en hyggelig og charmerende familiedrevet restaurant med fransk accent.
»Hej mor,« lyder en ungdommelig stemme fra et tilstødende lokale i den gamle lavloftede kro. En dør smækker, og måske det var Bolettes datter, som kom hjem eller måske gik hun. Lige meget, under alle omstændigheder er tonen hermed slået an for denne hyggelige lille restaurant i det nordsjællandske.
Frem for alt bærer kortet et meget personligt præg, igen som var man gæst i et privat hjem med en sund interesse for vin
Værtsparret er Bolette Thaning Haarbye og hendes mand Anders, som på en hyggelig måde får gæsterne til at føle sig velkomne. Restauranten råder over en stor terrasse, som er oplagt at vælge, når vejret er godt. Så kan det hænde, at der kommer gang i den store grill, der somme tider gør det hedt for en hel pattegris. Den slags arrangementer er der oprettet ventelister til, så man kan blive skrevet op og ringet op, når lejligheden byder sig.
Tapas-tallerken med variationer af fisk og skaldyr.
Vi nød dog ingen pattegris, for vejrliget passede bedst til at sidde inde, hvor vi fik et vinduesbord med udsigt til det grønne. Bordet var dækket sirligt med hvide stofduge og servietter af samme materiale. Mens vi kiggede på kortet, kom værten helt uopfordret med en kande postevand.
Et meget venligt træk, som jeg foretrækker frem for spørgsmålet, om man vil have »mineralvand eller bare postevand.« Der kom ikke bare vand men også brød, fire skiver godt, hjemmebagt hvedeflutes af den klassiske franske type. Hertil små plastikpakker med Lurpak-smør.
Indspark fra flere lande
Køkkenet tager sit udgangspunkt i det franske, dog med indspark fra eksempelvis Asien i muslinger med karry og limegræs, Italien når det gælder parmaskinke og pesto samt fra Spanien i tilfældet tapastallerken (108 kr.). Men selv om navnet var spansk, så var maden det ikke, her var tale om lidt god, røget laks fra Norge, fersk laksetatar af samme, lidt røget tun og en tunmousse.
Samtlige elementer var præget af friskhed og god kvalitet, ligesom det var tilfældet med a la carte-forretten aspargessalat med parmaskinke (75 kr.). Sidstnævnte var god, om end der sad lidt sejt svær på en af skinkeskiverne, de grønne og hvide asparges var friskkogte og de medfølgende tomatbåde samvittighedsfuldt befriet for stilkene.
Vi var blevet behandlet venligt, havde siddet godt og nydt aftenen
Dette var bare ét af flere tegn på en samvittighedsfuld kok i køkkenet, der for eksempel også sørgede for, at vores varme retter blev serveret på meget varme tallerkener.
Varmen havde dog taget overhånd, da det gjaldt menuens oksemørbrad, og kødkvaliteten imponerede ikke, dertil virkede den for mager og løs i konsistensen. Lammekronen (198 kr.) var bedre, her var tale om en rigtig god kødkvalitet, ledsaget af sprøde forårsløg og knasende gulerødder samt små let overkogte kartofler som var smukt ristet.
Vinkortet er let overskueligt, praktisk indrettet i prisklasser fra 250 kr. og opad i forskellige klasser til 600 kr. Derudover er der en håndfuld prestigevine som for eksempel 2001 Chateau Montrose 2001 til rimelige 893 kr. Frem for alt bærer kortet et meget personligt præg, igen som var man gæst i et privat hjem med en sund interesse for vin.
Vi fandt en dejlig Puligny Montrachet i årgang 2002, som var perfekt moden. Behagelig var også husets rødvin, en 2004 Montepulciano Talamonti til rimelige 210 kr. flasken.
Ostebordet bød på gorgonzola, tallegio, maasdam og brie, ingen af dem var særlig interessante. Det samme kan man sige om vaniljeisen, der kom med pandekagerne. Disse virkede til gengæld vellykket hjemmelavede, de var luftige og varme og de medfølgende jordbær var fint soignerede og friskt smagende.
På trods af den lidt tamme afslutning på måltidet, forlod vi Bolettes Gæstebud med en følelse af tilfredshed. Vi var nemlig blevet behandlet venligt, havde siddet godt og nydt aftenen. Som kan gøres for godt 800 kr., hvis det handler om to personer, der vælger trerettersmenuen og deler en flaske af husets vin.
